24.07.2013 Views

Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

6

SPROG & MEDIER

Sprogbilledet

former forståelsen

Af sproglektor Ebbe Grunwald

Center for Journalistik

Syddansk Universitet

I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere

fra USA’s rumprogram, NASA, at få rumsonden

Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1

i solsystemet, at den kunne ramme kometen med

et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet

fra moderskibet mod kometens overflade, som det

ramte med 37.100 km i timen.

Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet

været i fuld gang med at optage billeder af,

hvad der foregik. Forskerne forventede med det

gigantiske forehavende at få nye oplysninger om

solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden.

En af dem udtalte begejstret i et radiointerview:

Her slår vi hul på en

dybfryser, der indeholder

materiale, der fortæller

os, hvordan solsystemet

er opstået.

Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i

universet, formidles i billedet af en dybfryser. I

sin beretning benytter den interviewede et såre

genkendeligt element fra hverdagssproget. Med

billedet af den roterende dybfryser, som rammes af

et projektil midt i sin skæve bane omkring solen,

bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende.

Begivenheden bliver eksponeret i en formulering,

hvor afstand og kompleksitet pludselig er

forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få

øje på de indviklede processer langt derude og tale

om dem – overskueligt, forståeligt og formentlig

også tilnærmelsesvis sandt.

Ord som fremkalder billeder

Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser

ved hjælp af betydninger, som i bund og

grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet

med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser,

som henviser til det velkendte industriprodukt,

i stand til at aktivere vores spontane forestilling

om en begivenhed, som finder sted svimlende

langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at

fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et

usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med

et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge

en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme

en formulering, som fremkalder et billede.

På samme måde kan journalister jagte forståelsen

af indre virkeligheder, som en gang imellem

kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien

og hverdagssproget de redskaber, som i sidste

ende bringer en slags forståelse i hus:

Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der

jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men

hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi

snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!