Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skemaer er <strong>på</strong>virket af omgivelsernes måder at forstå den voldsomme<br />
begivenhed - både som fænomen før den sker, og konkret<br />
efter den er sket.<br />
Denne forståelse giver god mening for interviewundersøgelsens<br />
resultater, idet de voldtægtsramte med undgående mestring<br />
forklarede voldtægten <strong>på</strong> måder, så undgåelse blev den<br />
oplagte reaktion <strong>på</strong> hændelsen. I Skema 1 vises, hvilke attribueringer<br />
der medførte den undgående mestring for de voldtægtsramte<br />
kvinder.<br />
Behandlingen af den voldtægtsramte og forebyggelsen af<br />
en invaliderende posttraumatisk belastningsreaktion sker dermed<br />
ved bearbejdning af disse skemaer og attribueringer.<br />
Denne behandling, forebyggelse og hjælp forudsætter imidlertid,<br />
at de voldtægtsramte henvender sig for at få hjælp.<br />
Hvordan motiveres voldtægtsramte med en undgående mestringsstil<br />
til at søge behandling? På trods af det kognitivistiske<br />
paradigmes forklaringsmodeller for undgående mestring<br />
er den imidlertid endt ved et dødt punkt, når det handler om<br />
at motivere folk med undgående mestring til at søge hjælp. Et<br />
stort problem, idet denne gruppe netop udviser et symptom<br />
<strong>på</strong>, at de er i gang med at udvikle negative følgevirkninger.<br />
Det ser ud til, at der er behov for et bredere perspektiv <strong>på</strong> samspillet<br />
mellem traumatiserede og et større institutionelt system,<br />
end kognitivismens individfokus umiddelbart lægger<br />
op til.<br />
Nøglen til at hjælpe flere<br />
I den forbindelse kan Hobfolls teori fra 1998 om ressourceorientering<br />
gøre stor nytte. Ifølge Hobfoll er mennesker motiveret<br />
af at vinde og beskytte ressourcer, der fremmer individets<br />
eller gruppens overlevelse, og har dermed paralleller til<br />
evolutionsteorien. Ressourcer kan ifølge Hobfoll både være<br />
objekter, omstændigheder, energi og mere personlige forhold<br />
som fx kognition. Hobfoll mener også, at fysiske og sociale<br />
omstændigheder er ressourcer for individer. Disse ressourcer<br />
vil have indflydelse <strong>på</strong> mestringsstil i forbindelse med stressende<br />
begivenheder som fx voldtægt.<br />
En konsekvens af, at individer motiveres af at vinde ressourcer,<br />
er, at de kæmper hele livet igennem for at bevare dem. På<br />
den måde forekommer der en livslang adaptationsproces, og<br />
man kan i den forbindelse være involveret i ressourcevindings-<br />
og ressourcetabscykler. Der er således risiko for, at ressourcesvage<br />
fortsat taber ressourcer.<br />
Et ressourcetab i form af voldtægt vil i forlængelse af denne<br />
tankegang ofte ramme dem, som i forvejen er ressourcesvage<br />
(Hobfoll, 1998). I hvert fald var der i undersøgelsen en tendens<br />
til, at de, som ikke havde ressourcer til andet end at reagere<br />
defensivt i kraft af en undgående mestringsstil, bevæge-<br />
Tænker ikke <strong>på</strong> episoden<br />
som voldtægt, selvom<br />
den opleves ubehageligt<br />
Søger forklaring <strong>på</strong><br />
hvad der er sket<br />
I de forstillinger<br />
den voldtægtsramte<br />
har om<br />
sex og voldtægt<br />
Voldtægt<br />
I den voldtægtsramtes<br />
billede<br />
af sig selv som<br />
person<br />
Skyldfølelse Bekræfter negativt<br />
selvbillede<br />
Skema 1<br />
Tænker <strong>på</strong> episoden<br />
som voldtægt<br />
Frygt for gerningsmanden<br />
eller konsekvenserne<br />
af at fortælle<br />
om hændelsen<br />
Forsøger at undgå at tænke <strong>på</strong> eller tale om voldtægten<br />
de sig yderligere ud i en ressourcetabscyklus. Flere af de voldtægtsramte<br />
gav derfor udtryk for, at de <strong>på</strong> voldtægtstidspunktet<br />
ikke blot havde behov for at håndtere voldtægten, men deres<br />
livssituation i det hele taget. ”Anna” <strong>på</strong> 28 år havde som<br />
14-årig været udsat for voldtægt af hendes første kæreste. Hun<br />
blev ca. et år efter voldtægten sendt til sundhedsplejerske, fordi<br />
en lærer var bekymret for, om hun havde spisevægring.<br />
Hun havde siden voldtægten haft konstant ondt i maven og<br />
havde derfor mistet appetitten.<br />
”Jeg kan huske, hvordan jeg ønskede, hun skulle spørge <strong>–</strong><br />
men jeg sagde jo heller ikke noget selv. Jeg tror lige, jeg håbede<br />
<strong>–</strong> så, nu er der nogen, der kan tage hånd om det <strong>på</strong> en eller<br />
anden måde. Jeg ved ikke, om jeg tænkte sådan <strong>på</strong> voldtægten<br />
specifikt. Det var mere, at nogen tog fat i mig <strong>på</strong> en<br />
eller anden måde.” (Anna, 28 år)<br />
I Annas tilfælde manglede hun forud for voldtægten ressourcer<br />
i form af oplysning om, hvad sex og voldtægt indebærer,<br />
samtidig med at hun til tider var noget ensom. Ressourcetabet<br />
fortsatte, efter at voldtægten var sket, i kraft af at<br />
hændelsen forstyrrede hendes spisevaner. Dermed blev voldtægten<br />
et af flere problemer for Anna.<br />
Ikke desto mindre gjorde det sig gældende for mange af de<br />
Psykolog nyt • 13 • 2009 11
Change language