Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

More documents

Recommendations

Info

Direkte Aktion # 3 30 sammenhæng, som f.eks. at det i dagens debatklima vil være svært for Enhedslisten at fremstå som et ansvarligt og seriøst parti, hvis partiet samtidig samarbejder med militante antifascister. Forfatterne skal selvfølgelig have lov at have tiltro til parlamentarismen, hvis valgkamp er deres kop te. Men debatten om, hvordan udenomparlamentarisme og parlamentarisme spiller – eller ikke spiller – sammen er gammel og velkendt, så det virker en smule mærkeligt ikke at tage stilling til den i denne strategiske tekst. Kapitel 4 – ”Antifascisme er en socialistisk strategi” – er nok den mest forvirrende teoretiske tekst i bogen. Forfatterne lægger ud med at påstå, at antifascisme kun tjener det ene mål at bakke op om kampen for et frit socialistisk samfund. Det lyder jo godt, men den historiske erfaring med antifascisme er snarere omvendt: At den netop ender med at have sin egen dagsorden og stå separat fra venstrefløjen og arbejderklassens kamp. Uanset hvor meget forfatterne ønsker et opgør med denne historie, kan man ikke bare afhjælpe gårsdagens fejltagelser ved at benægte dem, eller ved at insistere på, at antifascismen nu har et nyt formål. For at undgå at gentage de samme fejltagelser må man først anerkende dem og forstå dem. Kapitlets helt centrale påstand – at vi ikke kan opnå et socialistisk samfund uden antifascisme – bakkes ikke op af ret megen argumentation, men gentages bare i forskellige variationer. Antifascismen siges at skabe et rum for venstrefløjen, som den kan bruge til at ekspandere og flytte sine positioner frem. At dette antifascistiske mantra gentages endnu en gang fremstår bare symptomatisk for en radikal venstrefløj, der er gået vild i former og har glemt sit indhold. Til gengæld lykkes det forfatterne at tage fat i, hvad de kalder for venstre- fløjens pligt – at forsvare minoriteter – på en ny og frisk måde. Ofte hører man denne pligt motiveret med etiske, moralske og følelsesmæssige argumenter uden megen politisk substans. Men i dette kapitel motiveres pligten med en strategisk tankegang – man skal fravriste fascisterne succesoplevelser og skabe styrke i arbejderklassen ved sammenhold – hvilket er mere hånd- gribeligt og fremadrettet. Et andet lyspunkt i kapitlet er en hurtig gennemgang af fascismens klasse-sammen- sætning. Her bliver det slået fast, at selv om fascismen kun kan blive en seriøs trussel, hvis den opnår bred tilslutning blandt arbejderklassen, så er det en bevægelse, der udspringer af og bliver anført af personer fra overklassen. De klassemæssige aspekter af kampen mod fascismen bliver alt for ofte overset eller misforstået, så det er godt at se det blive taget op her. Den forståelse af fascisme, som forfatterne har, springer mig dog i øjnene. De skriver, at fascismen vil have væsentligt ringere vilkår under et socialistisk samfund (end under det kapitalistiske). Hvis man mener det, må man også mene, at fascismen er “Forfatterne skal selvfølgelig have lov at have tiltro til parlamentarismen, hvis valgkamp er deres kop te.” Forår 2013
Direkte Aktion # 3 Forår 2013 31 noget, der er frakoblet fra kapitalismen og godt kan eksistere uafhængigt af den. En anden udbredt forståelse af fascismen som noget indbygget i kapitalismen, der opstår som en reaktion på revolutionære, sociale bevægelser for at beskytte kapitalens og statens interesser, bliver slet ikke nævnt. Men selv om forfatterne skiller sig væsentligt ud fra denne etablerede forståelse af fascismen, bliver der knap nok argumenteret for denne nye analyse. Kapitel 4 forklarer ikke, hvordan og hvorfor antifascisme er en socialistisk strategi. Antifascismen har historisk prioriteret kampen mod fascisterne over – og på bekostning af – kampen for et frit socialistisk samfund. Det har haft den konsekvens, at arbejderklassen endte med at stå svagere, og har ledt til, at en borgerlig demokratisk stat er blevet styrket, hvis det da ikke ligefrem har ført til, at fascismen har vundet. Denne historiske svaghed hos antifascismen bliver slet ikke diskuteret, hvilket forekommer mærkeligt. Samlet set er den teoretiske del af bogen ikke særligt stærk, og de få lyspunkter kan ikke kompensere for en broget og usammenhængende samling idéer, som bliver fremført uden en ordentlig argumentation, og hvor historiske diskussioner og debatter bliver overset. Praktiske erfaringer De sidste tre kapitler i AT KNUSE FASCISMEN er fortællinger om praktiske erfaringer fra henholdsvis Helsingborg (Sverige), Århus og Langeskov. Kapitlerne er skrevet af forskellige forfattere og med forskellige teknikker, hvilket bidrager til bogens ujævne litterære niveau. Fortællingen om kampen mod fascisterne i Helsingborg er den mest omfattende og grundige af disse tre praktiske kapitler. Her gennemgår forfatterne fra AFA Helsingborg deres erfaringer med forskellige strategier og taktikker, og det lader til, at man har lært meget af både de sejre, man har vundet, og de tab, man har lidt, i kampen mod en til tider både stor, aggressiv og bevæbnet helsingborgsk fascisme. Dette kapitel kan man virkelig bruge til noget, hvis man har et fascist-problem i sin by. Historien fra Århus er noget helt andet. Dette kapitel er baseret på interviews med århusianere fra forskellige baggrunde som fx Konfront og Enhedslisten samt uorganiserede aktiv- ister – med det antifascistiske arbejde og erfaringerne med White Pride som fællesnævner. Gennemgangen af fascisternes overfald og antifascisternes reaktioner og modsvar er meget grundig og giver et godt overblik over, hvad der er sket i Århus de sidste ti år. Men Århus’ fascist-problem bliver ved med at fremstå som ret mystisk. At den lokale Enhedsliste-afdeling har manglet støtte fra partiet på landsplan overrasker mig ikke – for Enhedslisten er det vel værd at lade en lokalafdeling i stikken, hvis de kan undgå at smudse sig til med antifascisme og at risikere at blive kaldt ekstremister. Men hvorfor de århusianske venstreradikale ikke har kunnet hente hjælp fra andre byer, kommer der ikke nogen forklaring på. I fortællingen om Helsingborg bliver det
Page 1 and 2: Hvad ved vel en luder? Tara Naja Ly
Page 3 and 4: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 3 In
Page 5 and 6: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 5 I
Page 7 and 8: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 7 hv
Page 9 and 10: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 9 Il
Page 11 and 12: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 11
Page 13 and 14: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 13 D
Page 17 and 18: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 17 S
Page 19 and 20: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 19 I
Page 21 and 22: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 21 d
Page 23 and 24: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 23 n
Page 25 and 26: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 25 a
Page 27 and 28: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 27 G
Page 29: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 29 I
Page 35: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 35 D

Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?