Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT med mange psykiatriske afdelinger i Danmark, hvis personale jeg har haft glimrende kontakt med og stor respekt for. Næsten daglig taler jeg desuden med mennesker i min praksis, som har været inde over psykiatrien. Det er ikke mindst deres udsagn og udsagn fra de mange psykiatere og psykologer, jeg har kontakt med, som danner baggrund for mine udtalelser om psykiatriens arbejde i Danmark. NKR og KS taler for, at vi ikke kan skrive om disse erfaringer i vores fagblad, hvis ikke de er dokumenterede igennem adskillige empiriske undersøgelser. Dette gør mig mismodig, fordi jeg er bekymret for evidensrytteriet. Kan vi kun debattere det, der er lavet undersøgelser af? Er det kun det, der står i en undersøgelse, der er sandt? Tænk sig alt det, vi går glip af at kunne tale om, fordi det ikke er undersøgt igennem adskillige empiriske undersøgelser. Hvor mange skal have haft dårlige oplevelser i psykiatrien, for at det er værd at forholde sig til? Psykologen Scott Miller, USA, har dokumenteret, at de evidensbaserede me toder ikke virker bedre end andre metoder. Hans pointe er, at det afgørende for hjælpsom terapi er, om terapeuten reflekterer over sin praksis. Professor Per Jensen, Oslo, påstår Praksiskandidaters stilling Som tidligere praksiskandidater bakker vi fuldt ud op om Camille Bärnholdts debatindlæg (Psykolog Nyt 14/2012). Vi vil gerne støtte op i bestræbelserne på at kaste lys på det uhensigtsmæssige i praksiskandidatordningerne. Vi har begge været igennem lignende oplevelser, som dem Camilla Bärnholdt beskriver, og finder derfor ingen grund til at udpensle vores individuelle forløb her. Har man som praksiskandidat udfor- SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 endda, at der ikke er evidens for, at evidensbaseret terapi vir ker. De danske professorer C.R. Jørgensen, E. Hougaard og P. El sass har påpeget, at det afgørende for en effektiv terapi er kontakten, relationen eller stemningen mellem patient og behandler. Og når der ikke er nogen, der har tid til eller formår at tale med patienterne på en respektfuld måde, så de føler sig forstået og lyttet på deres egne betingelser og med deres egne ord – ja, så går det helt galt. Hvis man følger med i dagspressen om forholdene fx på Psykiatrisk Center i Glostrup, hvor patienterne er blevet massivt overmedicineret og flere er blevet livsfarligt syge af denne såkaldte behandling – andre steder har man direkte oplevet dødsfald på grund af overmedicinering – er min kritik af forholdene på psykiatriske hospitaler alt for mild. Læs gerne Hans Drachmanns glimrende artikel i Politiken 17-9-12 (er på nettet). Er det godt, at en sådan artikel skrives, eller skal kritisable forhold dysses ned? Der findes helt sikkert dygtige og kompetente psykologer og psykiatere i psykiatrien – både i Augustenborg og i Region Sjælland udføres der fremragende innovativt arbejde med ”åben-dialog”-modellen. Og der er små lommer af godt terapeutisk arbejde rundt omkring. Men hvis det pas- dringer eller problemer i relation til sin kontrakt eller samarbejdsaftale med en ydernummerpsykolog og henvender sig til Dansk Psykolog Forening, får man at vide, at praksiskandidaten og ydernummerpsykologen er to selvstændige af Psykologforeningens medlemmer og principielt ligestillede i juridisk henseende. Derfor kan (vil?) foreningen intet gøre. I relation til magt, økonomi og erfaring er vi dog langt fra ligestillede. Vi har efter ser, at alle allerede arbejder med nysgerrighed, interesse og opbakning og ikke læner sig op af fortrykte skemaer og har travlt med at putte mennesker i diagnosekasser og prokrustessenge, er det påfaldende, at så mange fortæller andre historier. Skal jeg endelig fremdrage en relevant forskning i forhold til behandling af svær depression, må det være professor Julian Leffs forskning fra London, som dokumenterer, at kognitiv terapi er den mindst effektive behandlingsform ved svære depressioner, efterfulgt af traditionel psykiatrisk behandling med medicin og månedlige opfølgningssamtaler, mens den mest effektive behandling af depressive tilstande er partnerassisteret terapi. Det er også min egen årelange erfaring (læs Jones & Asen: ”Systemisk parterapi ved depression”, Dansk Psykologisk Forlag). Har jeg trådt nogen uretmæssigt over tæerne i interviewet, håber jeg, de bærer over med mig. Men måske skal vi ikke være så bange for at få ømme tæer engang imellem, hvis det kan bidrage til en mere menneskelig psykiatri. Alternativt må vi se det i øjnene: Der er tale om en magtkamp. Vi taler fra hvert vores sted. Allan Holmgren kontakt til foreningen fået at vide, at vi eventuelt kan søge ekstern juridisk bistand (for egen regning). Endvidere arbejder flere praksiskandidater ud fra en kontrakt på fuld tid til en meget lav løn, i nogle tilfælde tæt på dagpengesatsen. Hvis vi ikke har job efter ordningens afslutning, har vi tre ugers karantæne fra a-kassen, fordi vi har været fuldtidsbeskæftigede i vores egen virksomhed samt i mange tilfælde dimittendsats,
hvis vi ikke har været selvstændige i tre år eller mere. Ydernummerpsykologerne har ofte lang ventetid, som nok ikke er blevet mindre efter udvidelsen af sygesikringsordningen med hensyn til angst og depression. Vores erfaring er, at nogle ordninger indirekte opfordrer til, at praksiskandidaten må tage forholdsvis mange klienter ind, hvis det skal hænge sammen økonomisk. Det kan næppe være hensigtsmæssigt, da man som praksiskandidat er i en læringsproces og har brug for tid og rum til det. Samtidig kan man også diskutere, om det er i orden i forhold til vores klienter. Psykologforeningen anbefaler ikke længere en aftale mellem to selvstændige psykologer, men et ansættelsesforhold. Så vidt vi er orienteret, skal kontrakterne dog stadig indsendes til foreningen. Tilsyneladende har foreningens anbefalinger ikke vundet indpas blandt ydernummerpsykologerne, eftersom langt de fleste stillingsopslag til praksiskandidater lægger op til en samarbejdsaftale mellem to selvstændige. Noget tyder på, at ydernummerpsykologerne ikke er interesseret i et ansættelsesforhold. Vores gæt er, at årsagen skal findes i, at det så ikke længere vil være så god en forretning at tage praksiskandidater. Klienter henvises til den mindre erfarne praksiskandidat, og derved forbliver indtjeningen i den enkelte praksis. Vi er rigtig mange nyuddannede psykologer, der meget gerne vil opnå autorisation. Oftest søges der autoriserede psykologer både i offentlig og privat regi. Opslag til uddannelsesstillinger ser vi sjældent. Derfor ender mange nyuddannede psykologer i en praksiskandidatordning, der er sammensat mere eller mindre heldigt. På baggrund af tidligere indlæg i Psykolog Nyt og vores egne erfaringer må vi kunne konkludere, at mange praksiskandidater lades i stikken – både af de erfarne ydernummerpsykologer, der måske er afhængige af den ekstra indtjening, og ikke mindst af Psykologforeningen. Vil I virkelig være det bekendt over for jeres nyuddannede kolleger og medlemmer? Vi mener, at tiden er moden til at se på den praktiske videreuddannelse af nyuddannede psykologer. Det må kunne forventes, at Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening kan nå frem til en løsning, som også tilgodeser nyuddannede psykologer. Ud fra forhandlingschef Lis Ethelbergs svar til Camilla Bärnholdt kan vi konkludere, at praksiskandidatordningen, som vi ser den nu, åbenbart får lov til at fortsætte frem til 2014, sandsynligvis med flere uheldige praksiskandidatoplevelser til følge. Det har været noget af en overraskelse som nyuddannede psykologer at erfare, hvor meget det for nogle af de erfarne ydernummerpsykologer handler om indtjening og forretning, samt hvor lidt hjælp der er at hente ved Psykologforeningen i relation til praksiskandidatområdet. Det er en frustrerende start på et arbejdsliv, som de fleste nyuddannede psykologer glæder sig til og forventer en masse af. Dansk Psykolog Forening er blandt de dyreste fagforeninger i Danmark, og det gode spørgsmål er, hvad praksiskandidaterne får for de penge? Ligesom repræsentanter for YTAK (Psykolog Nyt 13/2012, s. 25) ønsker vi også ”… en fagforening, som er alle psykologers fagforening, og som påtager sig ansvaret for at varetage alle medlemmers interesser.” Liv Brøgger & Sanne Schou Kommentar: Indlægget peger på nogle alvorlige problemer i praksiskandidatordningen, der skyldes, at rammerne for ordningen er, som de er i dag. Erfaringerne har vist, at rammerne for praksiskandidatordningen i overenskomsten er for få og for løse. Netop derfor – og for at undgå lignende eksempler – har bestyrelsen valgt at anbefa- › DEBAT le en ansættelsesmodel. Ved at vælge en traditionel ansættelse, og at der aftales en ansættelseskontrakt, opnås klarhed om, hvem der er leder, og hvem der er ansat, og klarhed om beføjelser og vilkår. Så undgår man problemer med lavere indtjening end forventet, med feriepenge, manglende indtjening under sygdom, karantæne fra a-kassen osv. Foreningens anbefaling er altså klar: Vælg ansættelsesmodellen og en gennemsigtig og præcis ansættelseskontrakt. At vores anbefaling ikke efterleves, er rigtig ærgerligt, og især når det fører til så grelle eksempler som dem, der senest er omtalt i Psykolog Nyt. Problemet er blot, at vi ikke kan bestemme, hvilke aftaler to selvstændige medlemmer vælger at indgå med hinanden. Dette er til syvende og sidst op til parterne selv. Konsulenterne i sekretariatet kan alene fraråde selvstændig-modellen og tænde advarselslamper i rådgivningen af medlemmerne – de kan ikke gå ind i forhandlinger eller konflikter mellem to medlemmer. Til gengæld kan sekretariatet yde fuld rådgivning i forhold til en ansættelseskontrakt – på samme måde som sekretariatet gør i forhold til andre former for privat ansættelse. En revision af praksiskandidatordningen står højt på bestyrelsens arbejdsprogram og er en topprioriteret opgave forud for overenskomstfornyelsen i 2014. Opgaven med at analysere, hvordan en ny uddannelsesordning kan se ud, er p.t. forankret i Moderniseringsudvalget, som skal aflevere sine analyser sommeren 2013. Det er korrekt, at der er længe både til sommer 2013 og til efteråret 2014, hvor en ny praksisoverenskomst træder i kraft. Indtil da kan jeg kun på det kraftigste opfordre til, at både klinikindehavere og praksiskandidater følger foreningens råd: Vælg at ansætte kandidaterne på klare og forudsigelige vilkår! Eva Secher Mathiasen PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 29
Page 1 and 2: Samtidens paradokser Klummen: Alle
Page 3 and 4: JOURNALIST PÅ TO ÅR BLIV FAGJOURN
Page 5 and 6: › SUPERVISION Den inkluderende PP
Page 7 and 8: del kan lære som sidegevinst genne
Page 9 and 10: Hele verden rundt... Rejseforsikrin
Page 11 and 12: › ’HJEMME HOS’ Den åbne dial
Page 13 and 14: fordre arbejdet. Også de mange oms
Page 15 and 16: O ver de seneste måneder har Psyko
Page 17 and 18: Præmatures Vilkår (red.): › At
Page 19 and 20: Et af de mest omdiskuterede spørgs
Page 21 and 22: Selve beslutningsprocessen om risik
Page 23 and 24: Børn, som har været anbragt uden
Page 25 and 26: › ANMELDELSE Er du DUM - eller hv
Page 27: det ikke er lige oppe over. Det er
Page 31 and 32: › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Page 33 and 34: 2. årig specialistuddannelse i nar
Page 35 and 36: MøD OS På facebook - Bliv SHARiNG
Page 37 and 38: Afdelingsleder til specialklasser p
Page 39 and 40: › INDMELDTE Stud.psych. Ahmed Fai

Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?