Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

2.3. Kvindens kendskab til manden
En kategorisering af stor retlig betydning er, hvorvidt der er tale om partner-, kontakt- eller
overfaldsvoldtægt.
Tabel 6. Kontakt-, partner- og overfaldsvoldtægt fordelt på afgørelsestype,
2000-02.
Dom for § 749 Bero Falske Sande
voldtægt
anmeldelser anmeldelser
Kontakt 50% 61% 18% 53% 48%
Partner 27% 8% 4% 8% 17%
Overfald 23% 31% 78% 41% 35%
Total 100% 100% 100% 102% 100%
Som det ses af tabel 6, findes den primære forskel på sande og falske anmeldelser ved partnervoldtægt
(tidligere og nuværende partnere): For de falske sagers vedkommende er der
især tale om anmeldelse indgivet mod tidligere kærester/samlevere. I alt udgør de falske partnervoldtægter
8% Kun 1 af de falske anmeldelser retter sig mod en nuværende kæreste, hvorimod
kvinden i de 7 øvrige falske sager om partnervoldtægt peger på hhv. 2 tidligere kærester
og 5 tidligere samlevere/ægtefæller. Af de sande anmeldelser udgør partnervoldtægter derimod
17% Fordelingen på nuværende og tidligere kærester/samlevere er også anderledes, når
sammenlignes med de falske anmeldelser: 30% af de sande anmeldelser om partnervoldtægt
drejer sig om en nuværende kæreste, samlever eller ægtefælle, mens der i 70% af tilfældene
sker anmeldelse af en tidligere.
At der ”kun” i 8 tilfælde (8%) i løbet af 3 år er tale om kvinder, der uberettiget anmelder deres
nuværende eller tidligere partner, taler imod, at et overvejende motiv for falsk anmeldelse af
voldtægt skulle være hævn mod en (tidligere) partner, fordi han eventuelt behandler hende
dårligt og/eller forlader hende.
Amalie anmelder voldtægt og fortæller, hun kendte gerningsmanden for ca. et år siden, hvor
han netop var fraskilt. De var sammen i tre måneder, hvorefter han fortalte hende, at han er
gået tilbage til sin kone. Det passer dog ikke – gerningsmanden fortæller politiet, at han blot
ikke ville mere med Amalie. Amalie genfinder ham imidlertid på en dating-hjemmeside og skriver
mails til ham. De aftaler at mødes, selvom han ikke ved, det er Amalie. Da de har været
ude og spise og derefter på besøg hos hendes mor, tager de hjem i hans lejlighed. Ifølge hende
for at få talt sammen om alt det passerede – hun vil gerne have svar på nogle spørgsmål.
Hun forklarer, at han da hiver hende ind i soveværelset og voldtager hende. Hun gør ikke
modstand, fordi hun er for chokeret. Da hun undersøges på Center for Voldtægtsofre findes
overfladiske rifter ved skede og anus, hun fortæller desuden, at hun blødte. Hun kan dog ikke
huske alt pga. chok, siger hun. Imidlertid overgiver gerningsmanden nogle mails til politiet,
hvoraf fremgår, at hun har skrevet til ham og takket for en dejlig weekend og helt tydeligt er
vild med ham og gerne vil ses igen. Gerningsmanden fortæller politiet, at han øjeblikkeligt fortrød,
at han havde været sammen med hende.
Da han ikke svarer på Amalies mails og andre kontaktforsøg, forsøger hun mere og mere
ihærdigt at få kontakt til ham. Han bliver da temmelig gal og skriver en meget afvisende mail
til hende. Det er efter modtagelsen af denne mail, at hun anmelder ham for voldtægt.
Voldtægtssagen indstilles jf. retsplejelovens § 749, stk. 2. Amalie sigtes ikke for falsk anmeldelse
af voldtægt, selvom det er tydeligt, at der ikke var tale om voldtægt. Mulige årsager kan
være, at politiet ikke sigtede gerningsmanden, men blot afhørte ham, og at selve situationen,
hvor gerningsmanden tydeligt har udnyttet Amalie spiller ind sammen med oplysningen om, at
Amalie tager angstdæmpende medicin og har en fysisk sygdom.
29