Set fra en PPR Respekt for etikken Diagnose eller udvikling - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT På tvungen deltid? J eg troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg læste det udsendte nyhedsbrev fra Psykologforeningen i december 2012, hvor selvstændige psykologer med praksisoverenskomst skydes i skoene at have haft et eklatant overforbrug af det offentliges ressourcer i 2012 Og dette i en sådan grad, at foreningens forhandlingspsykologer ser sig nødsaget til: 1) Efter aftale med Sygesikringen at markere med alarmrødt de måneder, hvor vi hver især har ”overforbrugt” Sygesikringens ressourcer ved at indhente flere i tilskud i 2012 end i 2011. 2) At tilråde omgående nedskæring på tilgangen af sygesikringsklienter og tage ventelister i brug. Det frarådes at røbe, at det skyldes loft over ydelserne. I stedet opfordres vi til at hævde, at det er os, der ikke har tid. 3) At irettesætte os for, at vi tilsyneladende ikke benytter os af muligheden for at afvise klienter, der er henvist uberettiget. En gruppe, som der ganske rigtigt er en del af. Jeg kan ikke være den eneste, der harmes, for: Ad 1) Selvfølgelig har vi haft flere sygesikringsklienter i 2012 end året før! Ikke fordi vi har flere eller andre typer klienter, end vi plejer, men fordi stort set alle de klienter, vi plejer at have, nu kan få en henvisning fra lægen. Hvad havde man forventet med udvidelsen af angst og depressionskategorierne? Vi ved jo, at elementer af angst eller depression indgår i ethvert kriseforløb, og eftersom hverken lægerne eller Bechs liste er i stand til at differentiere mellem sygdommen angst/depression og symptomer på skilsmisse, stress, fyring, parforholds SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 problemer, opdragelseskonflikter, nedbrændte huse, gardiner og huller i det nye gulvtæppe, så kan stort set alt udløse en henvisning. Ad 2) Vores fagforening opfordrer os til at lyve! Og hvorfor? For at skjule, at man har indgået en overenskomst, som er himmelråbende tåbelig. At acceptere udvidelser af kategorierne uden at få behørige midler dertil kunne måske have sin gang på jorden i opgangstider, hvor man kunne håbe på at presse politikere til at skyde flere penge ind i projektet. I krisetider hedder det bare ”at slå for stort brød op”. Ad 3) Sidst, men ikke mindst harmes jeg over, at vi skydes i skoene, at vi ikke har brugt muligheden for at afvise klienter, der er henvist uberettiget. Det passer simpelt hen ikke! Eksempelvis har jeg og en kollega løbende afvist klienter via vores respektive computersystem, men har først for nylig opdaget, at de afvisninger, vi pligtskyldigst foretager, ikke registreres andre steder end i vores egen computer, og i modsætning til fx oplysninger om lægehenvisningerne får hverken i regionen, Dansk Psykolog Forening eller lægen besked om afvisningerne. Vi er med andre ord til grin, og at revse os for det, føjer kun spot til skade. Personligt har jeg haft en korrespondance med Psykologforeningen, hvor jeg har spurgt til proceduren og opfordret til en beskreven løsning, som dog ikke er kommet. Jeg har også talt med regionens medarbejdere, der heller ikke er interesseret i at gå ind i problemet, ”men I er da velkomne til at sende en email.” Sammenfattende betyder det, at når stort set alle vores klienter efterhånden kan få tilskud, men vi må ikke have flere sygesikringsklienter end i 2011, er vi med andre ord tvunget på deltid. Tilsyneladende har vi ingen rettigheder, vi spørges ikke og får ingen kompensation; en situation, som Psykologforeningen antagelig aldrig ville have accepteret for en psykolog i en funktionærstilling. Fremtiden for selvstændige psykologer tegner derfor til at blive en ansættelse uden den ansattes rettigheder (ferie med løn, sygdom med løn, pension og en fagforening, der varetager vores interesser). Jeg appellerer derfor til forhandlingsteamet i Dansk Psykolog Forening om at huske, at vi er et liberalt erhverv, og at inkorporere det i overenskomstforhandlingerne: Det kunne fx ske ved, at vi selv får lov at bestemme egenbetalingsdelen og dermed sætte vores egen pris. Mig bekendt er det ikke det offentlige, der hindrer denne model, som derfor ville blive billig at forhandle igennem. Skulle det mod forventning blive det, kunne et alternativ være at udvise samme mod som lægerne og i værste fald opsige overenskomsten for at genforhandle på et nyt grundlag, der er mere i tråd med et liberalt erhvervs vilkår og rettigheder. Lykkes dette ikke, frygter jeg, at vore dage som psykologer i liberalt erhverv er talte. Medmindre der på mirakuløs vis dannes en helt ny forening for selvstændige psykologer. Birgitte Hultberg
Kommentar: Den seneste overenskomstaftale med Danske Regioner om udvidelsen af tilbuddet om depressionsbehandling til alle aldersgrupper samt yderligere ti årgange af klienter med let til moderat angst rummer nu som noget nyt en meget stram økonomistyring. Den danske stat er begyndt at styre Regionernes udgifter, sådan at overskridelser ikke må finde sted overhovedet. Dette fænomen har også ramt psykologordningen og dermed praksisoverenskomsten, som har fået et såkaldt hårdt økonomiprotokollat. Det betyder, at den økonomiske ramme for ordningen ikke længere – som i de foregående mange år – vil følge med forbruget i opadgående retning. Heller ikke, selv om et merforbrug måtte skyldes et legitimt behov i befolkningen. Dansk Psykolog Forening har både ved forhandlingerne og efterfølgende gjort det fuldstændig klart, at tilbuddet til borgerne om angst og depressionsbehandling med stor sandsynlighed er underfinansieret. For god ordens skyld kan det oplyses, at den økonomiske ramme til psykologbehandling af angst og depression er hævet med ca. 23 mio. kr. på årsbasis. Vi tror bare ikke på, at dette rækker til at dække behovet. Dette har vi fortalt både Folketingets politikere, Sundhedsministeren og Danske Regioner. Imidlertid har disse beslutningstagere ikke (endnu) givet os medhold, men derimod argumenteret med, at tilbuddene skulle kunne holde sig inden for den afsatte økonomi, hvis vel at mærke kun ”den ægte målgruppe” af let til moderat depressive og angstklienter henvises. Vi har derfor sat os for at forsøge. Aftalen er nu i kraft på 7. måned, og tallene for psykologernes afregninger begynder at vise en klar tendens til, at vi havde ret i, at der er for få midler i ordningen. Det er imidlertid på ingen måde psykologernes skyld, at vi nu ser tegn på et forbrug ud over den afsatte økonomi. Formentlig er årsagen blot og bar, at der er flere depressive og angstklienter i befolkningen, end man har beregnet i Sundhedsministeriet. Men selv om det forholder sig sådan, har vi forpligtet os til at forsøge at holde os inden for den økonomiske ramme. Der er desuden et kraftigt incitament til at arbejde for overholdelse af økonomirammen, da vi ellers risikerer honorarnedsættelser. Danske Regioner er indforstået med, at den eneste knap, som psykologerne kan skrue på, er ventetiden til psykologbehandling. Vi har naturligvis ikke opfordret psykologerne til at lyve. Og til dem af jer, som har læst vores nyhedsbrev sådan, kan vi kun beklage, hvis man overhovedet kan opfatte orienteringen i nyhedsbrevet sådan. Tværtimod kan vi kun opfordre til, at psykologerne medvirker til at udbrede det budskab, at den længere ventetid til behandling skyldes økonomien. Det er på landsplan, den økonomiske ramme skal overholdes, så det er altså alle klinikker, som tilsammen skal hjælpes ad med at holde et aktivitetsniveau, der er nogenlunde som året før. Overenskomsten opererer ikke med fuld tid og deltid, der er ikke kommet mange nye ydernumre på det seneste, og der er som nævnt ikke færre midler i ordningen i år end sidste år. deBatindLÆg › DEBAT Når vi i samarbejde med Danske Regioner har fået udarbejdet de såkaldte månedsrapporter med sorte og røde tal, har det været for at støtte den enkelte psykolog i at få kendskab til egen omsætning i år sammenholdt med samme periode sidste år. Mange medlemmer har efterlyst et sådant redskab, som gerne skulle gøre, at psykologerne ikke arbejder i blinde, og sådan at klinikken får bedre mulighed for at planlægge antallet at klienter. Det er indtrykket, at mange medlemmer indtil nu har bestræbt sig på at indrette sig på de nye betingelser. Hvis det på lidt længere sigt viser sig, at det slet ikke hænger sammen, må vi have en politisk debat om det. Og til den tid må vi beslutte, hvilke og hvor drastiske skridt vi må tage. Eva Secher Mathiasen, formand – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 | SIDE 23
Page 1 and 2: Set fra en PPR Lovgrundlaget for PP
Page 3 and 4: Projekt om forældreuddannelse For
Page 5 and 6: arbejdsliv PSYKOLOG NYT NR. 2 | 201
Page 7 and 8: Vi vil gerne høre din mening … P
Page 9 and 10: for PPR FOTOS: COLOuRbOx En postbur
Page 11 and 12: direkte indsatser til forældre som
Page 13 and 14: etikken Samtale Dilemmaer er sammen
Page 15 and 16: Tossen fra Texas I mine unge år bo
Page 17 and 18: PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 | SIDE 17
Page 19 and 20: Figur 1. oFte virKSoMMe teKniKKer F
Page 21: Winnie Dunn: › Lev sanseligt. Bog
Page 25 and 26: Kredse kreds københavn-Frederiksbe
Page 27 and 28: UDDANNELSE I RELATIONEL PSYKOTERAPI
Page 29 and 30: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi IS
Page 31 and 32: GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplom
Page 33 and 34: Selskab for Evidensbaseret Coaching
Page 35 and 36: Valg af Interventionsformer Undervi
Page 37 and 38: Region Hovedstaden - Psykiatri Psyk
Page 39 and 40: Ledige stillinger du kan læse stil

Set fra en PPR Respekt for etikken Diagnose eller udvikling - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?