Op på hesten – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

En lignende kritisk tilgang finder man hos cand.psych. Elsa Schmidt, som gennem mange år har beskæftiget sig med forholdet mellem dyr og mennesker. - Emnet og metoden er ”oversolgt”. De mennesker, som tror på det, påstår ofte, at det kan bruges til alt og alle. Ethvert universitetsuddannet menneske ved, at det ikke er sandt, fastslår Elsa Schmidt. Hun peger på, at mange af de projekter, som hidtil er sat i værk, er forankret som forretningsmæssige projekter, men ledet af personer, der ikke har en universitetsuddannelse. - De har svært ved at skelne mellem evidensbaserede og fornemmelsesbaserede beviser. Og de fortæller ikke, hvilke dyr og mennesker de har sorteret fra – og hvorfor. Så kommer det til at fremstå, som om det her er noget, alle kan have glæde af. Elsa Schmidt efterlyser større refleksion og større ydmyghed hos mange af områdets aktører. Specielt nu, hvor forskerne i Foulum står foran det store arbejde med at dokumentere, hvorfor omgangen med dyr har gavnlig effekt på nogle. - De skal vide, at de er redskaber, og at det er forskerne, der er eksperter, siger hun. - Men hvis det lykkes at skabe en treenighed mellem menneskeforsker, dyreforsker og redskabsmennesker (det er dem, som håndterer dyrene), så kan det være absolut både sandsynligt og muligt, at der kan laves dokumentation for, hvor langt det holder, og med hvilke dyr og hvilke klienter og med hvilke trænere og førere af dyr. Elsa Schmidt ser dog en lang række problemer i den kommende forskning. For selv om forskerne på Foulum har tradition for at udvælge deres forsøgsdyr med stor omhyggelighed, er det straks sværere med valget af mennesker. Og det gælder ikke kun de mennesker, som skal være klienter, men endnu mere de mennesker, som skal være terapeuter. Standardisering nødvendig I Foulum sidder adfærdsbiolog, cand.scient. Janne Winther Christensen, der som forsker har stor erfaring i at måle reaktioner hos og relationer mellem dyr, specielt hos heste. Hormoner, puls og hjerteratevariabilitet og kropssprog – 6 Psykolog nyt • 13 • 2009 blandt andet afstand og frekvens af adfærdstyper – er nogle af de måleredskaber, hun som etolog normalt benytter sig af. Og som man i det kommende forsøg vil bruge både på dyr og mennesker. Designet af kommende forskningsprojekter er endnu uklart, det samme er finansieringen og gruppen af involverede mennesker. Fra den store gruppe af danskere, der arbejder med dyr som terapi, er der stor opbakning og interesse. Også for at være med til at dokumentere effekterne. - Men mange kommer fra en baggrund, hvor der ikke er tradition for forskning i naturvidenskabelig forstand. Samtidig med at vi designer forskningsprojektet, skal vi udvælge nogle få, der er interesseret i at gennemføre et standardiseret forskningsprojekt her på Foulum. Og som er i stand til at gennemføre et standardiseret forløb. De skal være indforstået med, at de ikke kan gøre, som de selv vil. Og have respekt for, at vi er nødt til at standardisere så meget, som vi er, siger Janne Winther Christensen. Selv om designet ikke er udviklet endnu, kan hun oplyse, at det første projekt sandsynligvis skal være med raske mennesker. Dels på grund af de etiske problemstillinger, det rejser, når man skal lave forsøg med mennesker, der har det svært, dels fordi det ofte vil blive nødvendigt at ændre meget på tingene, når man arbejder med syge mennesker. - Interaktionen med dyret kan være skræmmende. Eller personen bliver for dårlig. Eller man kan komme ind på områder, som er svære at tale om, forklarer Janne Winther Christensen. Vi skal se på, om der sker en ændring i forholdet mellem mennesket og dyret under et forløb på fx seks uger. Man kunne for eksempel forestille sig, at kropssproget vil blive mere nuanceret. Hun forestiller sig et samarbejde med forskere, som arbejder inden for det humane felt. Sidstnævnte skal være med til at dokumentere effekten efter terapien. Planen er, at der ud fra parametre som evne til at håndtere stress og evne til at lære skal vælges en lille gruppe dyr. Og det bliver muligvis heste, da det er her, Foulum ligger inde med stor erfaring. Menneskegruppen bliver sandsynligvis mellem 20 og 30 personer, noget afhængig af variationen i gruppen.
Uddannelse en mangelvare Så der er forskning – standardiseret, hvidkitlet og kontrolleret – på vej ind på et område, som ellers har været præget af gode viljer og opflammede sjæle. Den forskning byder alle velkommen. Også lektor, cand.psych. Thomas Nielsen, der fra Psykologisk Institut i Århus følger fagets internationale forskning tæt. - Rationalet er velbegrundet. Vi ved, at der er mange gode effekter forbundet med omgangen med dyr. Blandt andet den stressreducerende effekt og det, at den hos nogle kan fjerne følelsen af ensomhed. Og der er mange spredte og lITTERATUR Barker, S.B. & Wolen, A.R. (2008). The Benefits of Human- Companion Animal Interaction: A Review. J Vet Med Educ., 35: 487-495. Berget, B. et al. (2008). Animal-assisted therapy with farm animals for persons with psychiatric disorders: effects on selfefficacy, coping ability and quality of life, a randomized controlled trial. Clin Pract Epidemol Ment Health. Apr 11; 4:9. Trotter, K.D. (2006). The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent. University of North Texas. Projektets hjemmeside: www.dyrsomterapi.djfprojekt.dk. Herfra er der links til mange af aktørerne inden for feltet. opmuntrende resultater. Så det bliver godt med veldokumenteret forskning om, hvorfor det virker, siger han. I lige så stor grad som forskning mangler der uddannelse. Den efterlyses ikke kun af det etablerede behandlingssystem, men også af områdets egne aktører. - I forbindelse med seminaret udtrykte mange ønske om selv at få yderligere oplysning, uddannelse og viden. Specielt hvis og når de arbejder med mennesker med psykiske sygdomme og problemer, siger Janne Winther Christensen. At der skal uddannelse til, mener også Elsa Schmidt. Og det skal være hele vejen rundt til alle parterne i terapisituationen. - Der skal god uddannelse af dyret, og lige så god uddannelse af dem, som skal træne dyret og bruge dyret. Hvis man vil bruge hjælperdyr til mennesker med psykiske lidelser, så er mit råd: Lad være – før der er god uddannelse hele vejen rundt. Blandt alle involverede i den samlede proces. Og derudover skal der også etableres en struktur, der giver ordentlig supervision. Man kan efter min mening ikke tillade sig at lege med mennesker med psykiske lidelser. Lone Nyhuus, freelancejournalist Psykolog nyt • 13 • 2009 7
Page 1 and 2: 31. juli 2009 63. årgang Dansk Psy
Page 3 and 4: DyRENE er på banen - Gennem de sid
Page 5: FAKTA Begreber På workshoppen blev
Page 9 and 10: FAKTA Rapporten bag Rapporten ”Ba
Page 11 and 12: skemaer er påvirket af omgivelsern
Page 13 and 14: Hjelholtprisen for 4. gang Når en
Page 15 and 16: Debatoplæg Af Klaus Pedersen være
Page 17 and 18: Kommentar til ’INFLATION I EVIDEN
Page 19 and 20: lige former for barndomsbelastninge
Page 21 and 22: anset for at være udtryk for direk
Page 23 and 24: Det andet tema i spørgeskemaet han
Page 25 and 26: REFERAT AF BESTyRElSESMøDE 5. MAJ
Page 27 and 28: til, at der allerede nu er brugt ca
Page 29 and 30: Grethe Bruun: Storytelling i terapi
Page 31 and 32: Selskab for Evidensbaseret Coaching
Page 33 and 34: Uddannelsesafdelingen, Århus Unive
Page 35 and 36: Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Page 37 and 38: Kontor/samtalelokale på Hovedgaden
Page 39 and 40: Stillinger 2 faste stillinger som n
Page 41 and 42: Psykolog til FamilieNetværket i N
Page 43 and 44: PSYKOLOGER til PPR PPR i Hillerød
Page 45 and 46: Teamleder Team Rådgivning “Danma
Page 47 and 48: ADJUNKTUR VED PSYKOLOGISK INSTITUT
Page 49 and 50: Psykolog til erhvervsafklaring HKI,
Page 51 and 52: Kræftens Bekæmpelse uddeler Medar

Op på hesten – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?