Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

Direkte Aktion # 3 Forår 2013
31
noget, der er frakoblet fra kapitalismen
og godt kan eksistere uafhængigt af
den. En anden udbredt forståelse
af fascismen som noget indbygget i
kapitalismen, der opstår som en
reaktion på revolutionære, sociale
bevægelser for at beskytte kapitalens og
statens interesser, bliver slet ikke nævnt.
Men selv om forfatterne skiller sig
væsentligt ud fra denne etablerede
forståelse af fascismen, bliver der knap
nok argumenteret for denne nye analyse.
Kapitel 4 forklarer ikke, hvordan og
hvorfor antifascisme er en socialistisk
strategi. Antifascismen har historisk
prioriteret kampen mod fascisterne over
– og på bekostning af – kampen for et
frit socialistisk samfund. Det har haft
den konsekvens, at arbejderklassen endte
med at stå svagere, og har ledt til, at en
borgerlig demokratisk stat er blevet
styrket, hvis det da ikke ligefrem har ført
til, at fascismen har vundet. Denne
historiske svaghed hos antifascismen
bliver slet ikke diskuteret, hvilket
forekommer mærkeligt.
Samlet set er den teoretiske del af
bogen ikke særligt stærk, og de få
lyspunkter kan ikke kompensere for
en broget og usammenhængende samling
idéer, som bliver fremført uden en
ordentlig argumentation, og hvor
historiske diskussioner og debatter bliver
overset.
Praktiske erfaringer
De sidste tre kapitler i AT KNUSE
FASCISMEN er fortællinger om
praktiske erfaringer fra henholdsvis
Helsingborg (Sverige), Århus og Langeskov.
Kapitlerne er skrevet af forskellige
forfattere og med forskellige teknikker,
hvilket bidrager til bogens ujævne
litterære niveau. Fortællingen om
kampen mod fascisterne i Helsingborg
er den mest omfattende og grundige af
disse tre praktiske kapitler. Her
gennemgår forfatterne fra AFA
Helsingborg deres erfaringer med
forskellige strategier og taktikker, og
det lader til, at man har lært meget af
både de sejre, man har vundet, og de tab,
man har lidt, i kampen mod en til tider
både stor, aggressiv og bevæbnet helsingborgsk
fascisme. Dette kapitel kan man
virkelig bruge til noget, hvis man har et
fascist-problem i sin by.
Historien fra Århus er noget helt
andet. Dette kapitel er baseret på
interviews med århusianere fra forskellige
baggrunde som fx Konfront og
Enhedslisten samt uorganiserede aktiv-
ister – med det antifascistiske arbejde
og erfaringerne med White Pride som
fællesnævner.
Gennemgangen af fascisternes overfald
og antifascisternes reaktioner og
modsvar er meget grundig og giver
et godt overblik over, hvad der er
sket i Århus de sidste ti år. Men
Århus’ fascist-problem bliver ved med at
fremstå som ret mystisk. At den lokale
Enhedsliste-afdeling har manglet støtte
fra partiet på landsplan overrasker
mig ikke – for Enhedslisten er det vel
værd at lade en lokalafdeling i stikken,
hvis de kan undgå at smudse sig til med
antifascisme og at risikere at blive kaldt
ekstremister. Men hvorfor de århusianske
venstreradikale ikke har kunnet hente
hjælp fra andre byer, kommer der ikke
nogen forklaring på.
I fortællingen om Helsingborg bliver det