Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

Recommendations

Info

MIDTEN
En lovbog fortæller aldrig om nytten, grundene, kasuistikken i en lovs historie: netop derved ville den miste den imperative tone, dette ’du skal’, der er forudsætningen for, at der bliver adlydt [AK, s.82] At redegøre for sine films nytteværdi, har aldrig været en del af Lars von Triers kunstneriske vokabular. Ved ikke at indgå i dialog omkring selve værket, giver instruktøren sit værk den ’imperative tone’, idet det ikke reduceres til pædagogik. Værket er ikke autonomt i den gængse forstand, da von Trier-mytologien og genrevalget fylder, men det undgår at blive inficeret af pædagogik og dermed opbyggelighed. Tilbage på filmskolen var den unge von Trier direkte modstander af de såkaldt opbyggelige historier. Dem som handlede om nogen der lærte noget, og gerne gjorde verden bedre. Film der søgte dialogen med sit publikum. Dialogen eller dialektikken betegner Nietzsche som det permanente dagslys mod de dunkle begæringer – fornuftens dagslys. Før Sokrates, afviste man de dialektiske manerer. Med indførelsen af dialektikken kommer pøblen ovenpå, den fik folk til at tage sig alvorligt, den besejrede den fornemme smag. Den som anså de dialektiske manerer som uanstændige, idet at de var afslørende:’ Det som først må lade sig bevise, er lidet værd.’[AR, s. 31] I think it’s a very strange question, that I have to defend myself. I don’t feel that(...)You are all my guests, it’s not the other way around, that’s how I feel. I work for myself. I haven’t done it for you or the audience so I don’t feel I owe anyone an explanation. [http://www.indiewire.com/article/von_trier_i_am_the_best_film_ director_in_the_world/#] ’Man gendriver en sag idet man ærbødigt lægger den på is’, skriver Nietzsche i Antikrist. Her forventes en vis ’ærefrygtig takt’. Som ’enevældig’ føler instruktøren ingen forpligtigelser til at indgå i den dialektiske præmis: ’om at overlade det til sin modstander at bevise at man ikke er en idiot’. Lars von Trier skylder ikke en forklaring. Lars von Triers kunstneriske ideal er det ekskluderende ideal; ’L’art pour l’art’. Forstået i den nietzscheanske optik: Kunsten som den store stimulans til livet - den har ikke kun afvist den altruistiske 19
Page 1 and 2: MORTEN JACOBSEN Det moralske mennes
Page 3 and 4: I’d Like to lull the audience int
Page 5 and 6: Heraklit har for evigt ret i, at v
Page 7 and 8: Stalker pga. naturfremstillingen, d
Page 9 and 10: Lars von Trier 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,
Page 11 and 12: forklaring holder von Trier stadig
Page 13 and 14: Er den en bevarer af klassiske vær
Page 15 and 16: itualerne hjælper. De giver en fø
Page 17: ’Det frie menneske er kriger’.
Page 21 and 22: stige og så senere bruge det i en
Page 23 and 24: Jeg angriber kun sager, hvor jeg ik
Page 25 and 26: om dets mening(...) det meningsløs
Page 27 and 28: Til Anna som døde af leukæmi umid
Page 29 and 30: fornem referenceramme, vakte den sa
Page 31: Bibliografi: Nils Thorsen: GENIET -

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?