Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

Direkte Aktion # 3 Forår 2013
23
noget ændringsforslag. Det etablerede
har dermed en stor fordel, og idéen om,
at konsensus er en kreativ og organisk
proces, som altid overtrumfer rigide
flertalsafstemninger, holder altså ikke
vand.
Uformelle hierarkier,
uigennemsigtighed og
manipulation
Konsensus er en proces, som er mere
åben for manipulation rettet mod
mindre sprogligt stærke individer eller
personer, som ikke har modet til at sige
fra. Fortællingen om konsensus er ganske
vist anderledes, men jeg mener ikke,
det er korrekt. Ofte trækker stemningen
mere og mere over imod de holdninger,
som dem, som taler meget, har. Det er
klart, at man skal diskutere og høre
argumentation for og imod et givent
forslag, men på et vist tidspunkt
indtræder der ofte en proces, hvor
det egentlig bare er de talendes
forsøg på at presse de ikke-talende
til at gøre noget, de ikke vil, hvilket
ofte sker, fordi de mindre verbale
deltagere ikke føler, de kan omsætte deres
holdninger i ord.
Ud fra idéen om, at alle har ret
til at blive hørt, skabes der så nye
forslag, og udkommet er ofte, at det
endelig vedtag tenderer til at lægge
tættere op ad de talendes holdninger
end ad flertallets holdninger. Ofte ville
udkommet have været ganske anderledes,
hvis man nu havde stemt om det eller
bare benyttet sig af håndsoprækkelser
undervejs for at se, hvem og hvor mange
som mente hvad om processen.
Den netop beskrevne mangel på
gennemsigtighed i systemer baseret på
ren konsensus åbner en ladeport for
uformelle hierarkier og klikedannelser,
som potentielt kan manipulere processen
i en given retning. Når man har en blind
proces i den forstand, at man ikke ved,
hvad folk egentlig mener i forskellige
spørgsmål, og man ikke tydeligt kan
se magten og de forskellige fløje, som
eksisterer, så opstår der nemmere
usynlige magtfortætninger, hvor det
egentlig er folk, som enten kender
hinanden eller har et holdnings-
fælleskab uden for stormødet, som
betvinger processen og dens udkom.
Copenhagen Consensus
Jeg mener, at den udenomsparlamentariske
venstrefløj i Danmark har to
grundlæggende problemer. Det ene er
manglen på formel organisering eller
bare organisering i det hele taget, og det
andet er manglen på politisk udvikling.
Begge disse problemer er forbundet med
brugen af konsensusdemokrati, omend
de ikke kan reduceres til det.
Det kan simpelthen være svært at benytte
sig af andet end konsensus, når man
aldrig opbygger nogen varige strukturer.
Hvis alt ens arbejde er projektorienteret
såsom Luk Lejren og Shut It Down
og lignende enkeltstående aktioner,
hvor store uenigheder potentielt kunne
underminere gruppens altoverskyggende
omdrejningspunkt, så behøver man
ikke opbygge et fungerende demokrati,
for der er ikke så meget andet end selve
aktionen at tage stilling til, og så er det
forholdsvis let at holde sig inden for
konsensus. Det samme gælder små