Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Direkte Aktion # 3 Forår 2013<br />
19<br />
I stedet vil jeg fokusere på at sætte gang<br />
i debatt<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>, primært <strong>ved</strong> at rette et<br />
kritisk blik mod kons<strong>en</strong>susdemokrati<br />
og udrede, hvad jeg m<strong>en</strong>er er fejlagtige<br />
opfattelser af magtdynamikker <strong>ved</strong><br />
afstemninger i <strong>en</strong> direkte-demokratisk<br />
proces. Jeg er ikke modstander af brug<strong>en</strong><br />
af kons<strong>en</strong>sus i <strong>en</strong>hver tænkelig situation,<br />
m<strong>en</strong> jeg m<strong>en</strong>er, at kritikk<strong>en</strong> og selv-<br />
ransagels<strong>en</strong> er <strong>en</strong> mangelvare på d<strong>en</strong><br />
ud<strong>en</strong>omsparlam<strong>en</strong>tariske v<strong>en</strong>strefløj på<br />
dette område.<br />
Det er <strong>en</strong> udbredt opfattelse blandt<br />
tilhængere af kons<strong>en</strong>sus-metod<strong>en</strong>,<br />
navnlig på d<strong>en</strong> ud<strong>en</strong>omsparlam<strong>en</strong>tariske<br />
v<strong>en</strong>strefløj i Danmark, at d<strong>en</strong> altid vil<br />
sikre individet eller mindretallet imod at<br />
blive trynet af et ‘flertals-diktatur’.<br />
Afstemninger derimod ses som et<br />
onde, som altid vil skabe vindere og<br />
tabere i stedet for noget, som alle kan<br />
<strong>en</strong>es om. Lad os undersøge, om de<br />
antagelser holder stik, og se på, hvad<br />
kons<strong>en</strong>sus har gjort for d<strong>en</strong> ud<strong>en</strong>omsparlam<strong>en</strong>tariske<br />
bevægelse i Danmark.<br />
Først <strong>en</strong> ganske kort g<strong>en</strong>nemgang af<br />
kons<strong>en</strong>sus-metod<strong>en</strong>s historie, d<strong>en</strong>s<br />
aktuelle eksempler og historiske for-<br />
bindelse til anarkism<strong>en</strong>.<br />
Kons<strong>en</strong>sus i histori<strong>en</strong><br />
Så tidligt som i det 17. århundrede<br />
begyndte d<strong>en</strong> kristne kvækerbevægelse<br />
at b<strong>en</strong>ytte sig af kons<strong>en</strong>sus og gør det<br />
stadig i dag. Det har dog ing<strong>en</strong> decideret<br />
politiske årsager, m<strong>en</strong> er nærmere <strong>en</strong><br />
integreret del af d<strong>en</strong> religiøse ople<strong>vel</strong>se.<br />
Mange kvækere m<strong>en</strong>er <strong>en</strong>ddog, at<br />
kons<strong>en</strong>sus umuligt kan sekulariseres,<br />
m<strong>en</strong> at det i visse tilfælde <strong>en</strong>dda kan<br />
være et udtryk for Guds vilje, når mange<br />
m<strong>en</strong>nesker m<strong>en</strong>er det samme.<br />
Endnu tidligere, om<strong>en</strong>d mindre <strong>vel</strong>-<br />
dokum<strong>en</strong>terede, eksempler på kons<strong>en</strong>sus<br />
finder man hos <strong>en</strong> del såkaldt oprindelige<br />
folkeslag, såsom de afrikanske buskmænd<br />
og det bolivianske Aymara-folk<br />
samt mange andre stammer. Om bord på<br />
piratskibe valgte man i mange tilfælde<br />
kun <strong>en</strong> kaptajn i forbindelse med slag,<br />
m<strong>en</strong> havde derudover <strong>en</strong> flad struktur<br />
og tog beslutninger i kons<strong>en</strong>sus på fællesmøder.<br />
I langt de fleste tilfælde var der tale<br />
om stammer eller andre tæt samm<strong>en</strong>tømrede<br />
grupperinger. Dog forekommer<br />
metod<strong>en</strong> også på forskellige niveauer<br />
af nogle større strukturer, såsom<br />
Haud<strong>en</strong>osaunee-føderation<strong>en</strong> (iroquois-<br />
indianernes forbund, red.), som
Change language