Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

Recommendations

Info

mistakes’, i modsætning til den anerkendte ’method-acting’, som von Trier har en udtalt skepsis overfor. Det ’ægte’ kan man ikke træne sig til. Robert De Niro i Taxi Driver, mener instruktøren var dybt utroværdig. Troværdighed er, når Travis Bickle pludselig denne ene gang, ikke kan finde gearet. ’Det tilfældige magter jeg altid; jeg er nødt til at være uforberedt for at være herre over mig selv. [EH, s. 24] Instruktøren mener, at det er i fejlene, at skuespillet er bedst: ’hver gang jeg ser nogle besynderligheder eller ting som ikke passer med klichéen eller det jeg havde forestillet mig, bliver jeg glad. Fordi det på en måde er... liv.’[G, s. 114] ’Fejlene’ bliver brugt som metode, første gang på Riget - der havde hentet sin rå, dokumentariske stil fra tv-serien Homicide. På Breaking the waves var filmfotografen ikke instrueret i scenerne, da Lars von Trier: ’ville have at kameraet skulle famle rundt og følge handlingen.’ Ved at fotografen ikke kendte til dramaturgien, skabte de den føromtalte spontane og dokumentariske billedstil. Igen et forsøg på, at glide fri af det fabrikerede og tænkte, som han mener er en begrænsning af virkeligheden - ikke forstået som den intelligible, men som den sanselige virkelighed. Det ægte er situationen (konteksten). Når Lars von Trier ’snyder’ Emily Watson, ved at give forkerte anvisninger om hvor kagedåsen er, giver det mere liv til scenen når overraskelsen opstår. Tilfældet/fejltagelsen imødeskommes med en næsten religiøs attitude. Fejltagelsen, mener Nietzsche, er det som bringer os ’fremad’. En film bør være som en sten i skoen [Epidemic 1987] ’Mennesket(...) det stadig ubetvungne, det evigt-fremtidige, der ikke mere finder hvile for sin egen påtrængende kraft, så at dets fremtid ubønhørligt borer som sporer i kødet hvert øjeblik (...).’ [MO, s.132] Det asketiske ideal er viljen til kontradiktion. Det vil søge vildfarelsen, der hvor sandheden er mest ubetinget, det vil nedvurdere det legemlige, det sanselige til en illusion. Det er viljen til abstraktion: ’Det forstod ikke at retfærdiggøre sig, at forklare sig, at sige ja til sig selv, det led under problemet 24
om dets mening(...) det meningsløse i lidelsen, ikke lidelsen, var den forbandelse, der bredt ud over menneskeheden, som det asketiske ideal tilbød en mening!’[MO, s.176] Det asketiske ideal er menneskets forudsætning, dets alibi. ’Hvor I ser idealer ser jeg noget menneskeligt’. [EH, s.77] Seksten år efter Epidemic-sloganet, skrev den nu afsatte præst Thorkild Grosbøll essayet En sten i skoen, som endnu engang erklærede Guds død. Stenen i skoen er det manglende imperativ. Lars von Trier er som denne forkyndende præst, her loves ingen frelse, intet hinsides at stræbe efter. ’The bagatelle is humble and all-encompassing. It reveals creativity without making a secret of eternity. Its frame is limited but magnanimous, and therefore leaves space for life.’[TOVT, s.87] Her pudres ikke med ’moralsk værdighed’ af frygt for egen banalitet. Epidemic lover ingen frelse, intet hinsides, og er i den grad lavet for egen vindings skyld. Lars von Triers kamp er imod nogle selvopstillede, stilistiske regler - som f.eks. at bevise at man kan lave en film til en million kroner. Den er lavet med bagatellen som ideal. Det hinsides er en værdirelativering: ’Den udødelighed, der er blevet enhver Peter og Paulus til del er det hidtil største, det mest ondartede attentat på den fornemme menneskehed (...) ingen har i dag modet til særrettigheder, herredømme-rettigheder, til en ærefrygtsfølelse for sig selv og sine ligemænd – til en distancens patos...’[AK, s.62]. Epidemic er en ’ydmyg’ ambition. Epidemic søger ikke alibiet for sin berettigelse. Den er en sten i skoen for de højstemte idealer. Men denne hån mod disse idealer, mod evigheden, bringer en masse spæde ja’er for dagen. Epidemic appellerer til livet. I Epidemic er de kunstneriske motiver helt konkret korrupte (jordnære). Den er funderet på et væddemål. Den er en filmpolitisk studehandel. Korruptionen hyldes, bagatellen hyldes. Den er det ædle ideals antitese. 25
Page 1 and 2: MORTEN JACOBSEN Det moralske mennes
Page 3 and 4: I’d Like to lull the audience int
Page 5 and 6: Heraklit har for evigt ret i, at v
Page 7 and 8: Stalker pga. naturfremstillingen, d
Page 9 and 10: Lars von Trier 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,
Page 11 and 12: forklaring holder von Trier stadig
Page 13 and 14: Er den en bevarer af klassiske vær
Page 15 and 16: itualerne hjælper. De giver en fø
Page 17 and 18: ’Det frie menneske er kriger’.
Page 19 and 20: En lovbog fortæller aldrig om nytt
Page 21 and 22: stige og så senere bruge det i en
Page 23: Jeg angriber kun sager, hvor jeg ik
Page 27 and 28: Til Anna som døde af leukæmi umid
Page 29 and 30: fornem referenceramme, vakte den sa
Page 31: Bibliografi: Nils Thorsen: GENIET -

Teksten (31 sider) som skærmlæsnings-pdf - Morten Jacobsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?