Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

Tabel 12. Sande og falske voldtægtsanmeldelser fordelt på hhv. gruppe- og solovoldtægt
samt kontakt-, partner- og overfaldsvoldtægt, 2000-02.
Falsk anmeldelse Sand anmeldelse
Gruppe Solo Total Gruppe Solo Total
Kontakt 12% 39% 51% 5% 43% 48%
Partner 1% 7% 8% 1% 16% 17%
Overfald 22% 19% 41% 6% 29% 35%
Total 35% 65% 100% 12% 88% 100%
22% af alle falske anmeldelser omhandler en overfaldsgruppevoldtægt jf. tabel 12. Dette ligger
klart over gennemsnittet for de øvrige sager, hvor disse udgør 6%
Det skal bemærkes, at det for de falske sagers vedkommende i absolutte tal drejer sig om 35
sager fordelt over 3 år, og at kvinderne ”kun” i 13 af disse sager dømmes for falsk anmeldelse.
46 I de andre falske gruppevoldtægtssager enten sigtes kvinden ikke, eller sagen henlægges
på grund af manglende bevis som vist i nedenstående eksempel:
Enya anmelder sig voldtaget af to mænd, som hun er gået sammen med til et afsides sted for
at indtage stoffer. Hos politiet skifter hun forklaringer en del gange og fremstår derfor til sidst
utroværdig i politiets øjne. Hun begrunder sine skift i forklaringerne med, at hendes eksmand,
der for tiden bor hos hende, ikke må vide, at hun den dag tog stoffer, for det er meningen, at
hun skal afvænnes (hun går i ”familieambulatorium”, er tidligere alkoholiker, får metadonlignende
stof for at afvænnes stofmisbrug). Eksmanden var med ved den første afhøring, hvor
hun lyver om, hvordan voldtægten har fundet sted.
Enya ønsker at trække sin anmeldelse tilbage, da hun finder ud af, at politiet ikke tror på hende.
Hun angiver, at sagen med tvangsfjernelse af hendes søn går forud for denne sag, og at
hun for tiden er psykisk ustabil og ikke kan overskue sit liv og derfor heller ikke denne sag.
Hun siger også, at hun er blevet truet af forskellige personer i byens narkomiljø. Sønnen blev
tvangsfjernet dagen før voldtægten.
Enya sigtes for falsk anmeldelse, fordi hun afgiver skiftende forklaringer om tid og sted for
voldtægten, og fordi der trods grundig efterforskning ikke er fremkommet nogen form for beviser,
f.eks. har igen vidner set noget som helst, og der findes ingen spor omkring gerningsstedet
med hund, ej heller ved undersøgelse af diverse fund hos Kriminalteknisk afdeling. Et vidne
har set Enya gå glad omkring, i hvad der ifølge hendes anmeldelse skulle være tiden efter
voldtægten.
Voldtægtssagen opgives jf. rpl. § 749, stk. 2. Der skrives et mere fyldestgørende brev til Enya
end i mange andre sager, og Politimesteren ender med at fastslå, at det ikke kan udelukkes,
der er sket voldtægt den pågældende dag, men at efterforskningen ikke kan komme videre af
forskellige årsager, bl.a. mangel på vidner samt Enyas skiftende forklaringer. Sigtelsen om
falsk anmeldelse henlægges på bevisets stilling (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2.).
Et andet eksempel herpå er sagen om Maria, hvor der opstod tvivl om, hvorvidt sagen nu også
var falsk (hvilket også bemærkes af politiet i sagen).
46 Det samme gælder for 21 af de 65 falsk anmeldte solovoldtægter.
38