Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

Recommendations

Info

’Jeg kan huske, at vi syntes det så fantastisk ud (...) og vi sagde: Hvis du kan forbinde dine evner til at skabe billeder med også at fortælle en historie, som vi andre kan forstå, skal du nok blive til noget.’[G, s.151] Denne positive tilkendegivelse om Nocturne fra daværende rektor Henning Camre, stemmer dårligt overens med instruktørens egen opfattelse af filmskoledagene. I det autobiografiske værk Erik Nietzsche – de unge år, tegnes her et klassiske kunstnerportræt; et ungt, udsat geni der ikke møder forståelse fra sin omgivelser, i særdeleshed fra lærerne, som er uden blik for dette vidunder. Ifølge Lars von Trier selv, er manuskriptet til filmen ’replik for replik’ hentet lige ud af hans erindring om tiden på filmskolen. Overbevisningen er en farligere fjende af sandheden end løgnen[AK, s. 78] Von Trier forsøger hverken at nuancere filmskoledagene eller at skjule sin løgn med navnet, og det bidrager til personagen Lars von Trier og dennes myte/image. Iflg. Nietzsche er ’den ægte, ’ærlige’, resolutte løgn’ nødvendig for at lave en sand biografi. I blotlæggelsen af løgnen viser von Trier indirekte, set med det nietzscheanske syn, det sande menneske med al sin ’dårskab’, modsat: ’alle décadents der har løgnen nødig – den er en af deres bevarelsesbetingelser.’[EH, s. 67] Nietzsches forståelse af sandhedsbegrebet er beslægtet med den græske forståelse; ’det der ikke er skjult’. Løgnen er ikke sandhedens fjende - det er derimod overbevisningen. ’Løgnen’ er et frirum uden for den kulturkristne dyd, og uden for den altruistiske moral –’decadencemoralen’ [AR, s. 94] - som er lig med uselvisk humanisme: ’there’s a lot of fiction in humanism’.[TOVT, s. 143] Denne fiktive egenskab er ikke usædvanlig hos instruktørens gennemgående uheldige filmiske karakterer. Nietzsche skelner mellem det ærlige - og det uærlige hykleri i løgnen. Sidstnævnte er: at lyve overfor sig selv; ikke at ville se noget man ser, ikke at ville se noget sådan, som man ser det. Hvorimod det ’ærlige’ hykleri er: undtagelsestilfældet, hvor man lyver overfor andre. I sidste ende er det for Nietzsche afgørende hvilket formål løgnen har. Bevarer eller ødelægger den hierarkiet? 12
Er den en bevarer af klassiske værdier som hylder det heroiske i modstanden? Eller ødelægger løgnen hierarkiet og styrer dermed mod nihilisme, som kristendommens værditømmende: ’Vi er alle Guds børn’? Løgnens natur: at søge sin fordel. Luthers modstand mod kirkens hellige mellemmænd (...) var uden tvivl, i bund og grund, modstanden fra en tølper der var led og ked af kirkens gode etikette, den hieratiske smagsærbødigheds etikette, som kun slipper de mere indviede og tavse ind i det allerhelligste og lukker det i overfor tølperne.’[MO, s.160] Modstanden mod etikette ses især inden for det kunstneriske felt. Fra mit perspektiv er kunstnernavne et symptom på forskellige ideologiske måder, at anskue kunstens rolle i samfundet på. Når kunstnernavne tages i brug ses de ofte mere joviale og inkluderende, end i Lars von Triers tilfælde, der ekskluderer med sit von. Det joviale kunstnernavn er en synlig konsekvens af en kunstnerisk tankegang, der føler lede ved kunstens ofte ekskluderende position. Det er et ’opgør’ med distancen og det hierarkiske i kunsten. Navnenes karakteristika er jovialiteten, de er imødekommende som en blød lænestol er imødekommende. Den ’joviale’ kunstners værker virker som noget sekundært, hvor det egentlige ærinde er, at skabe et intimt og genuint fællesskab med beskueren uden kunstens eller samfundets snærende etikette. Det er et moralsk og ’velmenende’ projekt, der foregiver et opgør med den undertrykkende autoritet - kunstnermyten, og/eller den formelle omgangstone i det borgerlige samfund. Det som kendetegner denne type ideologiske sindede kunstner er dennes værditømmende; ’alt-ertilladt’ attitude. Og Luther genrejste kirken: han angreb den...[AK, s.91] I min optik er distancen uundgåelig, og den skærpes snarere, i et sådant forsøg på et brud med den normative omgangstone. På den ene side fjernes det borgerlige navn, med dertil hørende omgangsform, der ’duttes’ øjeblikkeligt mellem beskueren og kunstneren grundet det underfundige og joviale navn. På den anden side opretholder ’dutteriet’ til fulde kunstnermyten i afvisningen af det borgerlige samfunds omgangsform - og dermed genetableres ufrivilligt den 13
Page 1 and 2: MORTEN JACOBSEN Det moralske mennes
Page 3 and 4: I’d Like to lull the audience int
Page 5 and 6: Heraklit har for evigt ret i, at v
Page 7 and 8: Stalker pga. naturfremstillingen, d
Page 9 and 10: Lars von Trier 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,
Page 11: forklaring holder von Trier stadig
Page 15 and 16: itualerne hjælper. De giver en fø
Page 17 and 18: ’Det frie menneske er kriger’.
Page 19 and 20: En lovbog fortæller aldrig om nytt
Page 21 and 22: stige og så senere bruge det i en
Page 23 and 24: Jeg angriber kun sager, hvor jeg ik
Page 25 and 26: om dets mening(...) det meningsløs
Page 27 and 28: Til Anna som døde af leukæmi umid
Page 29 and 30: fornem referenceramme, vakte den sa
Page 31: Bibliografi: Nils Thorsen: GENIET -

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?