Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt - Det Kriminalpræventive Råd

1.4. Skjulte falske
Man kan selvfølgelig også forestille sig, den anden vej rundt, at der forekommer sager blandt
de sande, som reelt er falske. Det er også en mulighed, at der eksisterer en række falske anmeldelser,
som blot ikke indgår i undersøgelsesmaterialet, idet politiet afviser dem, allerede
når de forsøges anmeldt.
Mistanke-sager
En vurdering af om der findes sande sager, der reelt er falske er foretaget ved at se nærmere
på et delmateriale, i alt 761 sager (60%). 14 Dette delmateriale er ikke et statistisk tilfældigt
udvalgt af alle sager, men selv om udvælgelsen ikke er sket ved ren lodtrækning, er der ikke
noget, der tyder på at sagsudvalget er skævt. Udvælgelsen er sket ved, at sager fra et antal
politikredse – både små og store kredse – er indgået i den rækkefølge, de blev indsendt til
brug for undersøgelsen.
Af de 761 sager vurderes alene sager afgjort i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1,
(opgivelse af sigtelse mod en mistænkt, idet sigtelsen anses som grundløs), samme lovs §
721, stk. 1, nr. 2, (opgivelse af sigtelse pga. bevisets stilling) samt samme lovs § 749, (afvisning
af anmeldelse eller indstilling af efterforskningen). Derudover er også sager, der er endt
med at blive ”sat i bero” vurderet. I bero-sagerne er der ofte ikke fundet nogen gerningsmand.
15
Kriterierne for blandt de herved afgrænsede sager at vurdere, at der er tale om en sag, hvor
der kan være mistanke om falsk anmeldelse (mistanke-sager) er følgende:
• kvinden har trukket anmeldelsen tilbage, uden at hun sigtes for falsk anmeldelse, og
hvor oplysninger i sagen samtidig indikerer, at anmeldelsen er falsk, f.eks. er der uvildige
vidner, der modsiger kvinden på afgørende punkter.
• den politibetjent, der afhører kvinden, har skrevet et notat eller en bemærkning på sagen,
hvoraf fremgår, at han/hun mistænker, at kvinden lyver - i en sag står der eksempelvis,
at man gør kvinden opmærksom på, at hun ”læner sig op af en sag om falsk
anmeldelse”.
• kommentarer og spørgsmål i sagen i øvrigt viser, at betjenten mener, anmeldelsen er
falsk (men f.eks. ikke sigter kvinden pga. manglende bevis).
Det er dermed i udgangspunktet politiets bemærkninger i sagen og i øvrigt efterforskningen af
sagerne, der her lægges til grund for mistanke-vurderingen. Det må derfor understreges, at en
af sagens vigtigste tekster, nemlig afhøringen af kvinden, skrives af den sagsbehandlende betjent
og på baggrund af de spørgsmål, betjenten vælger at stille kvinden. Kvinden kan godkende
afhøringen, hvis hun vil, ved at skrive under på denne. Dette gør de fleste. Gennem en
længere afhøring kan det dog ikke udelukkes, at der sker misforståelser mellem kvinden og
den afhørende betjent. Det afhænger meget af de ressourcer, den pågældende kvinde er i besiddelse
af, om hun efter afhøringen kan overskue vidneforklaringen, herunder anmode om at
der foretages ændringer i afhøringsrapporten. Hun kan være for træt og chokeret til, at hukommelsen
fungerer optimalt, og det kan heller ikke udelukkes, at man som anmeldende
kvinde ikke har lyst til at blive opfattet som besværlig og kværulerende af den betjent, der
skal behandle anmeldelsen. Kvinderne afhøres flere gange for at uddybe den første forklaring.
Stemmer disse forklaringer ikke overens, vil hun typisk blive foreholdt dette – også i en even-
14
I de 761 sager indgår 54 sager, som i denne undersøgelse ”i forvejen” betragtes som falske, altså er en del af de
100 falske anmeldelser, og er dermed ikke ”skjulte” falske sager.
15
Blandt bero-sagerne er der ofte tale om, at gerningsmanden ikke findes. 78 pct. af alle sager sat i bero er overfaldsvoldtægter.
17