Set fra en PPR Respekt for etikken Diagnose eller udvikling - Elbo

Tossen fra Texas
I
mine unge år boede jeg en tid i nærheden
af Køln. Jeg gik i gymnasiet og
blev med dannelse for øje sendt af sted
for at opleve, hvordan tyskere på den anden
side af Muren levede. På mit CV står i
dag, at jeg har deltaget i et ugelangt kursus
om hverdagslivet i DDR. Det er da noget.
På kurset var unge fra hele verden, der
skulle introduceres til den østtyske republik.
Stasi var også til stede med diskrete
notesbøger og forvildede, lidt aggressive
blikke, når nogen stillede kritiske spørgsmål
til de utallige herligheder i DDR.
Bedst husker jeg undervisningen i
Zivilverteidigung. Foruden en belæring
om placeringen af bunkere og nødforsyninger
gjorde underviseren loyalt rede for,
hvordan skolebørn i DDR blev introduceret
til (om nødvendigt voldelig) modstand
mod kapitalistiske kræfter. Allerede i
indskolingen blev det gjort tydeligt, hvordan
man kunne forsvare sig, hvis den
kolde krig skulle blive varm – og de amerikanske
aggressorer skulle slås tilbage.
Her havde også de mindste skolebørn en
rolle at spille. Retorikken var køligt barsk
og uforsonlig, men målet var klart: Det
handler om, sagde underviseren, at forsvare
det østtyske demokrati!
Det gjorde indtryk på mig, for skønt
jeg ung og naiv nok havde anet, at den
verdenspolitiske situation var anspændt,
var den tanke ikke kommet til mig, at
KLuMMen (lat. columna)
man ville introducere syvårige piger og
drenge til voldelig modmagt.
Shoot back
Erindringen her kom til mig, da jeg kort
før jul sidste måned tilfældigvis opholdt
mig i nærheden af Newtown, Connecticut,
på den amerikanske østkyst. Et
skoleskyderi transformerede på et øjeblik
en uanselig soveby til den vestlige verdens
mediemidtpunkt. Det var formentlig
menneskelig armod, der førte til menneskelig
vemod. Stemningen i Connecticut
var intens. Byen havde mistet en flok af
sine yngste – ubærligt. Pressen var overalt,
og fra mit hotelværelse kunne jeg på
CNN følge med i direkte reportager fra
åstedet og omegn.
Hurtigt dukkede på skærmen op en
skare af mennesker med meninger – om
tab og vold og krise, om god kost til sørgende
såmænd. Terapeuter, krisepsykologer,
præster og rabbinere. Og så var der
ejeren af en våbenbutik i Texas. CNN’s
verdensfarer og nyhedsoplæser, Anderson
Cooper, stod for interviewet af manden,
der også havde en mening om skoleskyderi.
Butiksejeren begyndte med at
lancere sit slogan: Shoot back!
Han argumenterede roligt for sin sag:
Man kan ikke standse kuglerne fra halvautomatiske
våben med venlige smil og
grænsesætning. Man kan ikke forhandle
› KLUMME
sig til fred, når modparten er ved at dræbe
forhandleren. Man skal ikke være så blødsøden.
Pak psykologien sammen. Man
skal slå ihjel, dræbe idioten. Videre: Skolelærere
bør gå med pistoler. Skoleledere,
pedeller, sundhedsplejersker og skolepsykologer
bør – på deres kontorer i et skab
– have halvautomatiske våben, så de kan
opretholde den civile orden. Med voldelig
modmagt.
Anderson Cooper var tydeligvis anfægtet
– og gentog flere gange spørgsmålet:
Are you serious? Ja, svarede butiksejeren
med en kølig og uforsonlig retorik:
Det handler om at forsvare os mod den
aggression, der findes i landet. Om at
beskytte vore børn og vort demokrati.
Senere mødte jeg en amerikansk bekendt.
Med nedbøjet hoved meddelte hun,
at hun skammede sig over butiksejeren.
Han var ikke, sagde hun, repræsentativ for
USA – bare en tosse fra Texas, der ville
tjene gode penge på en oprustning. Og så
tilføjede hun: Han burde ikke have lov til at
sige disse afskyelige holdninger højt på tv!
Jeg kunne ikke være mere uenig. Demokrati
er jo amatørernes fællesskab, vores
fællesskab. Hvor enhver må tænke og sige
sit. At give en tosse fra Texas mulighed for
at ytre sig er vel ligefrem en ikke­voldelig
måde at forsvare demokratiet på.
Bo Snedker Boman, cand.psych.
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 | SIDE 15