Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Direkte Aktion # 3<br />
30<br />
samm<strong>en</strong>hæng, som f.eks. at det i dag<strong>en</strong>s<br />
debatklima vil være svært for Enhedslist<strong>en</strong><br />
at fremstå som et ansvarligt og<br />
seriøst parti, hvis partiet samtidig<br />
samarbejder med militante antifascister.<br />
Forfatterne skal selvfølgelig have lov<br />
at have tiltro til parlam<strong>en</strong>tarism<strong>en</strong>, hvis<br />
valgkamp er deres kop te. M<strong>en</strong> debatt<strong>en</strong><br />
om, hvordan ud<strong>en</strong>omparlam<strong>en</strong>tarisme<br />
og parlam<strong>en</strong>tarisme spiller – eller ikke<br />
spiller – samm<strong>en</strong> er gammel og <strong>vel</strong>k<strong>en</strong>dt,<br />
så det virker <strong>en</strong> smule mærkeligt ikke at<br />
tage stilling til d<strong>en</strong> i d<strong>en</strong>ne strategiske<br />
tekst.<br />
Kapitel 4 – ”Antifascisme er <strong>en</strong> socialistisk<br />
strategi” – er nok d<strong>en</strong> mest forvirr<strong>en</strong>de<br />
teoretiske tekst i bog<strong>en</strong>. Forfatterne<br />
lægger ud med at påstå, at antifascisme kun<br />
tj<strong>en</strong>er det <strong>en</strong>e mål at bakke op om kamp<strong>en</strong><br />
for et frit socialistisk samfund. Det lyder<br />
jo godt, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> historiske erfaring<br />
med antifascisme er snarere<br />
omv<strong>en</strong>dt: At<br />
d<strong>en</strong> netop <strong>en</strong>der<br />
med at have sin<br />
eg<strong>en</strong> dagsord<strong>en</strong><br />
og stå separat<br />
fra v<strong>en</strong>strefløj<strong>en</strong><br />
og arbejderklass<strong>en</strong>s kamp.<br />
Uanset hvor meget forfatterne ønsker<br />
et opgør med d<strong>en</strong>ne historie, kan<br />
man ikke bare afhjælpe gårsdag<strong>en</strong>s<br />
fejltagelser <strong>ved</strong> at b<strong>en</strong>ægte dem, eller<br />
<strong>ved</strong> at insistere på, at antifascism<strong>en</strong><br />
nu har et nyt formål. For at undgå at<br />
g<strong>en</strong>tage de samme fejltagelser må man<br />
først anerk<strong>en</strong>de dem og forstå dem.<br />
Kapitlets helt c<strong>en</strong>trale påstand<br />
– at vi ikke kan opnå et socialistisk samfund<br />
ud<strong>en</strong> antifascisme – bakkes ikke<br />
op af ret meg<strong>en</strong> argum<strong>en</strong>tation, m<strong>en</strong><br />
g<strong>en</strong>tages bare i forskellige variationer.<br />
Antifascism<strong>en</strong> siges at skabe et rum for<br />
v<strong>en</strong>strefløj<strong>en</strong>, som d<strong>en</strong> kan bruge til at<br />
ekspandere og flytte sine positioner<br />
frem. At dette antifascistiske mantra<br />
g<strong>en</strong>tages <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> gang fremstår bare<br />
symptomatisk for <strong>en</strong> radikal v<strong>en</strong>strefløj,<br />
der er gået vild i former og har glemt sit<br />
indhold.<br />
Til g<strong>en</strong>gæld lykkes det forfatterne at<br />
tage fat i, hvad de kalder for v<strong>en</strong>stre-<br />
fløj<strong>en</strong>s pligt – at forsvare minoriteter –<br />
på <strong>en</strong> ny og frisk måde. Ofte hører man<br />
d<strong>en</strong>ne pligt motiveret med etiske,<br />
moralske og følelsesmæssige argum<strong>en</strong>ter<br />
ud<strong>en</strong> meg<strong>en</strong> politisk substans.<br />
M<strong>en</strong> i dette kapitel motiveres pligt<strong>en</strong><br />
med <strong>en</strong> strategisk tankegang – man skal<br />
fravriste fascisterne succesople<strong>vel</strong>ser<br />
og skabe styrke i arbejderklass<strong>en</strong> <strong>ved</strong><br />
samm<strong>en</strong>hold – hvilket er mere hånd-<br />
gribeligt og fremadrettet.<br />
Et andet lyspunkt i kapitlet er <strong>en</strong><br />
hurtig g<strong>en</strong>nemgang af fascism<strong>en</strong>s<br />
klasse-samm<strong>en</strong>-<br />
sætning. Her<br />
bliver det slået<br />
fast, at selv om<br />
fascism<strong>en</strong> kun<br />
kan blive <strong>en</strong><br />
seriøs trussel, hvis d<strong>en</strong> opnår bred<br />
tilslutning blandt arbejderklass<strong>en</strong>, så er<br />
det <strong>en</strong> bevægelse, der udspringer af og<br />
bliver anført af personer fra overklass<strong>en</strong>.<br />
De klassemæssige aspekter af kamp<strong>en</strong><br />
mod fascism<strong>en</strong> bliver alt for ofte overset<br />
eller misforstået, så det er godt at se det<br />
blive taget op her.<br />
D<strong>en</strong> forståelse af fascisme, som<br />
forfatterne har, springer mig dog i øjn<strong>en</strong>e.<br />
De skriver, at fascism<strong>en</strong> vil have<br />
væs<strong>en</strong>tligt ringere vilkår under et<br />
socialistisk samfund (<strong>en</strong>d under det<br />
kapitalistiske). Hvis man m<strong>en</strong>er det,<br />
må man også m<strong>en</strong>e, at fascism<strong>en</strong> er<br />
“Forfatterne skal selvfølgelig have lov<br />
at have tiltro til parlam<strong>en</strong>tarism<strong>en</strong>,<br />
hvis valgkamp er deres kop te.”<br />
Forår 2013