Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

Direkte Aktion # 3 Forår 2013
17
Solidariske strukturer
Hovedpointen med Alberts økonomiske
teori er ikke bare, at vi skal have nogle
gode rammer for vores produktion, men
også at disse rammer skal være med til at
fremelske de solidariske fællesskaber og
myndiggjorte individer, som skal være
grundstenen i et anarkistisk samfund. Det
gør disse arbejdspladsstrukturer netop
fordi, de fordret medbestemmelse, fælles
ansvar og respekt for individets
rettigheder og arbejde.
Således bliver de nævnte principper altså
både udtryk for, hvordan Albert mener,
et produktionssystem kan være i overensstemmelse
med anarkistiske idealer, men
de bliver også i sig selv midler til at opnå
disse idealer. I modsætning hertil lever vi
på nuværende tidspunkt i strukturer, som
tvinger folk ud i konkurrence og interesse-
konflikter med deres medmennesker.
Denne strukturelle vinkel betyder også,
at Albert kritiserer dele af venstrefløjen
for at reproducere rammer, som bevæger
sig væk fra skabelsen af solidariske
fællesskaber og myndiggjorte individer.
Eksempelvis vil kommunistiske og
centralistiske partier ikke kunne skabe
et kommunistisk samfund, netop fordi de
allerede reproducerer nogle forhold, som
ikke er kommunistiske. Sådanne partier
vil muligvis kunne lave en politisk revolution,
hvor der kommer en ny ledelse af
staten, men den langt vigtigere sociale
revolution vil være fortabt, da kulturen,
menneskene og samfundets grund-
strukturer forbliver de samme.
Albert kritiserer også manglen på
organisering på dele af den anarkistiske
venstrefløj. Albert mener, at denne mangel
blot vil medføre usynlige hierarkier,
og hvis man ikke aktivt forsøger at
ændre de strukturer, som omgiver
os, så ender vi med at falde tilbage
i de nuværende mønstre, uanset hvor
glødende revolutionære eller hardcore
aktivister vi er.
Den danske venstrefløj
Michael Alberts oplæg tiltrak omkring
100 mennesker fra brede dele af den
københavnske venstrefløj. Der blev stillet
mange spørgsmål, og mødet fortsatte
med en spændende debat flere timer efter
Alberts oplæg.
Bortset fra debatten af selve Alberts teori,
så var der endnu et budskab, som Albert
pointerede flere gange, nemlig manglen
på en vision, der forener og peger ud over
kapitalismen.
Albert mener, at vi har brug for en
bevægelse, der reelt tror på, at der er
et alternativ til kapitalismen, og at
dette alternativ kan vinde. Han ser en
gennemgribende apati på den udenomsparlamentariske
venstrefløj, som for alt
i verden skal fordrives. Vi skal først og
fremmest forstå, at vores tanker er rigtige,
at de er realistiske og at de kan føres
ud i virkeligheden, hvis vi står sammen.
Albert mener, at vi har brug for
medlemmer af en samlet bevægelse, som
organisere sig ud fra en vision, de har
tilegnet sig, forstået og tror på –
medlemmer, som ud fra deres vision
arbejder på at komme tættere på
dette mål, samtidig med at de
organiserer sig efter strukturer, som
afspejler det samfund, som de ønsker.