Op på hesten – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Forskningsnyt et vist påskud en chance for at hævne sig; han fik mulighed for at annullere den svigagtige medspillers store gevinst mod selv at miste en meget mindre gevinst. De to andre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe fik ikke denne chance for hævn, men den ene af disse to blev blot spurgt, adskilt fra de andre, hvordan han ville føle sig til mode, hvis han fik mulighed for at hævne sig på den anførte måde. Da der var mange firemandsgrupper i undersøgelsen, opstod der på denne måde tre grupper af rigtige forsøgspersoner: 1) De, der fik hævn. 2) De, der ikke fik hævn, men blev bedt om at gætte på, hvordan det ville føles at få hævn. 3) De, der hverken fik hævn eller blev bedt om at tænke på, hvordan det ville føles. Da alle forsøgspersonerne ca. ti minutter efter afslutningen af eksperimentet havde udfyldt et spørgeskema om deres følelsesmæssige tilstand på dette tidspunkt, kunne man se, om hævnen havde været ”sød” i den første gruppe, der havde fået hævn knap ti minutter tidligere. Det viste sig udpræget ikke at være tilfældet. Faktisk var gruppen, der havde fået hævn, blot ti minutter senere i dårligere humør end de to andre grupper! Svarer det så til, hvad gruppen, der skulle gætte på de følelsesmæssige virkninger af hævn, havde gættet? Overhovedet ikke! De forsøgspersoner, der ikke fik hævn, men som skulle gætte på, hvordan de ville have det ti minutter efter at have fået hævn, gættede helt gennemgående på, at de på dette tidspunkt stadig ville nyde hævnens sødme – et gæt, der altså sandsynligvis var helt forkert set i lyset af resultaterne for gruppe 1, der faktisk havde fået hævn. Ved undersøgelsen ti minutter efter afslutningen af spillet spurgte man ikke blot forsøgspersonerne om deres humør, men også om deres tanker efter spillet. Det viste sig her, at gruppe 3, der ikke havde fået hævn (eller skulle gætte på virkningen af hævn), gennemgående havde slået spillet nogenlunde ud af hovedet og fået normalt humør igen, mens gruppen, der havde fået hævn, gjorde sig adskillige og ofte ubehagelige tanker om spillet og deres egen hævn. Det lader altså til, at hævn kan give dårligere humør, blandt andet fordi man bagefter vil få negative tanker om sig selv og sin hævngerrige adfærd og af denne grund får meget sværere ved at slå den tidligere fortrædelighed ud af hovedet. Det er interessant, at forskerne også spurgte gruppe 2, om de troede, at de, hvis de fik hævn, også ville have lettere ved at lægge den ubehagelige begivenhed (med den svigefulde medspiller) bag sig. Det troede disse forsøgspersoner i høj grad – og heller ikke denne forventning svarede altså til de faktiske resultater, idet gruppe 1, der fik hævn, netop havde meget sværere end gruppe 3 ved at få spillet og den ubehagelige medspiller ud af hovedet. I en efterfølgende og tilsvarende undersøgelse benyttede forskerne to forskellige hævngrupper: en, der selv fik hævn som i den første undersøgelse, og en, der blot så en anden få hævn over deres fælles ”fjende”. I denne undersøgelse viste det sig, at de negative følger, der optrådte efter en hævnger- 22 Psykolog nyt • 13 • 2009 rig adfærd, ikke – eller næsten ikke – opstod, efter at forsøgspersonen havde set en anden få hævn over den, han selv kunne ønske at hævne sig på. Så hævnen kan altså alligevel være ganske sød – hvis det blot er en anden, der skaffer den. Hvis vi selv hævner os, bliver vi derimod oftere plaget af negative tanker om os selv – tanker, som vi åbenbart som regel slet ikke forudser, inden vi vælger at tage hævnen! tn Kilde: Carlsmith, K.M., Wilson, T.D. & Gilbert, D.T. (2008). The Paradoxical Consequences of Revenge. Journal of Personality and Social Psychology, 95(6). 1316-1324. Højreorienterede skyr følelser Det er vist en almindelig antagelse, måske grænsende til en fordom, at venstreorienterede i det politiske spektrum gennemgående er mere lidenskabelige og følelsesprægede i deres politiske engagement, mens højreorienterede er mere nøgterne, tilbagelænede og i det mindste forsøger at give udtryk for at være mere styrede af forstanden end af følelserne. Som et indirekte argument for denne opfattelse kan man nævne kommunisters og socialisters valg af røde faner, idet den røde farve ifølge psykologer, der har beskæftiget sig med farvernes symbolik, udpræget antages at symbolisere stærke og lidenskabelige følelser. Om det er en rimelig antagelse eller blot en fordom, kan være svært at afgøre, men nu viser en italiensk undersøgelse dog, at der på en vis måde kan være noget om snakken. To forskere fra universitetet i Rom opstillede på forhånd den hypotese, at højreorienterede personer i højere grad end venstreorienterede nærer mistillid til følelseslivet og det at være styret af sine følelser og derfor i højere grad tager afstand fra at lade sig påvirke af egne følelser – og afstand fra følelseslivet i det hele taget. For at teste denne hypotese udviklede de to forskere et spørgeskema, som på tre forskellige måder skulle teste menneskers afstandtagen fra følelser eller, som de selv siger, motivationen til at undgå følelsesmæssige tilstande og påvirkninger. Skemaet var udformet som en række udsagn, som forsøgspersonerne kunne erklære sig enige eller uenige i. Det første tema i spørgeskemaet handlede om tendensen til at undgå eller distancere sig fra følelser til forskel fra at åbne sig for stærke følelsesmæssige tilstande. Et udsagn, der måler tendens til undgåelse af følelser er fx: ”Jeg synes, at stærke følelser er forstyrrende og prøver at undgå dem.” Et udsagn, der måler det modsatte, tendensen til at åbne sig for følelser, er: ”Jeg synes, det er vigtigt, at jeg er opmærksom på og i stand til at acceptere mine følelsesmæssige oplevelser.”
Det andet tema i spørgeskemaet handlede om, hvad folk tror om følelsernes betydning for mennesker i dagliglivet. Folk med følelsesundgåelse udtrykker enighed med udsagn som: ”Jeg tror, det er bedst, når man lade sig lede af logik og fornuft.” og er uenige i udsagn som: ”Jeg tror ofte, at følelser kan vise den ”rette vej” bedre end den kolde fornuft.” Endelig handlede det tredje tema om, hvordan personen ønsker at fremstå i andres øjne, hvor tendens til følelsesundgåelse viser sig ved at svare ja til udsagn som: ”Jeg ønsker, at andre opfatter mig som en, der kan holde hovedet koldt i alle situationer”, men nej til udsagn som: ”Jeg synes godt, at folk må se, at jeg reagerer med stærke følelser, når der er god grund til det.” Dette spørgeskema blev besvaret af knap 300 tilfældige voksne personer, som forskerne opsøgte på gader, i parker og på forskellige arbejdspladser. Foruden det nævnte spørgeskema udfyldte de pågældende også et spørgeskema, som på tre måder skulle afsløre højreorienterede holdninger på det politiske plan. For det første et spørgeskema, der ganske enkelt målte sympati for typiske konservative standpunkter i politik, fx: ”Regeringen bruger for mange penge på folk, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.” For det andet udsagn til måling af accept af ulighed i samfundet, hvor en af påstandene lød: ”Det ville være bedre for landet, hvis man ikke bekymrede sig så meget om uligheden i samfundet.” Endelig handlede den sidste tredjedel af dette spørgeskema om, hvad man kalder ”autoritære holdninger”, altså den holdning, at nogle mennesker er nødt til at udøve magt over andre for at holde orden i samfundet. Nogle af påstandene lyder: ”Det er nødvendigt med en stærk regering for at styre en splittet befolkning.” ”Politiet bør have bedre magtbeføjelser.” Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeskemaer opnåede man dels et samlet mål for ”afstandtagen til følelser” og dels et samlet mål for ”højreorienterede standpunkter” i det politiske spektrum. Da man derefter satte de to mål i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese holdt stik: Selv om der naturligvis var individuelle undtagelser, var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræget højreorienterede holdninger også gennemgående havde scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser. Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konservative mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som følge af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne. Det kan også være – mener de italienske forskere – at mennesker med særlig tendens til negative følelser får en vane med at distancere sig fra alle følelser, netop for at beskytte sig mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bliver højreorienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til stærke negative følelser. Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorientere- Forskningsnyt de, denne gang fra USA. I denne undersøgelse fandt to forskere faktisk en højere grad af positive følelser hos højreorienterede end venstreorienterede. De amerikanske forskere mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den ganske enkelt kan forklares med, at højreorienterede ikke nær så meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enorme sociale forskelle i USA. Men det amerikanske fund af et ”bedre humør” hos højreorienterede personer passer alligevel meget godt med resultatet af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede distancerer sig fra følelser – og formodentlig især fra de negative følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange mennesker i samfundet, som har det dårligt. Da man i den italienske undersøgelser ikke skelner mellem positive og negative følelser, kan det tænkes, at den ”afstandtagen fra følelser”, der forekom hos de højreorienterede i Italien, måske især udspringer af en tendens til ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt af de mennesker, der har det dårligt i deres eget samfund. tn Kilder: Leone, L. & Chirumbolo, A. (2008). Conservatism as motivated avoidance of affect: Need for affect scales predict conservatism measures. Journal of Research in Personality, 42. 755-762. Napier, J.L. & Jost, J.T. (2008). Why Are Conservatives Happier Than Liberals? Psychological Science, 19(6). 565-571. Dansk Psykolog Forening: Sommer & åbningstider Undskyld afbrydelsen, for sommeren varer længe endnu, og der er ingen grund til at rejse sig fra liggestolen. Vi minder blot om vores eksistens, og om, at Dansk Psykolog Forening trods lidt reducerede telefon- og ekspeditionstider stadig er til for medlemmerne. I skolesommerferien og frem til 7. august 2009 er telefontiden mandag-torsdag kl. 10-14, fredag kl. 10-13. Herefter vender de normale tilstande tilbage. Glædelig sommer til alle! Redaktionen Psykolog nyt • 13 • 2009 23
Page 1 and 2: 31. juli 2009 63. årgang Dansk Psy
Page 3 and 4: DyRENE er på banen - Gennem de sid
Page 5 and 6: FAKTA Begreber På workshoppen blev
Page 7 and 8: Uddannelse en mangelvare Så der er
Page 9 and 10: FAKTA Rapporten bag Rapporten ”Ba
Page 11 and 12: skemaer er påvirket af omgivelsern
Page 13 and 14: Hjelholtprisen for 4. gang Når en
Page 15 and 16: Debatoplæg Af Klaus Pedersen være
Page 17 and 18: Kommentar til ’INFLATION I EVIDEN
Page 19 and 20: lige former for barndomsbelastninge
Page 21: anset for at være udtryk for direk
Page 25 and 26: REFERAT AF BESTyRElSESMøDE 5. MAJ
Page 27 and 28: til, at der allerede nu er brugt ca
Page 29 and 30: Grethe Bruun: Storytelling i terapi
Page 31 and 32: Selskab for Evidensbaseret Coaching
Page 33 and 34: Uddannelsesafdelingen, Århus Unive
Page 35 and 36: Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Page 37 and 38: Kontor/samtalelokale på Hovedgaden
Page 39 and 40: Stillinger 2 faste stillinger som n
Page 41 and 42: Psykolog til FamilieNetværket i N
Page 43 and 44: PSYKOLOGER til PPR PPR i Hillerød
Page 45 and 46: Teamleder Team Rådgivning “Danma
Page 47 and 48: ADJUNKTUR VED PSYKOLOGISK INSTITUT
Page 49 and 50: Psykolog til erhvervsafklaring HKI,
Page 51 and 52: Kræftens Bekæmpelse uddeler Medar

Op på hesten – - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?