Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

5. Perspektivering
Der er gennemført en analyse af de voldtægter mod kvinder, der er blevet anmeldt til politiet i
perioden 2000-02, og som der har kunnet fremskaffes de nødvendige oplysninger om, i alt
1.364 sager. I nærværende delanalyse er der blevet fokuseret på problemstillingen vedrørende
eventuelt falske anmeldelser. I denne analyse er valgt en definition af falsk anmeldelse, der
baserer sig ikke alene på dom for falsk anmeldelse, men også på sigtelser og indrømmelser
heraf.
Det viser sig, at falsk anmeldelse efter disse kriterier udgør 100 af de 1.364 sager, dvs. 7,3%
Det kan ikke afvises, at der findes et større antal falske voldtægtsanmeldelser end de omkring
33 tilfælde. pr. år. Det foreliggende materiale i undersøgelse giver dog ikke anledning til at tro,
at der i givet fald eksisterer et stort antal uopdagede falske anmeldelser.
På denne baggrund er det bemærkelsesværdigt, hvilket fokus der er på falsk anmeldelse af
voldtægt i medierne og hos politiet. Det bør bl.a. også vurderes i perspektiv af, at man ved, at
der ved den talmæssigt langt mere betydningsfulde tyveriforbrydelse efter al sandsynlighed
forekommer helt eller delvist falske anmeldelser (forsikringssvig) i et omfang, der klart overstiger,
end det vi har fundet gør sig gældende ved voldtægt. I medierne omtales eksempler på
falsk anmeldelse af voldtægt side om side med nyheder om voldtægt, og man kan alene ud fra
antallet af omtaler forledes til at tro, at voldtægt og falsk anmeldelse heraf sker lige ofte – og
ganske ofte. Med udgangspunkt i enkeltsager fortælles endvidere historier om, hvor forfærdeligt
det er at blive uretmæssigt anklaget for voldtægt. Derudover refereres også politiets udmeldinger
om, hvor mange ressourcer der spildes på disse anmeldelser, idet sagerne ofte omfatter
både tekniske undersøgelser, sporsøgning/sikring og afhøring af vidner. Fra tid til anden
fyldes mediebilledet endvidere med forskellige udmeldinger fra enkelte politikredse vedrørende
antallet af falske anmeldelser. Udmeldinger der oftest påstår særdeles høje andele af falsk
anmeldelse af voldtægt, nogle f.eks. op mod 50% 98 Med jævne mellemrum fremkommer også
udmeldinger, bl.a. fra forskere og politiet, om at der er sket pludselige stigninger i antallet af
falske anmeldelser. 99
Der er flere problemer knyttet til denne situation Når mediebilledet omtaler falsk anmeldelse af
voldtægt i et omfang, der er ude af proportioner med virkeligheden, skader det samfundets
opfattelse af kvinder, der står frem og anmelder voldtægt. Tvivl omkring anmeldelsens rigtighed
får en (for) stor rolle. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at undersøgelser
viser, at voldtægter har et betydeligt mørketal. 100 Et skævvredet fokus på falske anmeldelser i
98 F.eks. programmet ”Station 2” på TV2 den 3.11.2003, der beskriver antallet af falske anmeldelser ved at fortælle, at
man har kontaktet ”politikredsene” og fået opgivet at der er ca. 50 sager om falske anmeldelser af voldtægt og at der
i ca. 25 af disse er rejst sigtelse for falsk anmeldelse. Endvidere bl.a. Internetavisen Jyllandsposten, 14. december
2004 ”Hård kurs mod falske anmeldelser” om Århus Politis kurs mod falske voldtægtsanmeldelser samt Politiken.dk, 1.
juli 2004, ”Unge kvinder lyver oftere om voldtægt” om Odense Politi.
99 Af bl.a. artikel i ”Dansk Politi” nr. 12/2007 fremgår det, at falske anmeldelser i 3 kredse (Helsingør, Gladsaxe og
Frederiksberg) i perioden 2005-2006 udgør 21 pct., og at op mod 75 pct. anmeldelser slet ikke er voldtægt. Initiativtagere
til undersøgelsen var Knud Stadsgaard, Niels Larsen og Bent Isager-Nielsen der - inden politireformen - var
kriminalinspektører i henholdsvis Helsingør, Gladsaxe og Frederiksberg politikredse. Undersøgelsen omhandler i alt 58
sager, hvilket i sig selv er meget lavt antal sager at konkludere ud fra - hvilket Bent Isager da også selv er inde på.
Særligt når resultatet (21 pct.) er så opsigtsvækkende i forhold til tidligere resultater på området, bør det give anledning
til overvejelser omkring datagrundlaget. En udmelding om at 75 pct. af sagerne ikke er voldtægt – ikke nødvendigvis
falske, men blot ikke voldtægt ifølge de 3 kriminalinspektører – viser at undersøgelsen ikke er repræsentativ,
hvilket man kan se ved en sammenligning med domfældelsesstatistiker for de pågældende år. Det ville også være en
sensation, for det ville betyde, at voldtægter nærmest var forsvundet fra 2002 til 2005-06, og at hovedparten af de
ofre, der i disse år kommer på centrene for voldtægtsofre ikke har været udsat for voldtægt. Definitionen af at en sag
ikke er voldtægt kan endvidere diskuteres, idet der dermed indirekte slås bro mellem falske anmeldelser og de anmeldelser,
de 3 forfattere ikke betragter som en voldtægt i juridisk forstand. En udmelding om at 75 pct. af sagerne ikke
er voldtægt på det grundlag er dermed særdeles betænkelig.
100 ”Vold og overgreb mod kvinder, Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey
(IVAWS), Af Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard, Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed,
77