Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

Recommendations

Info

ind i denne mytologi/iscenesættelse. Lars von Triers værker trækker på denne mytologi, han og værket er uadskillelige. Ligeledes mener Nietzsche, at de dionysiske riter, symboler og myter, i psykologisk forstand er en ’garanti’ for det evige liv. Bøgerne af Björkman og Thorsen bekræfter og styrker Lars von Triermytologien. Geniet forsøger dog at tegne et mere ’nuanceret’ billede af instruktøren, og det er dens svaghed. I min optik, er en afmontering af Lars von Trier-mytologien en afmontering af værkerne. Jeg vil ikke forsøge at se bagom myten, men tro på den. I begge bøger fylder Lars von Trier-mytologien påfaldende meget, men som noget anekdotisk, ikke som et koncept eller budskab. Jeg ser budskab. I started using the name again at film school, because it seemed the most provocative thing to do. No one really cared how my films looked or how well they did. But this ’von’ business on the other hand really upset people [TOVT, s.1] Lars von Trier-mytologien er i høj grad bygget op på dette von. Von’et har nogle allerede indbyggede associationer som peger mod, en fortid, en hukommelse, noget i retning af ordnede kendsgerninger, ideer og beslutninger. Lars von Trier trækker ved hjælp af tre bogstaver på en historie, som kan ændre karakter fra det platte til det højtidelige, afhængig af modtager og situation. Dette ’von’ har nogle klare, men forskellige konnotationer; fra den smålige og koleriske ’Joakim von And’, til det finere, germanske aristokrati. Der er flere ’navneanekdoter’ i omløb, som forklare von’et - fra det dramatiske til det mere tilfældige. En af anekdoterne var, at han fik tildelt ’von’ af en emsig filmskolelærer som hån. Det er også den version som blev fortalt i von Triers Erik Nietzsche - De unge år. Denne forklaring stemte meget godt overens med hans fascination af fascismen og det germanske, og det var - som i dag - mindre populært i start-80’ernes kulturelle milieu. En anden var, at det var et navn han tog for at provokere sit kommunistiske ophav - det adelige klingede ikke godt i det kulturradikale hjem. En tredje forklaring beror på en sproglig misforståelse. Bedstefaren Sven underskrev sig Sv. Trier på sine ture i Tyskland, hvilket ofte medførte at han blev tituleret ’von Trier’. Dette von tog Lars Trier til sig som ung, med et glimt i øjet. Denne sidste 10
forklaring holder von Trier stadig på. Som han siger: ’Jeg har en svaghed for plattenslagere (...)Det er så åbenlyst usselt, at det ville blive betragtet sådan lidt muntert.’[G, s.136] Lars von Trier er ærlig med sin uærlighed. – I Geniet har Cæcilia H. Trier betegnet von Triers ærlighed som en ’mild form for Tourettes syndrom’. Vor tids dannede og ’gode’ menneskers lyver ikke – det er sandt, men det tjener dem ikke til ære![MO, s.151] Denne åbenlyse svindel med navnet har ikke mildnet den indgroede animositet, der møder ethvert Lars von Trier værk, dels fordi svindlen er blotlagt, og dels fordi den mest udbredte navneanekdote stadig er den fra filmskolen. Og dermed underbygger den billedet af en trodsig/ vrangvillig og arrogant natur. Lars von Trier fremstår som ’amoralsk’, som en person, der kan påtage sig det bedrageriske uden anger. Iflg. Nietzsche er begreberne skyld og pligt den kristne religions forudsætning: ’den dårlige samvittighed vikles sammen med gudsbegrebet’(MO, s.97). Dette er von Trier - i sin manglende anger - ikke underlagt. Og dermed cementerer det hans ’arrogance’, hans position. Instruktøren er hverken underlagt folkets – eller Guds -dom. Sandheden er ikke noget, som én har og en anden ikke har: sådan kan højst bønder eller bonde-apostle af Luthers slags tænke om sandheden. [AK, s. 79] At sandheden og dens værdi ikke er absolut, men er en strid om fortolkning, synes ikke at ligge Lars von Trier fjernt. Allerede i de sårbare teenageår, stillede han indirekte spørgsmål ved de gængse værdier/kategorier, ved at slentre rundt i kvarteret iført dametøj og mascara eller nazi-uniform. Nietzsche mener i Moralens oprindelse, at sandheden er en menneskelig konstruktion, den er ikke autonom, men en figur, der konstant er til forhandling, den er en værdi - som alle værdier - underlagt menneskets domme. Disse domme beskrives i Afgudernes ragnarok som dumheder, som symptomer på et for eller imod livet. Sandheden er som en parasit der kan forskydes og ændrer karakter, alt afhængig af sin vært. 11
Page 1 and 2: MORTEN JACOBSEN Det moralske mennes
Page 3 and 4: I’d Like to lull the audience int
Page 5 and 6: Heraklit har for evigt ret i, at v
Page 7 and 8: Stalker pga. naturfremstillingen, d
Page 9: Lars von Trier 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,
Page 13 and 14: Er den en bevarer af klassiske vær
Page 15 and 16: itualerne hjælper. De giver en fø
Page 17 and 18: ’Det frie menneske er kriger’.
Page 19 and 20: En lovbog fortæller aldrig om nytt
Page 21 and 22: stige og så senere bruge det i en
Page 23 and 24: Jeg angriber kun sager, hvor jeg ik
Page 25 and 26: om dets mening(...) det meningsløs
Page 27 and 28: Til Anna som døde af leukæmi umid
Page 29 and 30: fornem referenceramme, vakte den sa
Page 31: Bibliografi: Nils Thorsen: GENIET -

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?