Anmeldelser - Danske Dagblades Forening

6
SPROG & MEDIER
Sprogbilledet
former forståelsen
Af sproglektor Ebbe Grunwald
Center for Journalistik
Syddansk Universitet
I begyndelsen af juli 2005 lykkedes det for teknikere
fra USA’s rumprogram, NASA, at få rumsonden
Impact dirigeret så tæt på kometen Tempel 1
i solsystemet, at den kunne ramme kometen med
et projektil. I løbet af et døgn susede projektilet
fra moderskibet mod kometens overflade, som det
ramte med 37.100 km i timen.
Indtil tre sekunder før nedslaget havde projektilet
været i fuld gang med at optage billeder af,
hvad der foregik. Forskerne forventede med det
gigantiske forehavende at få nye oplysninger om
solsystemet, der opstod for 4,6 milliarder år siden.
En af dem udtalte begejstret i et radiointerview:
Her slår vi hul på en
dybfryser, der indeholder
materiale, der fortæller
os, hvordan solsystemet
er opstået.
Hvad der foregår 134 millioner kilometer ude i
universet, formidles i billedet af en dybfryser. I
sin beretning benytter den interviewede et såre
genkendeligt element fra hverdagssproget. Med
billedet af den roterende dybfryser, som rammes af
et projektil midt i sin skæve bane omkring solen,
bliver en fjern komet gjort tegneserieagtigt nærværende.
Begivenheden bliver eksponeret i en formulering,
hvor afstand og kompleksitet pludselig er
forsvundet. På én gang bliver det muligt både at få
øje på de indviklede processer langt derude og tale
om dem – overskueligt, forståeligt og formentlig
også tilnærmelsesvis sandt.
Ord som fremkalder billeder
Det interessante er, at vi kan forstå virkelige tildragelser
ved hjælp af betydninger, som i bund og
grund er ren fiktion: Dybfrysere har ret beset intet
med kometer at gøre. Alligevel er ordet dybfryser,
som henviser til det velkendte industriprodukt,
i stand til at aktivere vores spontane forestilling
om en begivenhed, som finder sted svimlende
langt væk fra, hvor vi står. Formidleren får os til at
fatte det svære, ikke ved insisterende at pege på et
usynligt sceneri ude i rummet og fylde tavlen med
et virvar af formler, men ved ganske enkelt at følge
en indre tilskyndelse og lade fantasien bestemme
en formulering, som fremkalder et billede.
På samme måde kan journalister jagte forståelsen
af indre virkeligheder, som en gang imellem
kan være svære at begribe. Også her bliver fantasien
og hverdagssproget de redskaber, som i sidste
ende bringer en slags forståelse i hus:
Når vi taber, græmmes vi. Når vi vinder, er der
jubel på alle tilskuerpladser. Det ved enhver. Men
hvilken følelse er der egentlig tale om? Kan vi
snakke om den, kan vi beskrive den, kan vi over-