You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oden, i 1600-tallet. Den er, især i<br />
Frankrig, blevet kritiseret <strong>for</strong> ikke at<br />
vise hvem Molière var og frem <strong>for</strong> alt<br />
hvor oplyst et menneske han var.<br />
For Anders Østergaard, der selv er<br />
meget optaget af historie, er filmen<br />
eminent <strong>for</strong>di den i så høj grad insisterer<br />
på tiden og miljøet. Anders<br />
Østergaard har det synspunkt at<br />
enhver historisk periode er en særlig<br />
”state of mind”, som man må prøve<br />
at fange når man arbejder med historiske<br />
film. En film kan give denne<br />
oplevelse af ”Åh, sådan kan man<br />
også se verden – det havde jeg helt<br />
glemt!”<br />
”glem alt om nostalgi! his-<br />
tory is another place” – det<br />
er det samme om du rejser i<br />
tid eller i sted, mener anders<br />
østergaard.<br />
”1600-tallet minder om <strong>for</strong>gængeligheden”,<br />
sagde Anders Østergaard.<br />
I tiden er der en bevidsthed om<br />
balancen mellem liv og død, at livet<br />
er en linedans (”Sorrig og glæde de<br />
vandre til hobe...”), samtidig med at<br />
man også kan grine døden lige op i<br />
hovedet.<br />
Anders Østergaard viste et klip fra<br />
Moliére der starter med scenen umiddelbart<br />
efter morens død og drengens<br />
(den ca. 10-årige Molières) sorg.<br />
Dernæst teatergøgl på torvet hvor der<br />
gøres totalt grin med døden. Til sidst<br />
rundes der af med morens ”stemme”<br />
fra himlen. Det er en sekvens der er en<br />
bevægelse fra sorg og til det løftende<br />
og <strong>for</strong>sonende.<br />
Anders Østergaard laver selv uafladeligt<br />
historiske film ud fra en glubende<br />
optagethed af historie og svundne tider,<br />
drevet af spørgsmålet: hvordan skal vi<br />
<strong>for</strong>stå <strong>for</strong>tidens mennesker?<br />
Dilemma<br />
En næsten samtidig impuls i Anders<br />
Østergaards filmopdragelse var Statens<br />
Filmcentral. 16 mm-filmene fra SFC<br />
var ikke bare et break i skolehverdagen<br />
- en af dem satte sig varige spor:<br />
Henning Carlsens Dilemma (1962),<br />
hans første spillefilm, der er en filmatisering<br />
af en roman af Nadime<br />
Gordimer. Filmen er optaget i Sydafrika<br />
under dække af at lave en reklamefilm<br />
(<strong>for</strong> Danfoss) om husmødres<br />
brug af køleskabe.<br />
Det var de dokumentariske optagelser<br />
af locations og elementer i Sydafrika<br />
der gjorde et stærkt indtryk på Anders<br />
Østergaard. Filmens indledningsscene<br />
med mennesker der går og løber i<br />
morgendis og -tåge har en stemning af<br />
”urgency”, af at noget må ske.<br />
17 år senere, i 1996, lavede Anders<br />
Østergaard en film ovenpå Carlsens<br />
film, Gensyn med Johannesburg<br />
– hvor han opsøgte skuespillerne som<br />
havde været med i filmen. At stå med<br />
de mennesker på det sted hvor der var<br />
<strong>for</strong>egået noget som havde givet ham et<br />
kick, var en fantastisk oplevelse, sagde<br />
han. Om sin egen film sagde Anders<br />
Østergaard nok så beskedent at han<br />
”prøvede at lave en film...”<br />
Fra hjertet til hånden<br />
Sidste film i rækken var Tómas Gislasons<br />
dokumentarfilm om Jørgen Leth,<br />
Fra hjertet til hånden (1994). Den var<br />
øjenåbnende <strong>for</strong> Anders Østergaard<br />
<strong>for</strong>di hele filmens nerve, det musiske<br />
i filmen ligger i klipningen.<br />
I klippet fra filmen ses Jørgen Leth<br />
bl.a. gående midt i mylderet på Haiti,<br />
talende eller med voice over der reciterer<br />
passager fra hans digte. Filmklippet<br />
markerer en påfaldende kontrast<br />
mellem den iagttagende og reflekterende<br />
(Jørgen Leth) og det pulserende,
Change language