Containerfart i storm på Stillehavet - Handels- og Søfartsmuseet
Containerfart i storm på Stillehavet - Handels- og Søfartsmuseet
Containerfart i storm på Stillehavet - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Og så startede mit sømandsliv i Vancouver B.C. i sommeren<br />
1979. M/S »Sinaloa« ligger ved Vanterm-kajen, færdig med losning<br />
<strong>og</strong> lastning, klar til afgang. En ny telegrafist kommer ind<br />
<strong>på</strong> scenen <strong>og</strong> klatrer for første gang i sit liv op ad en gyngende<br />
gangway til et moderne containerskib. Og så er man jo altså bare<br />
fyldt med allehånde »anelser«. Flyrejsen fra Kastrup var lang<br />
<strong>og</strong> drøj, 26 timer, <strong>og</strong> dette sammen med tidsforskellen bevirker,<br />
at sjælen endnu langtfra har indhentet kroppen. Selv ved man<br />
ikke, om man kan klare jobbet, <strong>og</strong> forvirringen efter den forrige<br />
dags lynkursus i København i hyreregnskabsføring er total.<br />
»Det klarer du sgu' aldrig«! eller i lysere øjeblikke, danskens<br />
valgspr<strong>og</strong>: »Det går sgu' nok«! Og det gjorde det. Og sikken et<br />
pragtfuldt liv jeg fik i de næste fire år. På grund af flyrejsen hele<br />
vejen om <strong>på</strong> bagsiden af jorden er hele ens biol<strong>og</strong>iske rytme<br />
slået i stykker - det kaldes <strong>og</strong>så for »jet-lag«. Når klokken er 24<br />
i Danmark, er den 16 I Vancouver, så krop <strong>og</strong> sjæl skal bruge<br />
n<strong>og</strong>le dage til at akklimatisere sig. Men hvile bliver der nu altså<br />
ikke tid til. Knapt er man kommet om bord, så skal »Sinaloa« afsejle<br />
til Seattle i USA, så i de næste 2 døgn kommer man ikke ordentligt<br />
i seng, men må nøjes med en times »nap« hist <strong>og</strong> her i<br />
døgnets løb.<br />
VI lader dagb<strong>og</strong>en tale: Natten er stille. Taxien ankommer til<br />
den oplyste kaj. Et mægtigt skib med et hav af blinkende lanterner<br />
1 kran toppene tårner sig 6 etager op over en lille beklemt telegrafist,<br />
der for første gang med sine tunge kufferter <strong>og</strong> iført<br />
sit pæne tøj skal <strong>på</strong>mønstre.<br />
B-dæk. Ikke et menneske at se. Jo, der kommer vagtmanden.<br />
Det er bådsen: »Davs, nå det er måske den nye gnist? Ja velkommen<br />
da, men de er allesammen gået i land, så du bliver nødt til<br />
selv at finde ud af, hvor du kan hitte en køje for i nat. VI skal<br />
afgå kl. 4 i morgen tidlig«. Op med de satans tunge kufferter,<br />
op ad 5 etagers trapper, gennem tunge, selvlukkende stålbranddøre,<br />
som kufferterne ustandselig kommer <strong>på</strong> tværs af.<br />
Pyh! hvor er der højt op. Lidet anede jeg, atjeg skulle op- <strong>og</strong><br />
170