Containerfart i storm på Stillehavet - Handels- og Søfartsmuseet

har I dag bredt sig over skibet. Folk er ved at være trætte af kun
at være irritable. Bølgerne igen op mod 20 m høje. Vejrmeldingen
lyder på storm endnu 20° på den anden side af 180°. Vi har
kun nået 175° øst, nåede altså ikke datolinien i dag. - »It's along
way to Tlpperary«. Nu skal vi til at skrive alenlange skadesrapporter
til forsikringsselskabet. Det bliver hyggeligt. Den Gamle
er rasende.
Efterhånden som det strømmer Ind med lange telegrammer
om skader, vejr og lastens tilstand, telegrammer som trods
storm og søgang skal forsøges afsendt snarest til Lyngby radio
og San Francisco radio, kan jeg danne mig et autentisk billede
af, hvad der skete. At det ikke drejer sig om 40 tons ananas, men
30 tons, hvoraf de 10 tons sukkersaft skvulper om gummistøvlerne
på mandskabet nede i lastrum 4, så hele »Sinaloa« snart
stinker af ananas. Sukkersødt, ikke! Mon Ikke denne rejse kommer
til at gå over I »Sinaloa«s historie som »Ananas-turen«?
5. december
Underdrejet for NØ-storm. »Har De sat strøm til skuffen,
gnist«? spurgte kaptajnen i et af sine lyse øjeblikke. På grund af
»Sinaloa«s rulninger havde jeg lagt min elektriske regnemaskine
ned i skrivebordsskuffen, men ladet ledningen sidde i
stikkontakten, hvorfra den førte ned i skuffen. Men vi kan også
andre: »VI tager altid strøm på Benny Elektriker«, - eller »Det
er et spændingsfyldt liv at være elektriker«. Og så min egen
komposition: »Og så var der elektrikeren, hvis liv strømmede
over af spænding«, - men jeg kan godt selv se, at den er åndssvag.
Nu er kaptajnen selv nede i lasten, Iført gummitøj, -støvler,
lommelygte og sikkerhedsline. Gad vidst, hvad der nu er sket?
Han er sgu da sur nok i forvejen efter det ananaskalas. Gad
vidst, om fisk kan lide ananas? Det viser sig, at der ikke kun er
2 men 5 containere oven på den, der kollapsede. De står ikke I
skinner, så hele læsset, som er ca. 10 m højt, hælder 45° og bliver
198