Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

2.6. Anmeldelsen og motivet
Anmeldelsestidspunkt
Som tidligere nævnt er anmeldelserne jævnt fordelt over de 3 undersøgelsesår. Det samme
gælder anmeldelsetidspunkt. Der er altså ikke tale om, at kvinderne anmelder falsk på bestemte
tidspunkter af året, ugen eller døgnet.
Tiden mellem voldtægten og anmeldelsen
I 62% af de sande sager og 64% af de falske sager sker anmeldelsen inden for et døgn efter
det opgivne gerningstidspunkt. Henholdsvis 77 og 75% anmeldes indenfor den første uge efter
det anmeldte gerningstidspunkt. Trods den manglende forskel, vælger politiet alligevel i de
falske sager oftere at spørge kvinden om årsagen til at anmeldelse ikke sker umiddelbart efter
overgrebet. I de falske sager forklares årsagen til den senere anmeldelse i 24% af tilfældene
med, at kvinden er bange for manden. Dette gælder for 15% af de sande anmeldelser. Bortset
fra forklaringen om trusler, er der ingen særlig forskel mellem de sande og de falske sager
med hensyn til, hvad kvinderne angiver som årsag til, at de ikke anmeldte med det samme.
Indgivelse af anmeldelse – ”Bolden ruller”
Kvinden ønsker i mange tilfælde, hvor der anmeldes falsk slet ikke at anmelde voldtægten til
politiet. Hun har ”blot” fortalt om overgrebet til venner, familie eller andre. Ofte fremgår det,
at kvinden er meget modvillig med hensyn til at afgive forklaring, og man får gentagne gange
det indtryk, at hun kun har anmeldt det, fordi hun følte sig mere eller mindre presset til det.
Flere af kvinderne tilkendegiver, at de ikke følte, de kunne stoppe, når det var kommet så vidt,
og at de syntes, det var alt for skamfuldt at indrømme over for familie og venner, at det hele
var løgn. Det begynder med en løgn over for vennerne og/eller familien, men ender altså med
en falsk anmeldelse til politiet: Som en snebold der ruller ned af bjerget og bliver større og
større. Dette er en af de væsentligste årsager til, at falsk anmeldelse af voldtægt finder sted.
Baggrunden kan også være, at andre ”tager over” på grund af kvindens udsagn om at være
blevet voldtaget, og at anmeldelsen således er ude af kvindens hænder (det gælder f.eks. for
mindreårige på grund af skolers og andres pligt til at anmelde i tilfælde af mistanke om overgreb).
Anette, (24 år, pædagogmedhjælper) er med kæreste og venner til havnefest. De får alle noget
at drikke, og da hun aftenen før fik et epilepsi-anfald, går hun denne aften tidligt tilbage til
teltet. Kæresten vil ikke med. Én af veninderne kommer tilbage til teltet med sin kæreste, og
de hører Anette græde. Adspurgt om hvorfor hun græder, fortæller Anette, at hun er blevet
overfaldet og forsøgt voldtaget. De henter kæresten, og han anmelder straks forholdet til politiet.
Anette siger hele tiden, hun ikke vil anmelde det. Hun giver signalement af gerningsmanden:
kasket, øreringe, stor, stønner overdrevet meget, er meget fuld, men siger i øvrigt at der
ikke skete noget. Ingen mistanke til nogen bestemt gerningsmand, og hun siger, hun ikke vil
kunne genkende ham. Hun siger til veninden, at hun måske blev overfaldet, fordi hun gik udfordrende
klædt. Anette fortæller yderligere, at hun i den seneste tid har modtaget en del opkald
fra en ukendt person på sin mobil, hvor ingen siger noget – og at hun har fået stjålet undertøj
fra tørresnoren (bekræftes af kæresten).
Ni dage efter henvender Anette sig på politistationen og fortæller, at det var en misforståelse.
Hun fortæller, at epilepsi-anfaldet dagen før var fremkaldt af skænderi med kæresten, som
havde bebrejdet hende, at hun havde talt med en mandlig havnefest-deltager. Han troede, det
var en arbejdskollega, som er lidt forelsket i hende. Ifølge Anette var det skænderiet og måske
narkosen fra en knæoperation, der fremkaldte hendes epilepsianfald. Hun forklarer, at hun på
dagen for anmeldelsen bliver meget skuffet over, at kæresten ikke vil gå tilbage i teltet med
hende (han ville feste videre), og hun var derfor ked af det, da hun kom til teltet, og derfor
græd hun. Da veninden kommer, er hun ”for stolt til at fortælle sandheden – nemlig at hun var
såret og ked af det”. Hun fortalte i stedet en ”lille løgn gående ud på, at en hende ukendt person
væltede hende omkuld, da hun kom hjem”. Hun havde ikke forventet venindens kærestes
reaktion med at hente Anettes kæreste, og hun bad dem lade være, for ”han bliver så gal”
40