Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

Gerningsmanden siger til politiet, at han ikke mener, han har gjort noget seksuelt med pigen,
men han kan ikke huske det. På et tidspunkt siger han dog også, at hun lagde kraftigt op til
ham, men at han ikke ville noget. Hans sæd findes i Lene.
Retten lægger i skærpende grad vægt på, at gerningsmanden på 39 år har udnyttet en 16årigs
beruselse endog i en situation, hvor pigerne er i et fremmed land og har bedt om hjælp.
Domfældelse sker, idet tiltaltes og hans venners vidneudsagn er utroværdige og indbyrdes
modstridende, hvorimod Lenes forklaring støttes af venindens forklaring samt den retsmedicinske
erklæring.
Sagen oprettes i første omgang som en undersøgelsessag, og det er Lenes søster, der får Lene
til lægen og får taget prøver – ikke politiet. Politiet finder hende nemlig ved nærmere kontakt
svært beruset – for meget til at blive afhørt og de sender hende hjem og siger, hun skal komme
igen næste morgen. De tilkaldes fra hospitalet senere på dagen, hvor Lene godt kan give
forklaring. Der falder dom for § 218, stk. 2 – udnyttelse af Lene pga. hendes berusede tilstand.
I og med kvinden i ovennævnte sag er i Danmark på ferie – uden sine forældre og uden at
kunne sproget – vil der være en nærliggende risiko for, at hun ikke kontakter politiet dagen
efter, som hun får besked på. I og med at hun vurderes af politiet til at være temmelig beruset,
kunne man endvidere frygte, at hun måske ikke helt forstår beskeden og/eller kan huske
den ordentligt.
Det er helt essentielt, at en voldtagen kvinde straks undersøges hos en retsmediciner for at
sikre eventuelle spor til brug for bevisførelsen i sagen. I ovennævnte sag går kvinden i bad,
fordi hun sendes hjem i stedet for at sendes til undersøgelse, og det beskrives i sagen, at det
er et rent held, at der stadig findes spor efter manden.
Derudover skal bemærkes, at voldtagne (traumatiserede) kvinder kan være så chokerede, at
de kan fremstå (mere) påvirkede end de egentlig er.
Man må formode, at før der rejses sigtelse mod en kvinde for falsk anmeldelse af voldtægt, må
sagen skulle efterforskes så tilpas grundigt, at politiet til at begynde med har oprettet en sag
med et journalnummer i overensstemmelse med anmeldelsen, dvs. for voldtægt. I to tilfælde
er vi dog stødt på sager, hvor der er rejst sigtelse for falsk anmeldelse ”kun” på baggrund af
en undersøgelsessag. En af sagerne begynder med en kvindes opkald til politiet med spørgsmål
om, hvordan hun skal forholde sig vedrørende en eventuel voldtægt, hvilket ender med en
sigtelse og efterfølgende dom for falsk anmeldelse af voldtægt, på trods af at hun flere gange
fastholder, at hun ikke vil anmelde noget.
Konklusionen vedrørende de anmeldelser, der ikke ”bliver til noget”, er under alle omstændigheder,
at der er et langt større antal ”ægte” voldtægter eller anden seksuel krænkelse, der
ikke anmeldes, end der er falske anmeldelser, der ikke registreres. 24
24 ”Vold og overgreb mod kvinder, Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey
(IVAWS), Af Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard, Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed,
februar 2006” konkluderer, at cirka 2.000 kvinder årligt (2003) er udsat for tvangssamleje, og at cirka halvdelen af
disse kvinder har oplevet tvangssamlejet som voldtægt. I og med at under 500 kvinder årligt anmelder voldtægt, og
en del af disse også anses som værende falske, underbygger dette, at der er et større mørketal for voldtægt end for
falsk anmeldelse heraf.
23