| Asger Baunsbak | Tre radikale byrødder ... - Radikale Venstre

adikal politik
Hold snitterne fra loven
MÅSKE ER DET BARE MIG, der har fi ne fornemmelser, men det virker unægteligt,
som om grænsen mellem den udøvende, lovgivende og dømmende kraft er blevet lidt
for fl ydende i de senere år. Nær sagt, hver gang en større sag fra det danske retssystem
får offentlighedens bevågenhed, er der politikere, der føler sig kaldet til at kommentere
dommen. For eksempel kunne vi høre Dansk Folkepartis Peter Skaarup – der i en stor
parentes bemærket jo er formand for Folketingets Retsudvalg – udtale sig både før og
efter en spritbilist fi k den hidtil hårdeste straf i en sag, hvor han kørte en dreng ihjel i
Århus. Straffen på tre et halvt år var ikke nok, mente Peter Skaarup i en tone, der indikerede,
at der mindst skulle livstid til, mens han jagtede enhver lokal journalist, der
ville lægge øre og blok til kravet om højere straffe. Nu er vi nok ikke mange, der er
uenige med Peter Skaarup i, at den konkrete sag er dybt tragisk og ulykkelig, og ja, der
skal måske hårdere straffe til. Men det er ikke pointen, pointen er, at Peter Skaarups
kritik er helt utilstedelig al den stund, at han repræsenterer den lovgivende magt og
ikke den dømmende. Derfor skal han blande sig uden om retssystemets arbejde. Alt
andet er ren og skær populisme for stemmejagtens skyld.
PÅ HJUL OG STEJLE
Eksemplet fra Århus er langt fra enestående, og det er næsten, som om det er hver eneste
gang en spektakulær sag ruller hen over mediesamlebåndet, at politikere stiller i kø
for at blande sig. I skrivende stund er Stein Bagger på vej hjem fra Amerika, men det
skulle ikke undre mig, om op til fl ere politikere har krævet ham på hjul og stejle, inden
julefreden har sænket sig over Danmark. Hvis så ”bare” tendensen med at blande sig
i domstolenes arbejde stoppede ved kriminalsager og profi lerede bedragere, men det
gør den jo desværre ikke. Det så vi for eksempel i den såkaldte ”tunesersag”, hvor
en mand, der ikke var dømt ved nogen domstol, blev offentligt dømt af fl ere politikere,
der sågar også mente, at han var ”farlig” og derfor havde fl ere gode bud
på hans straf, som næsten indebar offentlig lynchning på Slotsholmen. Og senest
toppede Pia Kjærsgaard alt og alle, da hun i et ugebrev mente, at nu var det
nok tid til, at den vestlige verden begyndte, at se stort på menneskerettighederne.
Man kunne mene, at et sådant synspunkt har DF-dronningen
da altid stået for, men i ugebrevet fi k vi syn for sagen, da hun skrev, at:
”Menneskerettigheder, der efterleves til punkt og prikke, vil i realiteten
risikere at ødelægge Vesten indefra…”, hvilket jeg tillader mig at
tolke, som om Pia K. og co. ønsker at hælde vores dyrebareste rettigheder
ud med opvaskevandet, hvilket igen er fuldstændig i strid med,
hvad en politiker burde give sig af med. Så stop den her uklædelige
indblanding i vores retssystem og kom til fornuft.
IKON
Asger Baunsbak Jensen er for denne signatur et radikalt ikon, og jeg
tvivler ikke et sekund på, at han havde sagt fra, hvis han havde oplevet
en kollega, der overtrådte tre-delingen af magten, som i ovenstående
eksempler. I denne udgave af Radikal Politik kan du komme helt tæt
på Asger Baunsbak, der er et menneske, der måske i sidste ende var
for meget menneske til politik, men som alligevel i dag har mange
gode betragtninger om vejen frem for vores parti. Det skal nok blive
bedre, siger han, og den her udgave af Radikal Politik er da også en
af de bedre. Der er i hvert fald store mængder af rigtig godt læsestof
og smukke portrætter. Nyd det hele og godt nytår.
Søren Højlund Carlsen
Redaktør
3