Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen
Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen
Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Er den en bevarer af klassiske værdier <strong>som</strong> hylder det heroiske i<br />
modstanden? Eller ødelægger løgnen hierarkiet og styrer dermed mod<br />
nihilisme, <strong>som</strong> kristendommens værditømmende: ’Vi er alle Guds børn’?<br />
Løgnens natur: at søge sin fordel.<br />
Luthers modstand mod kirkens hellige mellemmænd (...) var uden tvivl,<br />
i bund og grund, modstanden fra en tølper der var led og ked af<br />
kirkens gode etikette, den hieratiske smagsærbødigheds etikette,<br />
<strong>som</strong> kun slipper de mere indviede og tavse ind i det allerhelligste<br />
og lukker det i overfor tølperne.’[MO, s.160]<br />
Modstanden mod etikette ses især inden for det kunstneriske felt. Fra<br />
mit perspektiv er kunstnernavne et symptom på forskellige ideologiske<br />
måder, at anskue kunstens rolle i samfundet på. Når kunstnernavne<br />
tages i brug ses de ofte mere joviale og inkluderende, end i Lars<br />
von Triers tilfælde, der ekskluderer med sit von.<br />
Det joviale kunstnernavn er en synlig konsekvens af en kunstnerisk<br />
tankegang, der føler lede ved kunstens ofte ekskluderende position.<br />
Det er et ’opgør’ med distancen og det hierarkiske i kunsten.<br />
Navnenes karakteristika er jovialiteten, de er imødekommende <strong>som</strong> en<br />
blød lænestol er imødekommende.<br />
Den ’joviale’ kunstners værker virker <strong>som</strong> noget sekundært, hvor det<br />
egentlige ærinde er, at skabe et intimt og genuint fællesskab med<br />
beskueren uden kunstens eller samfundets snærende etikette. Det<br />
er et moralsk og ’velmenende’ projekt, der foregiver et opgør med<br />
den undertrykkende autoritet - kunstnermyten, og/eller den formelle<br />
omgangstone i det borgerlige samfund. Det <strong>som</strong> kendetegner denne<br />
type ideologiske sindede kunstner er dennes værditømmende; ’alt-ertilladt’<br />
attitude.<br />
Og Luther genrejste kirken: han angreb den...[AK, s.91]<br />
I min optik er distancen uundgåelig, og den skærpes snarere, i et<br />
sådant forsøg på et brud med den normative omgangstone. På den ene<br />
side fjernes det borgerlige navn, med dertil hørende omgangsform,<br />
der ’duttes’ øjeblikkeligt mellem beskueren og kunstneren grundet<br />
det underfundige og joviale navn. På den anden side opretholder<br />
’dutteriet’ til fulde kunstnermyten i afvisningen af det borgerlige<br />
samfunds omgangsform - og dermed genetableres ufrivilligt den<br />
13