Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

Direkte Aktion # 3 Forår 2013
13
Den amerikanske økonom
og aktivist Michael Albert,
kom til København d. 7.
november 2012. Her fremlagde
han sine idéer for, hvordan
en anarkistisk venstrefløj bør
organisere sig, og hvordan denne
organisering skal afspejles i et
økonomisk system i balance med
anarkistiske idealer.
Michael Albert er en gammel aktivist,
som er mest kendt for at have startet det
velfungerende nyhedsmedie Z-communications
med den berømte anarkist og
lingvist Noam Chomsky.
Albert havde som mål for sit besøg i
København at redegøre for sine
økonomiske teorier, men også at sprede
kendskab til en ny organisation,
IOPS (International Organization for
a Participatory Society), som han er
initiativtager til.
IOPS prøver netop at inkorporere de
principper for organisering af arbejdspladsen,
som Albert har i sine økonomiske
teorier, i deres politiske organiseringsstruktur.
Alberts økonomiske teori Participatory
Economics, forkortet PARECON,
prøver at gøre op med kapitalismens
fremmedgjorte og hierarkiske organisering
af arbejdspladsen.
Dog mener Albert også, at
socialdemokratismen, markedssocialismen
og sovjetkommunismen alle har
fejlet i at organisere arbejdet således,
at det fremmer selvorganisering af
arbejderne og derved den naturlige
solidaritet mellem mennesker.
Albert fremlægger tre hovedprincipper
for organiseringen af en arbejdsplads,
principper som ligger i god tråd med
den kooperative idé, men som dog
alligevel indeholder nye tanker, der måske
kan give nyt liv til den kooperative ånd.
Selvstyrende
arbejderråd
Det første princip for arbejdets organisering
er, at arbejdspladsen bør styres
af de aktører, som udgør arbejdsstyrken.
Der bør altså være en demokratisk
beslutningsstruktur på den enkelte
virksomhed, som udgøres af et arbejderråd,
hvor alle deltager på lige vilkår.
De beslutninger, som tages på arbejds-
pladsen, bør dog kun involvere de
arbejdere, som beslutningen påvirker.
Dette vil føre til en mere decentral
beslutningsprocess, hvor det enkelte
arbejdssjak selv kan organisere deres del
af arbejdet.
Større beslutninger, der involverer
hele arbejdspladsen, må således tages af
et samlet arbejderråd.
Disse beslutninger kan også have
forskellige måder at blive afgjort på.
Nogle kan tages ved afstemninger,
andre ved konsensus. Grundlæggende bør
beslutningsformen blot have sådan
en indvirkning på arbejderne og
arbejdspladsen, at den fordrer så meget
selvstyring som muligt.
Formålet med at strukturere arbejdspladsen
så decentralt og demokratisk
som muligt er altså, at man ønsker at
myndiggøre arbejderen ved at give
arbejderen så meget indflydelse på sit eget
liv som muligt. Samtidigt med, at man
skaber et strukturelt grundlag for
solidaritet mellem mennesker, ved at alle