Containerfart i storm på Stillehavet - Handels- og Søfartsmuseet

end den nat, vi lå og sloges med tyfonen med det blomstrende
navn »Orchid« - altså orkidé. Tyfoner får jo navne. Det er snart
3 måneder siden, men dengang var bølgerne højere, derfor føltes
det værre. Under orkanen i forgårs havde vinden endnu
ikke nået at rejse havet. Det var først dagen efter, da vinden flovede,
at vi mødte den voldsomme sø, som vi stadig slås med. Og
nu kort før middag er vi Gud-bedre-det ved at blive indhentet
afen ny satan, foruden de 6 vi har foran os. Jeg siger bare: »Velbekomme
venner! Det er sgu et liv til søs«. - Selvfølgelig fandt
jeg, mellem 2 bølger, alligevel en regnskabsfejl på 10 kroner på
en balance af 287.567,53 kr. Så nu skal jeg hele lortet Igennem
igen for at finde en eller anden overføringsfejl. Det kan tage timer
I aften skal vi i skole og lære navigation. (VI har dannet et studiehold
under Handelsflådens Velfærdsråd for at tage eksamen
i »Duelighedsbevis I lystsejlads«).
3. december
4. dag med storm og høj sø. Træthed og deraf følgende irritabilitet
breder sig i skibet. Denne rent fysiske træthed, som jo må
opstå, når kroppen både i vågen tilstand og under søvn hele tiden
bruger musklerne til at modvirke »Sinaloa«s voldsomme
bevægelser, skal jo på et vist tidspunkt virke udmattende.
Kaptajnen er pirrelig, og når det regner på præsten, drypper
det på degnen; også overstyrmand oplyser til morgen, at han er
ved at være godt sur. Sligt kan jo godt gå hen og smitte længere
nedover. Jeg kender symptomerne fra den lange mørketid i
Nordgrønland. Men her er det stormkuller - ikke polarkuller.
Og dog kan man nu godt tale om polarkuller, for vi har 1 dag
kun 4,6° celcius, og det er altså bare skide-hamrende koldt for
os, der for 3 uger siden baskede os I tropernes stegende hede
sol.
Søren skød Arcturus i morges! Der er heldigvis ikke tale om
mord, og Arcturus er heller ikke en af vore matroser, som man
189