Containerfart i storm på Stillehavet - Handels- og Søfartsmuseet

Lyngby radio på en frekvens, vi ellers aldrig bruger herude, og
kaldte på Den Gamle.
Mens de store talte sammen, afbrudt af skrat og fading, optog
jeg det hele på bånd og gav det til kaptajnen efter afslutningen
med Lyngby, og det blev han glad for, for samtalen havde varet
i over en halv time, og der var meget i den, han skulle huske.
Det var en lang dag, så jeg er mere træt end nogensinde tidligere
efter denne omtumlede rejse.
Humoren om bord er ved at udarte. VI nærmer os galgenhumoren,
som når overstyrmanden oppe på broen i aften besvarede
mine bange anelser på grund af de politiske forhold i verden
omkring os just nu: »Du, overstyrmand jeg tror sgu, at vi
snart får en tredie verdenskrig«, med følgende lakoniske bemærkning:
»Det er godt for skibsfarten«. "
Bådsmanden, som er gift med en thailandsk pige og bosat i
Bangkok, har lige afleveret et stykke pænt håndværksarbejde til
mig. Det er en fod i teaktræ til min udskårne elefanttand, hvis
originale understel syntes mig noget pauvert i forhold til den
rigt udskårne tand, som Immervæk kostede mig 3.500 kr. Overstyrmanden
har lige været her med to matroser for at fjerne
vraggodset - de 2 splintrede stole. Samtidig medbragte han et
stort gulvtæppe, som skal udlægges på radiostationens glatte vlnylklædte
dørk.
Aften: Stadig fint vejr, men tåge. VI regner nu med at kunne
være i Vancouver den 11. kl. ca. 21, hvor en stor modtagelseskomité
venter os i form af vurderlngsfolk, forsikringsfolk - og
mennesker, som vil forsøge at vælte ansvaret for de omfattende
skader på lasten over på os.
Så putter vi os, venner, I vor gyngende køje. - Godnat.
10. december
VI lænser af sted for en stiv kuling med svær dønning, antagelig
en sidste hilsen fra vor ven lavtrykket.
Vi har (måske) fundet grunden til, at den underste af de 6
209