Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Direkte Aktion # 3<br />
14<br />
er så lige og så frie som muligt i arbejdsplads<strong>en</strong>s<br />
daglige produktion.<br />
Balanceret<br />
arbejdsfordeling<br />
eller ’complexes’<br />
Det andet princip adresserer nogle af<br />
de problemer, som kan opstå på <strong>en</strong><br />
arbejdsplads på trods af indførels<strong>en</strong> af<br />
Alberts princip om selvstyr<strong>en</strong>de arbejder-<br />
råd. Netop dette problem er også et som<br />
mere traditionelle kooperativer er stødt<br />
på i deres praksis.<br />
Albert nævner som eksempel <strong>en</strong> fabrik<br />
i Arg<strong>en</strong>tina. D<strong>en</strong>ne fabrik blev overtaget<br />
af arbejderne, da kapitalist<strong>en</strong> stak af,<br />
fordi hans firma gik ned under Arg<strong>en</strong>tinas<br />
bankerot i 2002. På d<strong>en</strong>ne fabrik havde<br />
de langt h<strong>en</strong> af vej<strong>en</strong> indført selvstyr<strong>en</strong>de<br />
arbejderråd. M<strong>en</strong> allige<strong>vel</strong> var der et<br />
problem. Der var nemlig <strong>ved</strong> at opstå<br />
hierarkier på ny, fordi nogle på arbejdsplads<strong>en</strong><br />
havde mere <strong>en</strong>ergi og vid<strong>en</strong> i<br />
kraft af deres position i produktion<strong>en</strong>.<br />
Dette resulterede i, at de få, som havde<br />
det mere vid<strong>en</strong>stunge, kreative og<br />
udfordr<strong>en</strong>de arbejde, kunne dominere<br />
arbejderrådets møder.<br />
Albert opstiller altså her <strong>en</strong> tilføjelse til<br />
klasseteori<strong>en</strong>. Ud over modsætning<strong>en</strong><br />
mellem arbejder<strong>en</strong> og kapitalist<strong>en</strong> i d<strong>en</strong><br />
industrielle produktion findes der lige-<br />
ledes <strong>en</strong> modsætning mellem de<br />
omtr<strong>en</strong>t 80%, som laver monotont og<br />
degrader<strong>en</strong>de arbejde, og de omtr<strong>en</strong>t<br />
20% af arbejderne, som har kreativt,<br />
vid<strong>en</strong>stungt og giv<strong>en</strong>de arbejde.<br />
Dette klasseskel skaber <strong>en</strong> ubalance på<br />
alle arbejdspladser, også kooperativer.<br />
Problemet er som sagt, at de 20% er i<br />
stand til at dominerede arbejderrådet.<br />
De har mere vid<strong>en</strong> om det, der diskuteres,<br />
de har mere <strong>en</strong>ergi til at holde lange<br />
møder og er g<strong>en</strong>erelt i <strong>en</strong> bedre position<br />
til at få overblik over de emner, som tages<br />
op på arbejderrådet.<br />
De 80% er derimod ud<strong>en</strong>forstå<strong>en</strong>de.<br />
De har hverk<strong>en</strong> nok vid<strong>en</strong> og overblik,<br />
eller <strong>en</strong>ergi til at deltage i lange møder<br />
efter <strong>en</strong> dag med nedslid<strong>en</strong>de lorte-<br />
arbejde. Dette betyder reelt, at arbejderrådet<br />
bliver sat ud af funktion: Det har<br />
ing<strong>en</strong> pointe for 80% af arbejdstyrk<strong>en</strong>,<br />
og derfor kan man lige så godt v<strong>en</strong>de<br />
tilbage til hierarkiske arbejdsforhold.<br />
I stedet sætter Albert d<strong>en</strong> balancerede<br />
arbejdsdeling, som har til formål at fordele<br />
det kreative og myndiggør<strong>en</strong>de arbejde<br />
blandt alle arbejderne. På d<strong>en</strong> måde<br />
bliver der <strong>en</strong> mere lige balance, som<br />
medfører, at alle kan få overblik, vid<strong>en</strong><br />
og <strong>en</strong>ergi til at deltage i arbejdsplads<strong>en</strong>s<br />
demokrati. Således ophører møderne<br />
med at være <strong>en</strong> ekstra byrde for de i<br />
forvej<strong>en</strong> trængte arbejdere og bliver d<strong>en</strong><br />
myndiggør<strong>en</strong>de proces, som det var formålet<br />
med arbejderråd<strong>en</strong>e.<br />
Ligeværdig aflønning<br />
Det sidste princip omhandler arbejdets<br />
værdi, og hvorledes man fastsætter<br />
d<strong>en</strong>ne værdi i et samfund, hvor aflønning<strong>en</strong><br />
bør afspejle anarkistiske idealer.<br />
D<strong>en</strong> nuvær<strong>en</strong>de kapitalistiske økonomi<br />
fastsætter arbejdets værdi ud fra det styrke-<br />
forhold, som består mellem arbejds-<br />
markedets parter. Dog spiller der også<br />
andre forhold ind, som udbud og<br />
efterspørgsel eller arbejdets kapitalværdi<br />
i samfundet. Lønn<strong>en</strong> er dog ho<strong>ved</strong>-<br />
Forår 2013