Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

mistakes’, i modsætning til den anerkendte ’method-acting’, som von
Trier har en udtalt skepsis overfor. Det ’ægte’ kan man ikke træne
sig til. Robert De Niro i Taxi Driver, mener instruktøren var dybt
utroværdig. Troværdighed er, når Travis Bickle pludselig denne ene
gang, ikke kan finde gearet.
’Det tilfældige magter jeg altid; jeg er nødt til at være uforberedt
for at være herre over mig selv. [EH, s. 24]
Instruktøren mener, at det er i fejlene, at skuespillet er bedst:
’hver gang jeg ser nogle besynderligheder eller ting som ikke passer
med klichéen eller det jeg havde forestillet mig, bliver jeg glad.
Fordi det på en måde er... liv.’[G, s. 114] ’Fejlene’ bliver brugt som
metode, første gang på Riget - der havde hentet sin rå, dokumentariske
stil fra tv-serien Homicide.
På Breaking the waves var filmfotografen ikke instrueret i scenerne,
da Lars von Trier: ’ville have at kameraet skulle famle rundt og
følge handlingen.’ Ved at fotografen ikke kendte til dramaturgien,
skabte de den føromtalte spontane og dokumentariske billedstil.
Igen et forsøg på, at glide fri af det fabrikerede og tænkte, som
han mener er en begrænsning af virkeligheden - ikke forstået som
den intelligible, men som den sanselige virkelighed. Det ægte er
situationen (konteksten). Når Lars von Trier ’snyder’ Emily Watson,
ved at give forkerte anvisninger om hvor kagedåsen er, giver det
mere liv til scenen når overraskelsen opstår. Tilfældet/fejltagelsen
imødeskommes med en næsten religiøs attitude. Fejltagelsen, mener
Nietzsche, er det som bringer os ’fremad’.
En film bør være som en sten i skoen [Epidemic 1987]
’Mennesket(...) det stadig ubetvungne, det evigt-fremtidige, der
ikke mere finder hvile for sin egen påtrængende kraft, så at dets
fremtid ubønhørligt borer som sporer i kødet hvert øjeblik (...).’
[MO, s.132]
Det asketiske ideal er viljen til kontradiktion. Det vil søge
vildfarelsen, der hvor sandheden er mest ubetinget, det vil nedvurdere
det legemlige, det sanselige til en illusion.
Det er viljen til abstraktion: ’Det forstod ikke at retfærdiggøre
sig, at forklare sig, at sige ja til sig selv, det led under problemet
24