Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

Anmeldelsen kommer i første omgang i stand, idet Jasmins socialrådgiver hører om overgrebet
gennem en anden ansat. Rådgiveren har derefter en samtale med Jasmin, der ikke vil anmelde
det af frygt for at familien så ikke ville kendes ved hende mere, ”sluttelig var de dog blevet
enige om, at gå til politiet”, siger rådgiveren til rapporten. Jasmin siger ved afhøringen, at hun
nu er bange for, hvad der vil ske pga. anmeldelsen, at der ville blive uro i familien, og at broren
vil blive gal på hende.
I anden rapport står: kommunen v. socialrådgiveren ”meddelte d.d. at hun gårs dato, havde
underrettet forurettedes forældre (navne udeladt) om forholdet blev anmeldt til politiet. De var
også bekendt med, at datteren skulle afhøres d.d. og sagsbehandleren skulle deltage. De havde
ikke gjort indsigelser. De var bekendt med overgrebet, men var flove over det.”
Familien tror dog mest på broderen, og Jasmin flygter hen til sin kæreste. Efter megen drama
og skænderi – og en del måneder – lader det til, at familien er blevet ”bedre venner” igen, og
Jasmin lover at tage med på sommerferie, idet man har fået en person fra familien – som
Jasmin stoler på – til at love at hente hende, hvis der skulle ske noget – dette efter aftale med
kommunen. På ferien er det forbudt Jasmin at ringe til kæresten, men hun snyder og låner
telefoner af forskellige. Kæresten kontakter da politiet og fortæller, at Jasmins far har banket
hende – moderen har angiveligt også været med til at slå hende. De har hele tiden forsøgt at
presse hende til at opgive kæresten. De truer også med, at hun ikke kommer tilbage til Danmark,
hvis hun ikke lover at droppe ham. Det lover hun, for ellers tror hun ikke, hun må komme
hjem. Jasmin bekræfter dette overfor politiet, da hun kommer hjem – de havde inddraget
hendes pas. Samme dag hun er tilbage i DK, forlader Jasmin hjemmet og tager ingenting med.
Hun taler kun med familien i telefon to gange i løbet af de ti dage, der er gået, fra hun er
kommet hjem. Hun havde da fået at vide, at hun ikke længere er en del af familien.
Kæresten fortæller, at Jasmin ændrede sig efter overgrebet (han vidste ikke, at det var sket,
for hun havde ikke fortalt ham det). Han kunne mærke på hende, at der var noget galt. Han
undrede sig over, at hun pludselig ikke ville sove alene hjemme og altid havde veninder sovende
eller sov hos dem.
Kort tid efter anmeldelsen kontakter Jasmin politiet og vil trække den tilbage. Forklaringen er:
Familien har nu accepteret hendes kæreste, og hun er også gravid med hans barn. Hun vil
derfor ikke lave mere ballade i familien, og vil gerne kunne tale med broderen senere hen i
livet – hun mener ikke, han kan huske, hvad han har gjort. Desuden er hendes anden bror i
fængsel og familien skammer sig meget over problemerne internt i familien, så hun vil ikke
gennemføre sagen. Hun tør ikke gå op mod familien igen, nu når de endelig har godkendt
hendes kæreste. Hun fastholder, at hun blev voldtaget, og har forklaret det samme flere gange
samt skrevet brev om det skete til sin kæreste, hvoraf samme handlinger/fremgangsmåde
fremgår.
Da politiet siger, hun ikke bare kan trække sagen tilbage, udtaler hun, at så må hun jo sige,
det er løgn, og derefter vil hun ikke udtale sig yderligere. Ved afhøring fremkommer flg.: det
er synd for broderen, at han skal i fængsel, nu når han skal forloves – og da han jo ikke har
gjort noget mod hende. Hun kan slet ikke huske at have forklaret om voldtægten, som der står
i rapporten, og siger at det hele er løgn. Betjenten afhører hende grundigt om, hvorfor det
hele nu pludselig er løgn, men Jasmin fastholder hele tiden. Da sigtes Jasmin for falsk anmeldelse,
som hun erkender. Politiet skriver i notat på sagen, at man mener, Jasmin er presset til
at trække anmeldelsen tilbage, og man mener, at hun faktisk er blevet voldtaget af broderen.
Sigtelsen mod ”Jasmin” henlægges med hjemmel i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 (bevisets
stilling).
15