Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

More documents

Recommendations

Info

Direkte Aktion # 3 20 koordinerede imellem flere forskellige stammer af indfødte i Nordamerika, alle med retten til at nedlægge veto imod krigserklæringer og lignende. Det menes at være det første deltagende demokrati på en større skala og er sandsynligvis grundlagt i mellem år 1450 og år 1600. Historisk set har konsensus altså ikke været associeret med hverken anarkismen eller socialismen for den sags skyld. Idéen om fuld enighed for et forslag i kombination med retten til veto eksisterer både historisk og aktuelt i mange forskellige fora, fra bærende samfundsinstitutioner til besatte fristeder. Det er først i 60’erne og 70’erne, at konsensus for alvor er blevet optaget af bevægelser med helt eller delvist venstre-radikalt ophav. Feministiske strømninger og antiatomkraftbevægelsen krediteres ofte som pionerer for den form for konsensus, som de fleste aktivister kender til i dag. Efter murens fald har metoden spredt sig ret kraftigt via mobiliseringer imod forskellige topmøder, hvor aktivister fra mange forskellige bevægelser og steder mødes og udveksler idéer og metoder, og bruges meget af midlertidige netværk og mindre grupperinger. Dette har utvivlsomt et sammenfald med, at det netop er den form for organiseringsmodeller, frem for mere formelle organisationer, som har været fremtrædende på den udenomsparlamentariske venstrefløj igennem 90’erne og 00’erne. To af de mest kendte og aktuelle eksempler på konsensus i større skala er Occupy-bevægelsen, som har afholdt adskillige konsensusbaserede folke- forsamlinger på de pladser, de besætter rundt omkring. Endnu mere interessant er zapatisterne fra Chiapas, som regerer sig selv via konsensus i mere end 2.000 landsbyer i det sydlige Mexico. Alle landsbyer har et råd, som kaldes for ‘la consulta’, hvor der diskuteres til enighed. Derefter er der yderligere to niveauer, som koordinerer på først et kommunalt og siden et regionalt niveau. Der findes altså en del grupper med slægtskab til den frie socialisme, som benytter sig af konsensus, men også mange, for eksempel de argentinske arbejderstyrede Fasinpat-fabrikker (‘Fabrikker uden chef’), som benytter sig af afstemninger. I et historisk lys er der endnu mindre belæg for, at konsensus skulle være anarkismen iboende. Vi bliver derfor nødt til at tage et nøje kig på de forskellige muligheder og finde ud af, hvad der virker bedst i hvilke situationer. Mindretalsdiktatur? Det primære argument imod brugen af afstemninger er, at det er såkaldt ‘flertalsdiktatur’. Det er blevet gentaget rigtigt mange gange i min opvækst som aktivist, og det er som om, det er blevet blevet bredt accepteret uden den store skepsis eller egentlig stillingstagen. For hvad er egentlig det modsatte af en beslutning taget af flertallet? En beslutning taget af alle i fællesskab? Jo, det kunne det da være, men hvad nu hvis folk er uenige? Hvad hvis der ikke findes nogen syntese eller noget kompromis, og et givet forslag falder på trods af en tilslutning på fx 92% – er det så ikke et mindretals- Forår 2013
Direkte Aktion # 3 Forår 2013 21 diktatur? Fortællingen om konsensus er blevet til mønten, som kun har en side. Lad os forestille os, at 100 mennesker netop er flyttet ind i et nyt hus og som noget af det første skal tage en beslutning om, hvilken farve huset skal males i. Huset er nemlig hvidt, og der ingen, på nær en enkelt, som egentlig vil have, at det skal være hvidt. Den overvældende majoritet på ca. 87% vil have, at huset skal være sort, imens der er to andre forslag: henholdsvis en lille håndfuld, som vil have, at det skal være rødt, og en mindre fraktion, som ønsker, at det skal være regnbuefarvet. “Fortællingen om konsensus er blevet til mønten, som kun har en side.” Over flere opslidende møder prøves der på at opnå konsensus op til flere gange, men det lykkedes aldrig rigtig. Der forsøges med forskellige synteser og løsningsforeslag. Man kunne male det blåt? Man kunne trække lod om farven eller sågar male det rødt og sort samtidigt, men lige lidt hjælper det. Konsensus udebliver. Efter et opslidende fem-timers møde opgives der, og man beslutter sig for ikke at male huset og udskyde beslutningen på ubestemt tid. Processen er dog så opslidende, at der aldrig er nogen, som tager spørgsmålet op igen. Det lykkedes altså ikke for den overvældende majoritet på 87% at tage en beslutning og føre den ud i livet på trods af indsigelser fra minoriteten. Til gengæld så lader processen en snæver minoritets vilje stå i vejen for flertallets ønske om et helt sort hus. Beslutningen tages altså ikke af flertallet, men til gengæld så blokeres den af de få, som så reelt er dem som faktisk tager beslutningen. Det ikke at kunne gøre noget, som man egentlig gerne ville, og som man er kommet sammen for at gøre, og så i stedet at blive tvunget til ikke at udføre sine planer, er på alle måder lige så meget en knægtelse af ens vilje, som når ens forslag bliver nedstemt, og noget, man er imod, vedtaget. Idéen om, at konsensus er en beslutningsmodel fri for nogen former for tvang er falsk – mønten har to sider. I det tænkte eksempel er der endda næsten kun tabere, da stort ingen får sin vilje. Men hvem vandt så og fik sin vilje? Det gjorde den ene person, som faktisk helst så, at der ingenting skete, og at huset forblev hvidt, hvilket bringer mig til et andet af konsensusdemokratiets grundlæggende problemer – konservatisme. Hvis tingene nu allerede er, som man gerne ville have, de skal være, så har man en gigantisk fordel, og i visse tilfælde har man allerede vundet. Styringen er reelt ude af flertallets hænder, og jeg har tilmed oplevet situationer, hvor en hel forsamling, ironisk nok under idéen om konsensus og dens frihed fra tvang, har måtte udføre tvangshandlinger, fordi den ikke har været i stand til at tage beslutninger og omstøde en tidligere vedtagelse. Det til trods for, at ikke så meget som en sjæl støtter op om den gamle vedtagelse, samtlige deltagere vil gerne have lavet den om. Det skete bare aldrig, fordi man ikke kunne opnå fuld enighed om
Page 1 and 2: Hvad ved vel en luder? Tara Naja Ly
Page 3 and 4: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 3 In
Page 5 and 6: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 5 I
Page 7 and 8: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 7 hv
Page 9 and 10: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 9 Il
Page 11 and 12: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 11
Page 13 and 14: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 13 D
Page 17 and 18: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 17 S
Page 19: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 19 I
Page 23 and 24: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 23 n
Page 25 and 26: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 25 a
Page 27 and 28: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 27 G
Page 29 and 30: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 29 I
Page 31 and 32: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 31 n
Page 35: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 35 D

Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?