Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

morten.jacobsen.dk

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

givet denne ’moderne ide’ par excellence en art glorie og ildskær’.

[AR, s. 110].

Konsekvensen af ideen om ’lige ret for alle’, er transcendens/

nivellering (alt efter perspektiv) af kategorierne, af hierarkiet.

En normforsnævring, iflg. Nietzsche, pga. at ekstremerne udviskes, til

fordel for lighedstyranniet. Den rousseauske moralitet, med hvilken

revolutionens såkaldte sandheder stadig virker og gør alt fladt og

middelmådig. Læren om lighed er en forfladigelse, en værdirelativering

- en nihilisme.

Modsat den sædvanlige asketiske kunstnersjæl, for hvem

’lighedstankegangen’ er det sande ideal, har Lars von Trier helt

tydeligt et blik på hierarkiet. Ikke for at sprænge det, men for at

forcere det. Lars von Trier har et udtalt magtbehov, han vil herske:

I’m the best director in the world. All the others are overrated,

so that’s quite simple. (...) I’m sure other directors may feel the

same, but maybe they don’t say. I’m not sure I am, I just think I am.

[http://www.guardian.co.uk/film/filmblog/2009/may/18/cannes-filmfestival-lars-von-trier-antichrist

]

Enevældige og excentriske kunstnere har et centralt træk tilfælles.

De skaber en eufori om sig hvor idéer gribes i luften og føres ud i

livet. På godt og ondt(...)Man har en idé og så tager man den til

det ekstreme.[G, s.63]

Pjalte-æstetikerens skjulte magtbehov er det egentlige problem - ikke

kunstnernavnene. Fra mit perspektiv, er der intet galt i at benytte

’kunstnernavne’, F.eks. ser jeg ikke navnet Thierry Geoffroy/Colonel

som problematisk, da han med ’Colonel’ – (Obersten/den øverste) –

understreger en distance/autoritet (som kan læses ironisk). Det

som er afgørende er en tydelig stillingtagen til det umulige i det

antiautoritære kunstnerprojekt.

’De herskendes ret til at give navne går så vidt, at man ville kunne

tillade sig at opfatte selve sprogets oprindelse som de herskendes

magtytringer: de siger ’det er det og det’, de besegler enhver ting

og hændelse med en lyd og tager det ligesom i besiddelse’.[MO, s. 27]

Kunstnerisk udfoldelse er magtudfoldelse (i mere eller mindre skjult

grad). Hvilket den ofte brugte bydeform i diverse formidlingstekster

også er et ubevidst symptom på.

16

More magazines by this user
Similar magazines