Medlemsblad nr. 6 2009

Nr. 6 • December 2009 

Sikkerhedslederen 

– Magasinet om arbejdsmiljø i praksis 

TEMA: 

Arbejdsulykker, bl.a. om 

bowling, trafiksikkerhed og 

tutorordning 

Kommunernes MEDudvalg 

har øget afstanden 

mellem beslutningerne 

og virkeligheden 

SSID Syd på besøg 

på AC Horsens’ 

hjemmebane 

Frederiksberg Kommune 

Stop for trafikulykker 

med trafiksikkerhedsplan

2 

Indhold 

SSID’s rejselegat uddelt 3 

50 i Arbejdstilsynet skal væk 4 

Vinderen af FOTO-konkurrencen 4 

TEMA: arbejdsulykker 

Tutorer giver nyansatte ro i maven 6 

Tutor primus motor 7 

Nyansatte og arbejdsulykker 8 

SSID’s årskonference 2010 9 

At bryde den uheldige spiral 10 

Jeg er bange for at 

det er nødvendigt 11 

Lader bowlingkugler 

løbe ud i sandet 13 

Trafikulykker: 850 sygedage 14 

Det kommunale knæ går let af led 17 

Middelfartmødet 2009 19 

Chinese at work the Danish way 21 

Årsmøde Region Syd 22 

Årsmøde Region Øst 23 

Navne ... 

– Sikkerhedslederens navnestof 


udgives af Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Næste nummer februar 2010 

Deadline for materiale der ønskes optaget i bladet mandag 11. januar 

Redaktør Søren Dam Nielsen, Larsen & Partnere, Energiens Hus, Energivej 3, 

4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, dam@0203.dk, www.0203.dk 

Layout Fingerprint reklame, telefon 23 83 84 20, www.fingerprint.dk 

Tryk Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Annoncer Rosendahls Mediaservice, www.rosendahls-mediaservice.dk 

Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg, telefon 76 10 11 64, hbl@rosendahls.dk 

Oplag 800 stk. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes 

og eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, 

at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning. 

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer 

blandt sikkerhedsledere, miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, 

hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark. 

Om SSID 

SSID Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark 

Formand Eva Tauby, telefon 56 67 75 88 

Sekretær Pernille Bruun, telefon 86 11 04 11, 

sekretariatet@ssid.dk 

www.ssid.dk 

Jani Aunskjær 

Jani Aunskjær, bestyrelsesmedlem i SSID, er fra 1. oktober 

2009 udnævnt til health & safety manager i Lego System 

A/S. 

H&S-afdelingens hovedopgave er at bistå virksomhedens 

sundhedsfremmende initiativer og sikre, at organisationen 

til stadighed har et sikkert og sundt arbejdsmiljø, 

der følger lovgivningen, OHSAS 18001-standarden, 

virksomhedens arbejdsmiljøpolitik og andre relevante 

standarder som virksomheden har tilsluttet sig. 

Health & Safety-afdelingen har et tæt samarbejde med 

virksomhedens ca. 200 øvrige arbejdsmiljø- og sundhedsaktører 

– hovedsageligt i Billund. 


Charlotte Breinholt 

Charlotte Breinholt har med tiltrædelse 1. november 2009 

fået ansættelse som director (leder) for NovoNordisks 

afdeling External Environment. 

Hun skal udvikle og indføre EHS-strategier (environment, 

health and safety), ISO 14001 og OHSAS 18001 i 

NovoNordisk. Desuden skal hun drive netværket EHS Network 

og monitorere status for ulykker, klima, vandforbrug 

osv. På baggrund heraf foreslår afdelingen forebyggende 

projekter og lignende for NovoNordisk globalt. 

Charlotte Breinholt kom fra A. P. Møller-Mærsk, hvor 

hun havde en stilling i Group Health, Safety, Security and 

Environment.

Bedre kommunikation 

mod 

arbejdsulykker 

i USA 

Louise Møller Pedersen 

PhD-studerende ved Arbejdsmedicinsk 

Klinik i Herning 

Louise Møller Pedersen flyver 

til USA, hvor hun skal studere, 

hvordan bedre kommunikation 

mellem ledere, mellemledere 

og ansatte kan bidrage til 

at forebygge arbejdsulykker. 

Hun vil under sit ophold 

være tilknyttet University of 

Georgia som gæsteforsker 

i en gruppe ved navn Workplace 

Health Group. I gruppen 

sidder bl.a. David DeJoy, som 

har udviklet en teori kaldet 

integreret ulykkesforebyggelse. 

Denne teori er ifølge 

Louise Møller en ny tilgang til 

SSID’s rejselegat 2009 blev uddelt på Middelfartmødet: 

at bekæmpe 

arbejdsulykker, og den kræver 

et intenst samarbejde mellem 

ledere, mellemledere og medarbejdere, 

som skal munde ud 

i, at medarbejderne føler, at de 

har medbestemmelse over deres 

arbejdssituationer. Louise 

Møller vil under opholdet 

besøge en række amerikanske 

virksomheder. 

Hør Louise Møller fortælle 

om den amerikanske brydekamp 

mod arbejdsulykkerne 

på SSID’s årskonference 2010. 

TILLYKKE OG 

GOD REJSE! 

Abelone 

Lind er 

netop nu i gang med projektet 

Viden der virker. Fokus 

er at nedsætte mængden af 

tunge løft og akavede vrid 

og arbejdsstillinger. Det 

har givet erfaringer med at 

indsamle viden fra andre 

tømrer- og murerfirmaer. P. 

Winther Jespersen A/S har 

også tradition for at skæve 

til andre brancher for at 

finde nye tekniske løsninger 

til at lette løftene og afbøje 

vridene. 

Vi øn er al le en 

Glædelig Jul og et Godt Nytår 

Husk at sikkerhedsbriller ikke kun er til Nytårsaften! 

Se alle vore modeller på www.icm-as.dk 

Midler mod 

nedslidning 

i Storbritannien 

Abelone Lind Andersen 

Arbejdsmiljøkoordinator 

i tømrer- og murerfirmaet 

P. Winther Jespersen A/S 

Projektet Viden der virker er 

støttet af Forebyggelsesfonden. 

Nu vil Abelone Lind 

Andersen rejse til Storbritannien 

for at hente yderligere 

inspiration til at løfte og 

arbejde mere skånsomt – til 

gavn for den notorisk berømte 

’dårlige ryg’ og de lige 

så berygtede ’dårlige knæ, 

skuldre og albuer’ i byggebranchen. 

Hør mere om midlerne til 

at bevare byggearbejdernes 

gode helbred på SSID’s årskonference 

2010. 

Sikkerhedslederen 3

4 

50 spares væk 

i Arbejdstilsynet 

50 medarbejdere i Arbejdstilsynet vil i den nærmeste 

fremtid få en fyreseddel 

Finansloven er landet på, at 

Arbejdstilsynet via Forebyggelsesfonden 

kan videreføre for 

50 mio. kr. særlige tilsyn frem 

til 2012. Derfor mangler der 

20 mio. kr. i regnskabet, og 

det betyder, at Arbejdstilsynet 

har varslet afskedigelser. 

I Radioavisen den 4. december 

beklagede SF’s arbejdsmiljøordfører 

denne besparelse, og 

kaldte det en ’dårlig udvikling’, 

som kan medføre en 

stigning i arbejdsulykker. 

Sundheden 

sejrede 

Annett Finken vandt 

Sikkerhedslederens 

fotokonkurrence 

med dette temafoto 

om sundhed på 

arbejdspladsen. 

Vi siger tillykke til 

Annett og tak til alle, 

der sendte et foto ind. 


I aftalen om finansloven 

for 2010, er der flere initiativer, 

som kommer til at 

berøre arbejdet med arbejdsmiljøet: 

Psykisk nedslidning 

Forebyggelsesfonden får et 

nyt hovedformål – hovedformål 

4 – som skal støtte 

forebyggelse af psykisk 

nedslidning. De jobgrupper, 

der i 2010 kan søge midler, 

er sygeplejersker, lærere, 

Omkring 200 revisorer har 

været på kursus i at miljørådgive, 

og revisorernes 

tilbagemeldinger er positive. 

Blandt andet fordi 

de dermed har et ekstra 

tilbud til kunderne. Det 

er den foreløbige kulmination 

på de danske 

forsøg med at lade revisorer 

rådgive om arbejdsmiljø, 

Fra den 1. juli 2010 bliver det obligatorisk 

for arbejdsgivere, læger og tandlæger at 

anmelde arbejdsskader digitalt til Arbejdstilsynet 

og Arbejdsskadestyrelsen. 

socialrådgivere og medie- og 

reklameansatte. Nye jobgrupper 

udpeges én gang 

årligt. 

Forebyggelsespakker 

Det skal være lettere at søge 

penge i Forebyggelsesfonden. 

Derfor kan virksomheder 

søge om penge til 

projekter, hvor indholdet 

er fastlagt på forhånd, så de 

ikke selv behøver opfinde 

det hele. 

når de alligevel kontrollerer 

mindre virksomheders 

regnskab. 

I ulykkesstatistikken 

optræder små virksomheder 

mere end dobbelt så ofte, 

som de statistisk burde i forhold 

til antallet af ansatte, 

bl.a. fordi det kniber med at 

systematisere arbejdet med 

arbejdsforholdene. 

Velfærdsledelse 

Et videncenter for velfærdsledelse 

skal fra 2010 bidrage 

til at styrke offentlig ledelse 

vha. indsamling, formidling 

og dokumentation af viden. 

Anvendt borgernær 

teknologi 

Det er besluttet at bevilge 

knap 126 mio. kr. til 25 konkrete 

projekter. Samtidig har 

ABT skiftet navn fra Arbejdskrafts 

Besparende Teknologi 

til Anvendt Borgernær 

Teknologi. 

Læs mere om ABT-fonden på 

www.abtfonden.dk 

Forskning får penge 

Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø 

(NFA) får flere penge, og 

der afsættes ca. 220 mio. til 

satspuljen. 

Revisorer 

og arbejdsmiljørådgivning 

Omkring 200 revisorer har været på kursus i at miljørådgive, 

og tilbagemeldingerne er positive 

– Revisor er i forvejen i tæt 

kontakt med virksomhederne, 

og derfor er det naturligt, 

at denne i forbindelse 

med den løbende dialog 

hjælper med APV’en, udtaler 

Charlotte Jepsen, administrerende 

direktør i FSR. 

Digitale anmeldelser fra 1. juli 2010 

Regeringen har som et af sine mål, at al 

kommunikation med det offentlige skal 

være digital i 2012.

DIN lige vej til en 

Program forår 2010 

Miljøkoordinator (k43500) 

9. februar - 14. april Taastrup 

Arbejdsmiljøkoordinator (k43503) 

24. februar - 12. maj Taastrup 

Introduktion til ISO 14001 

og miljøledelse (k43501) 

24. - 25. marts Taastrup 

GRØN bundlinje 

Styrk dine kompetencer inden for miljø og arbejdsmiljø 

Introduktion til arbejdsmiljøledelse 

og OHSAS 18001 (k43507) 

2. - 3. marts Århus 

Lean og arbejdsmiljø (k43600) 

6. maj Taastrup 

Udvikling af sikkerhedskultur 

– sikker adfærd (k43642) 

20. - 21. april Taastrup 

Maskinsikkerhed ved indkøb 

og daglig drift (k43620) 

8. marts Taastrup 

Lovmæssige krav i ISO 14001 

og OHSAS 18001 (k43519) 

11. februar Taastrup 

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på: 

www.teknologisk.dk/kurser eller ring på 72 20 29 20 for yderligere information

Tema: Arbejdsulykker 

6 

Tutorer giver nyansatte 

ro i maven 

Lemvigh-Müller har i en årrække koblet tutorer på nyansatte 

og omplacerede medarbejdere 

Ulykker med nyansatte sker, 

når de i deres nystartede forfjamskethed 

kommer til at 

tage hovedet under armen. 

– Tutorer giver den nyansatte 

ro i maven, så han ikke 

bare begynder at køre kran 

for at imponere. Uanset, om 

man siger, man er verdensmester 

i at køre kran, fordi 

man har gjort det i 25 år i en 

anden virksomhed, så foretager 

vi en kranøvelse. Vi vil 

se det selv. Og det er medarbejderne 

glade for, fortæller 


Jesper Rubach, teamleder på 

Lemvigh-Müllers produktionssted 

i Randers. 

Det handler om virksomhedens 

tutor-ordning, hvor alle 

medarbejdere – enten som 

nyansatte eller som gamle i 

gårde med nye jobfunktioner 

– kommer under en tutors 

beskyttende vinger de første 

uger i det nye arbejdsområde. 

– Førhen sagde man blot: 

Du har kørt kran i 20 år, så 

bare gå i gang. Så ved medarbejderen 

ikke lige, hvordan 

han håndterer de byrder, vi 

har her, hvorefter ulykken 

sker. Det er måske også andre 

produkter, der skal løftes 

her, end medarbejderen var 

vant til i sit tidligere arbejde, 

pointerer Jesper Rubach. 

I kort snor 

Inden de får lov at prøve 

kræfter med de nye arbejdsopgaver 

på egen hånd, 

holder tutorerne de nye medarbejdere 

i kort snor. Det gælder 

den kranprøve, de skal 

aflægge, hvis det er relevant, 

ligesom det gælder for en hel 

række af andre prøvelser og 

problemer, nyansatte ofte må 

tumle med selv. 

– Tutorordningen passer 

godt til vores valgsprog: Sikkerhed 

frem for hastighed, 

bemærker Jesper Rubach. 

Tryghed er vigtigt 

Det begynder allerede inden 

den nye medarbejder overhovedet 

har sat sine ben i 

bygningen. Han modtager 

et velkomstbrev med posten. 

Her får han at vide, hvornår 

han skal møde den første 

dag, og hvem der er hans tutor. 

Det fortsætter i et afmålt 

tempo med en rundvisning, 

uddeling af arbejdstøj og 

trykken hånd med de nye 

kolleger. Den nye medarbejder 

er derfor ikke på noget 

tidspunkt i løbet af de første 

uger i tvivl om, hvad han 

skal. Det er her, roen i maven 

kommer ind i billedet. 

– Den enkelte får meget 

specifik oplæring, der passer 

til det område, han skal arbejde 

i. Medarbejderen får den 

fornødne tryghed, og den er 

vigtig, understreger Jesper 

Rubach. Det kan lade sig gøre, 

fordi det er specialisterne fra 

de relevante jobfunktioner, 

som også er tutorer. 

– Det er jo dem, der har 

viden om alle de specifikke 

opgaver, fx at betjene vores 

magnet. Den viden har vi 

ikke som ledere, forklarer 

Freddie Andersen-Degn, 

virksomhedens daglige sikkerhedsleder. 

Fusioner flyttede fokus 

Allerede i 2004 omtalte 

magasinet Arbejdsmiljø 

virksomhedens tutorordning 

i rosende vendinger. Meget 

vand er dog flydt gennem 

åen siden da. I første omgang 

Jesper Rubach, teamleder 

og tutor (tv.), sammen med 

Henrik Skipper, lagerekspedient 

i pladeafdelingen. 

Foto: Jakob Lerche

har virksomheden været 

igennem adskillige fusioner. 

– Så går man lidt død i det, 

som Jesper Rubach udtrykker 

det. 

På det seneste har det været 

nedgangstider, og både 

fusioner og besparelser kan 

ramme en tutorordning pga. 

det større antal medarbejdere, 

inkl. tutorer, der forlader 

virksomheden. 

Genopfrisket 

tutorkorpset 

Lemvigh-Müller har derfor 

brugt det seneste års tid på 

at genopfriske tutorkorpset 

og dets kompetencer. Bl.a. 

ved at lytte til tilbagemeldingerne 

fra tutorerne, som 

fandt bureaukratiet lige 

lovlig voldsomt. 

– Nu har tutorerne selv 

ansvaret. Før havde de en 

bog, hvor de skulle sætte underskrifter 

alle mulige steder, 

nævner Jesper Rubach som 

eksempel på bureaukrati. n 

Det er en ganske væsentlig 

rolle, Lemvigh-Müller tilskriver 

deres tutorer: 

– Tutoren er primus motor 

for, at det lykkes at få nyansatte 

ordentligt oplært, fastslår 

Freddie Andersen-Degn, 

daglig sikkerhedsleder. 

Tutorens funktion dækker 

mere end arbejdsmiljø – det 

handler om den overordnede 

måde at modtage nye 

medarbejdere på. 

Tutoren har stor PR-værdi 

for virksomheden, vurderer 

Freddie Andersen-Degn. 

– Han er et af førstehåndsindtrykkene 

for den 

nyansatte. Derfor skal han 

være præsentabel, have gode 

formuleringsevner og kunne 

sætte sig ind i, hvordan det 

Er dine medarbejdere sikret ved arbejde i H 

Ø 

J 

D 

Tutor primus motor 

Tutorer giver færre arbejdsskader og mere PR-værdi 

er at ankomme som ny. 

Han skal være den, der kan 

finde svaret, forklarer Jesper 

Rubach, teamleder i Lemvigh-Müller. 

Hvis han ikke 

selv har tilstrækkelig viden 

på et felt, skal han kunne erkende, 

at hans kompetencer 

netop dér er mørkelagte, og 

henvise til én, der ved mere. 

To-tre uger 

Tutoren følger den nye medarbejder 

de første 14 dage. 

– Derefter slipper man 

ham lidt efter lidt og følger 

op indimellem. Hvornår 

man slipper medarbejderen 

helt er meget afhængigt af 

den enkelte nyansatte. Der 

kan være nogle, som ikke 

har kørt kran i mange år, og 

E Korskildeeng 6 

R DK – 2670 Greve 

? Tlf. 43 90 90 00 

mail@resq.dk 


som har brug for lang oplæringstid. 

Andre har svært 

ved at læse og skrive. Men 

det typiske er ca. to-tre uger, 

fortæller Jesper Rubach. 

– Men man skal også være 

opmærksom netop efter to-tre 

uger, hvor nogle synes, at de 

nu er blevet verdensmestre. 

Færre arbejdsulykker 

Antallet af arbejdsulykker 

er faldet fra 43 i 2004 til 25 

i 2008 – de fleste er klem 

af fingre, vrid i ankler eller 

skrammer på hænderne. 

– Vi har ikke voldsomt 

mange af de langtidsskadede, 

siger Freddie Andersen-Degn. 

Faldet skyldes ikke alene 

tutor-ordningen. Sikkerheds- 

Fortsættes næste side 

ResQ A/S tilbyder totalløsninger i faldsikrings- og 

højderedningsudstyr, rådgivning, salg, uddannelse samt 

sagkyndigt eftersyn af udstyr. 

Kontakt os på tlf. 4390 9000 for en uforpligtende samtale 

eller aftal et uforpligtende besøg med en af vore dygtige 

konsulenter. ResQ´s undervisningsafdeling har forbedret 

og udbygget kursus udbuddet, hør dem hvad vi kan tilbyde 

jeres virksomhed. 

Du kan finde flere oplysninger på vores nye hjemmeside 

www.resq.dk 

Sikkerhedslederen 7


8 

Fortsat fra side 7 

grupperne har gjort et stort 

forebyggende arbejde. 

– Men der er ingen tvivl 

om tutorernes forebyggende 

effekt, understreger Freddie 

Andersen-Degn. De mange 

fusioner i perioden gør det 

svært at sammenligne. 

Det er samtidig i denne periode, 

at virksomheden måtte 

opleve, at der pludselig manglede 

tutorer. Om faldet kunne 

være endnu større med et 

mere stabilt tutorkorps vides 

ikke, men Jesper Rubach kan 

i hvert fald fremhæve svigtende 

opmærksomhed over 

for tutorerne som en af de 

faldgruber, virksomheden er 

løbet ind i undervejs: 

– Man skal passe på med at 

tro, at når det er indført, så kører 

det bare. Man skal vise, at 

man vil det her. Og tutorer skal 

vide, hvad det er, vi vil. Også 

selv om det er nedgangstider. 

For nedgang eller ej: Nyansatte 

har behov for en tutor. n 

Telefon 6611 5462 

DK 5260 Odense S 

www.daresco.dk 


Nyansatte og arbejdsulykker 

Den 19. oktober holdt Arbejdstilsynet 

seminar om nyansatte og arbejdsulykker. 

Blandt andet præsenterede Holger Delfs 

fra Arbejdstilsynet en helt ny analyse af 334 

ulykker blandt nyansatte, som viser, at særligt 

utilstrækkelig instruktion af de nyansatte 

og dårlige pladsforhold giver ulykker. 

Fra 2003-2006 steg antallet af anmeldte 

arbejdsulykker blandt nyansatte med 32 

procent. Særligt de unge mellem 18 og 24 

år kom til skade. 

Årsager til ulykker 

• Manglende videnserfaring 

• Manglende instruktion og tilsyn 

• Fejlhåndtering af tekniske hjælpemidler 

• Manglende plads til opgavens udførelse 

• Ujævnt underlag og niveauforskel 

• Typen af job 

• Antal arbejdstimer 

• Uddannelsesniveau 

Oplæring: Frederiksberg Kommune 

Frederiksberg Kommunes hjemmepleje 

fortalte på seminaret om grundig 

introduktion til arbejdet for nye medarbejdere. 

Arbejdsmiljøkonsulent Lene Flint 

Andersen: 

De første fire dage er ren teori. Herefter 

følger mindst seks dages arbejde med følgeskab 

af en mentor. Tilbagemeldingerne 

fra de nyansatte er positive. 

Mesterlære: ISS 

ISS angriber arbejdsulykkerne blandt 

nyansatte på to fronter. Arbejdsmiljøchef 

Bolette Daugaard: 

’ISS sådan’ er et kursus for alle nyansatte 

på timeløn. Det strækker sig over to dage, 

og emnerne er ergonomi, psykisk arbejdsmiljø 

og ulykker. 

ISS ønsker også at uddanne langt flere 

ledere med anden etnisk baggrund end 

dansk – det gør de gennem det, de kalder 

mesterlæreuddannelsen. n 

www.sikkerhedsspejle.dk 

www.industrispejle.dk 

www.trafi kspejle.dk

SSIDs Årskonference 2010 

Lille høreværn 

med stor forskel 

Få taget mål til et personligt høreværn fra Tego-Care 

Høreværnene tilpasses det enkelte øre, leveres med specialfiltre, 

der filtrerer de frekvenser, der skal dæmpes og lader tale passere. 

Udviklet efter nyeste teknologi. Produceres i et silikone-materiale, der 

gør dem yderst behagelige at anvende. 

Kontakt Tego-Care for yderligere information - tlf. 57 52 99 20 

www.Tego-Care.dk 

19., 20. og 21. april 2010 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom og hør bl.a.: 

• Jens Jensen, direktør for Arbejdstilsynet 

– Den nye arbejdsmiljølovgivning 

• Steen Hildebrandt, professor – Forandringsledelse 

• Modtagere af SSIDs rejselegat 2009 

– Forebyggelse af nedslidning og 

arbejdsulykker 

• Cecilie Beck – studievært – ”Sund på job” 

• 3-parts debat mellem DA/LO/AT 

– Arbejdsmiljø i ny indpakning 

• Karen Marie Lillelund, foredragsholder 

– Arbejdsglæde 

• Relevante temaer i workshops 

Er du forberedt på en nødsituation? 

Hvor sikker er din virksomhed? 

I en nødsituation er det vigtigt at have de rette redskaber til at 

mindske ulykken samt at vide, hvordan den bedst afhjælpes. 

Redskaberne kan være brand- og førstehjælpsudstyr, uddannelse 

i brugen heraf samt en beredskabsplan. Lotek har mere end 25 

års erfaring med vejledning i og salg heraf. 

Lotek tilbyder en række løsninger: 

• brandmateriel, stationær brandsikring og førstehjælpsudstyr 

(førstehjælpskufferter, hjertestartere etc.) 

• et bredt kursusprogram inden for førstehjælp og brand 

• beredskabsplaner og flugtvejstegninger 

• kompetent vejledning og servicering 

Hør mere på 70 13 52 00 eller besøg www.lotek.dk. 

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05 www.lotek.dk, info@lotek.dk 

Sikkerhedslederen 9


10 

At bryde den uheldige spiral 

Det har størst effekt, når arbejdsmiljøets aktører spiller sammen, opsummerer 

Anders Kabel, leder af Byggeriets Arbejdsmiljøbus, ét år efter afrejse 

Byggepladser er lidt som myretuer. 

Der er en vrimmel af arbejdere 

med ret velafgrænsede 

opgaver, og de gør som de plejer 

– for det virker. Ofte er det de 

vante rutiner, der fører til branchens 

høje antal arbejdsulykker 

og udbredte nedslidning. 

Hvis man vil pille ved ’plejer’, 

skal de pæne og informative 

foldere fra BAR suppleres 

med en konkret indsats i felten: 

Man skal helt ud og stå på 

byggepladserne og udstikke en 

bedre kurs. Det gør Byggeriets 

Arbejdsmiljøbus (Bambus) – 

i fællesskab med BAR Bygge- 

og Anlæg og Arbejdstilsynet. 

– Der skal en eller anden 

overleveringsforretning til, 

der gør det nærværende, 

siger lederen af Bambus, 

Anders Kabel. Det er der ligefrem 

international dokumentation 

for, argumenterer han. 

– Den formidling, hvor 

man sender noget ud på et 

tidspunkt, der for modtageren 

er tilfældigt, har svære 

kår. Timingen er vigtig: Det, 

den og den håndværker står 

og roder med her, findes der 

faktisk en vejledning om. 

– Man er nødt til at finde 

løsninger, som medarbejderne 

ikke oplever som noget bøvl – 

og det betyder, at man mange 

gange må gå meget konkret til 

værks. De ’pæne’ pladser løser 

ofte problemerne undervejs – 

det kan man så sige er heldigt, 

men det er ikke sikkert, det går 

lige så godt næste gang. 

Arbejdsmiljø i tilbuddene 

Entreprenørerne tager i 

stigende grad kontakt til 


Det er blevet langt mindre belastende for kroppen at sætte 

vinduer i med denne sugekop, som via et el- spil har løftet vinduet 

op til vindueshullet. Nu skal tømrerne blot hjælpe vinduet 

på plads, hvor de før skulle løfte de mere end 150 kg op og ind. 

Bambus, og det kan bidrage 

til at det faktisk går endnu 

bedre næste gang. 

– Vores rolle er koblet på 

dem, der betaler for os. Det 

er typisk entreprenørerne, 

der bruger os – i stigende 

grad også når de skal give et 

tilbud på et stykke arbejde. 

Det munder nogle gange 

ud i, at de tager kontakt til 

udbudsgiveren og fx spørger 

dem: Hvad har I så tænkt jer 

mht. transport eller opsætning 

af vinduer? Man skriver 

det herefter ind i tilbuddet, 

at man har taget arbejdsmiljømæssige 

forbehold. 

Bambus’ rolle er at sætte 

arbejdsmiljø på dagsordenen. 

– Hvor står man, hvad er 

situationen, hvilke hensyn 

skal man tage til arbejdsmiljø 

og kunne man gøre det på 

en smartere måde. Vi har 

også kontakt til professionelle 

” – Det er som om, at hvis det først begynder 

at gå galt, så er det selvforstærkende” 

ANDERS KAbEL, pRoJEKTLEDER FoR bAMbuS, byggERIETS ARbEJDSMILJøbuS, ET INITIATIv 

byggERIETS pARTER AFTALTE AT SæTTE I gANg vED DE SENESTE ovERENSKoMSTFoRHANDLINgER 

rådgivere og hjælper mange 

gange med at finde en arbejdsmiljørådgiver, 

som vil passe til 

den konkrete virksomhed. 

Løsningen 

er mangfoldighed 

Bambus er ikke noget columbusæg, 

der med ét løser branchens 

arbejdsmiljøproblemer. 

– Der findes ikke ét svar 

på, hvordan man påvirker 

arbejdsmiljøet. Den rigtige 

løsning er snarere at anvende 

mange forskellige kanaler. 

Derfor prøver vi at koordinere 

med andre tiltag. Når Arbejdstilsynet 

fokuserer indsatsen 

på ergonomi og psykisk 

arbejdsmiljø, så prøver vi at 

bakke op. Om kort tid laver 

BAR en indsats mod støj – 

i den periode taler vi også 

mere støj med byggepladserne, 

forklarer Anders Kabel. 

Der er ikke noget formelt 

samarbejde med Arbejdstilsynet. 

Men Bambus ved, 

hvornår håndværkerne 

bliver frustrerede. 

– Vi taler med Arbejdstilsynet 

om de praktiske aspekter 

ved de krav, de kommer med. 

Hvis en tilsynsførende siger, 

at der er udviklet en bestemt 

gipshejs, så kan vi indvende, 

at i de og de tilfælde kan 

man ikke bruge den. 

På den måde opstår der et 

ping-pong mellem Bambus 

og Arbejdstilsynet. 

Starten er altafgørende 

Det har slået BAMBUS’erne, 

at mønstret for det gode og 

mindre gode arbejdsmiljø 

ikke deler virksomhederne 

i ’de gode’ og ’de onde’: 

– Vi bruger relativt meget 

tid på de steder, hvor der er 

problemer. Men vi forsøger 

også at finde ud af: Er der 

noget bagvedliggende - er 

det lidt tilfældigt, at det 

ser pænt ud. I de tilfælde 

går vi fra den umiddelbare 

fremtoning på byggepladsen 

til noget forebyggende. Det 

slående er, at vi møder rigtig 

mange velfungerende byggepladser 

– og nogle, hvor det 

er meget dårligt. Men mange 

af de samme medarbejdere 

kan godt gå igen. 

– Det et er som om, at 

hvis det først begynder at gå 

galt, så er det selvforstærkende. 

Man kommer ind i en

uheldig spiral, som er ufatteligt 

svær at rette op på. 

Det bygger ofte på dårligt 

udbudsmateriale og en 

dårlig plan for sikkerhed og 

sundhed. 

Hår på brystet 

Det går galt, når de projekterende 

ikke stiller krav over 

for bygherren om at tænke 

i arbejdsmiljø: 

– Det kræver mange hår på 

brystet at mande sig op mod 

en bygherre i den nuværende 

situation, i hvert fald indtil 

underskriften er i hus. Og så 

er det for sent – eller svært 

at lave om. Det har noget at 

gøre med kulturen i branchen 

– når først man har fået 

et godt tilbud om at leje en 

maskine billigt, så kører det. 

Det går rigtig galt, når sikkerheds- 

eller byggelederne 

samtidig er meget uerfarne, 

og deres muligheder for at 

kunne varetage rollen som 

sikkerhedskoordinatorer er 

begrænsede. 

– Sikkerhed koster penge, 

og hvis man ikke har mulighed 

for at kunne disponere 

over nogle midler, så bliver 

problemerne ikke løst. 

Arbejdsmiljø bliver 

dermed projektafhængigt 

– bundet op på bygherrens 

erkendelse af at have ansvar 

for arbejdsmiljøet. 

Håbet er, at Bambus med 

tiden kommer til at dække 

hele byggebranchen. Lige 

nu er fx malere, VVS’ere og 

elektrikere ikke med. n 

Jeg er bange for at 

det er nødvendigt 

Navnlig brancher, der minder om byggeriet, kan få udbytte 

af at efterligne BAMBUS, vurderer Anders Kabel 

Bambus – Byggeriets Arbejdsmiljøbus 

– opstod i 

forbindelse med den seneste 

overenskomst mellem byggeriets 

parter. Bambus består 

af otte konsulenter fordelt 

geografisk i landet, alle med 

baggrund i bygge- og/eller 

rådgivningsbranchen. 

– Jeg er bange for at det 

langt hen ad vejen er en 

nødvendig metode, for man 

slipper ikke for den konkrete 

overlevering af viden til 

virksomhederne, siger Bambus’ 

projektleder, Anders 

Kabel. 

Mange brancher minder 

meget om bygge- og anlægsbranchen 

og har fuldstændig 

de samme problemer. Kendetegnene 

er bl.a. små virksomheder 

og en lille stabsstruktur. 

Det gælder fx serviceområdet 

og landbruget. 

– BST-systemet fik i den sidste 

fase lidt af den samme rolle 

– at være opbyggende sammen 

med virksomhederne. 

Det væsentlige er, at en 

arbejdsmiljøinstans oprettes 

i enighed og løftes ud af 

systemet. 

Arbejdsmiljøuddannelsen 

– Nogle gange kan det 

være en fordel ikke at være 

en del af fnidderen – vi kan 

være mere objektive end de 

for medlemmer af sikkerhedsorganisationen tilbydes til kr. 5.250,- pr. deltager 

i 31 forskellige byer, samt som virksomhedskurser afholdt for den enkelte 

sikkerhedsorganisation. 

www.am-uddannelsen.dk 

Nordjylland 

Hjørring 

Frederikshavn 

Thisted 

Aalborg 

Midtjylland 

Brande 

Herning 

Holstebro 

Randers 

Skjern 

Silkeborg Silkeborg 

Viborg 

Aarhus 


polsk byggearbejder pisker limprodukt sammen uden sikkerhedsudstyr. 

interne folk. Det, mange af 

sikkerhedslederne har været 

Syddanmark 

Esbjerg 

Fangel 

Kolding 

Odense 

Sønderborg 

Tønder Tønder 

Varde 

Vejen 

Vejle 

Aabenraa 


Sjælland og øerne 

Gladsaxe 

Glostrup 

Holbæk 

Hillerød 

Køge 

Nykøbing Falster 

Næstved 

Rønne 

Slagelse 

Tlf. 70 107 706 

Sikkerhedslederen 11


12 


glade for med os, er, at vi 

kommer udefra og kan formidle 

erfaringer objektivt. 

Netop det at være parternes 

fælles bus er meget 

positivt, vurderer Anders 

Kabel: 

– Mange af vores konsulenter 

har prøvet at komme 

ud som BAT-patrulje eller 

sekretær for en fagforening. 

De siger med én stemme, at 

de bliver mødt med en helt 

anden åbenhed, fordi de 

ved, at vi ikke giver bøder. 

Næste gang, så ... 

Bambus har dog så meget 

pondus, at den godt kan 

give byggepladserne et rap 

over fingrene. 

– Byggepladserne ved 

godt, at Bambus er en aftale 

mellem parterne. Der er ikke 

nogen, der har lyst til at få 

en kammeratlig samtale 

med afdelingslederen for 

Træt af sikkerhedsarbejdet 

– outsource sikkerhedslederfunktionen til CRECEA 

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver 


Dansk Byggeri. Man ved 

godt, at hvis man virkelig 

stiller sig på bagbenene, så 

er det der, man havner. 

Men fremgangsmåden er 

nænsom: 

– Vi kan lave nogle 

fremadrettede aftaler – når 

nu I næste gang skal sætte 

gipsplader op, så prøve at 

gøre det på denne måde – så, 

hokus pokus, begynder det 

at køre meget godt. 

Sikkerhedsledere 

står alene 

Bambus bruges ofte af de 

grønne skud i byggebranchen: 

– Der er mange byggeledere, 

som er utrolig glade for bare 

at få nogle at snakke med. 

Mange ringer også for at få 

hjælp. Nogle af dem er meget 

grønne - unge byggeingeniører 

eller bygningskonstruktører 

med meget lidt byggepladserfaring 

- vi støder tit ind i, at 

de ikke engang er uddannet 

sikkerhedskoordinatorer. 

bambus-konsulent Evald Zacho får forklaret to polske håndværkere, 

at de skal benytte beskyttelsesbriller, når de rører 

– det står i sikkerhedsanvisningen på pakken. 

– Sikkerhedslederne står 

ofte alene. Det er rart at 

have os at sparre med – det 

er noget nemmere at snakke 

med os end med den værste 

konkurrents sikkerhedsleder. 

Virksomheder, der i forvejen 

har viden om arbejdsmiljø, 

kan være svære at 

rokke ved: 

– Typisk har de en sikkerhedsleder, 

der mindst 

arbejder halvtids. Det er ikke 

dem, der tager en folder til 

et møde eller undersøger, 

om BAR har lavet noget nyt. 

Men når vi kommer ud 

i den konkrete situation, og 

vi fortæller dem noget nyt, 

så siger de: Så gør vi det. 

Her er vejen fra information 

til ændring i praksis meget 

kort. Det er i virkeligheden 

det, vi profiterer lidt af. n

Lader bowlingkugler 

løbe ud i sandet 

Nye krav til sikring af maskiner i bowlingcentre giver så høje 

udgifter, at nogle vælger at dreje nøglen om 

Sidste år døde en mand i et 

bowlingcenter efter at være 

kommet i klemme i den maskine, 

der vender keglerne 

og sender bowlingkuglerne 

tilbage til spillerne. Det har 

skærpet Arbejdstilsynets blik 

på branchen og øget bowlingcentrenes 

udgifter til 

sikkerhed dramatisk. Mange 

centre, som har bowling 

som en af flere aktiviteter 

vælger at ’lade bowlingkuglerne 

løbe ud i sandet’, som 

sekretær i Danske Bowlingcentre, 

Michael Bermann, 

udtrykker det. 

gitre skal sikre, at medarbejdere 

i bowlingcentre ikke kommer 

i klemme i maskinerne, 

der jonglerer med kegler og 

kugler. foto: bowlguard 

Investering gør ondt 

I Brønderslev Hallens bowlingcenter 

har man valgt 

at investere i den afskærmning, 

der sikrer, at man ikke 

kan komme i nærheden af 

maskinens bevægelige dele, 

mens den kører. 

Christian Brønden, leder 

af bowlingcentret i Brønderslev, 

mener ikke, at der er 

den store risiko. 

– Men vi følger selvfølgelig 

Arbejdstilsynets krav, 

siger han, selv om udgiften 

på 25.000 kr. pr. bane gør 

ondt i økonomien. Danske 

Bowlingcentre arbejder 

sammen med Skærbæk 

Smedje- og Maskinværksted 

på en fælles, teknisk 

løsning for bowlingcentrene 

for at prøve at presse 

prisen ned, så flere – også 

mindre – bowlingcentre 

kan være med. 

Et gitterhus 

De store i bowlingbranchen, 

som fx Bowl’nFun, som har 

i alt 196 baner, har i mindre 

grad Arbejdstilsynets tidsfrister 

hængende over hovedet. 

Da dødsulykken indtraf 

havde de allerede været 

i gang længe. 

– Vi kom tidligt i gang 

med et samarbejde med 

Arbejdstilsynet om, hvad 

der skulle til, fortæller 

Kirsten Nørgaard, direktør 

for Bowl’nFun. Det er ikke 

nogen helt lille opgave, understreger 

hun: 

– Du vil blive overrasket 

over, hvor store maskinerne 

er. Sikringen er et kæmpe 

gitterværk – et helt hus – 

der bliver bygget ovenpå 

maskinerne. Man kan ikke 

komme ind til dem, uden at 

de stopper. 

Må selv opfinde 

Over 3-4 år arbejdede mekanikerne 

i centret på en 

løsning – den findes ikke, så 

de måtte selv opfinde den. 

– Jeg synes, vi fra starten 

har haft en god dialog med 

Arbejdstilsynet. De siger, 

at der skal en sikring på 

maskinerne, og vi svarer, 

at vi gerne vil være med på 

beatet. Men Arbejdstilsynet 

kommer jo kun og påpeger, 

hvis noget ikke er i orden. 

Så vi har selv designet 

sikringen, siger Kirsten 

Nørgaard. 

Centre uden sikring 

Rigtig mange bowlingcentre 

har været interesseret 

i Bowl’nFuns løsning. Enkelte 

har også fået den installeret, 

fortæller mekaniker 

og sikkerhedsrepræsentant 

Troels Strand, Bowl’nFun. 


– Men det er ikke ret 

mange i forhold til antallet 

af bowlingcentre. Så branchen 

har stadig problemet. 

Det gør ondt at investere de 

penge, for hvor skal man 

hente dem? Man kan ikke 

reklamere over for kunderne 

med, at man har sikret sine 

maskiner, siger han. 

Men Arbejdstilsynet vil 

skrue bissen på nu, vurderer 

Troels Strand. Sikringerne 

skal laves – og bowlingcentret 

i Brønderslev har 

allerede fået den skærpede 

tone at mærke. Her skal 

man have en sikring klar 

senest 1. maj. 

Frygt ej bowling 

Læsere af Sikkerhedslederen 

behøver ikke frygte 

bowlingturen i forbindelse 

med julefrokosten – alle 

maskiner slukker, hvis 

gæster bevæger sig for langt 

ned ad banen. n 

Gør tunge løft lette... 

Hydrauliske løfteborde 

- Over 100 

standard modeller 

VacuMyggen R 

Vacuumløft og 

letkørende Lyftmann 

alu skinnesystemer 

Protema & WP 

Letkørende elektrisk 

hæve/sænkbare 

løftevogne 

Salg, service og lovpligtige hovedeftersyn 

TLF. 86 17 22 66 -www.pejakobsen.dk 


13


14 

Trafikulykker: 

850 sygedage 

Frederiksberg Kommune vil gøre 

medarbejdere mere trafiksikre 

Gartnerne gejlede hinanden 

godt op, inden de skulle ind 

i den blå bil fra Køreteknisk 

Anlæg og vippes rundt, så de 

sad fastspændt med hovederne 

nedad. 

– Nu skal du prøve at 

komme ud af selen og ud 

af bilen, fik de så at vide. 

Ingen nem manøvre. 

Det var hovedattraktionen, 

da Frederiksberg 

Kommune holdt trafiksikkerhedsdage 

– et led i en 

længere proces for at gøre 

kommunens medarbejdere 

mere trafiksikre. En 


arbejdsgruppe har netop lagt 

sidste hånd på kommunens 

nye trafiksikkerhedspolitik. 

Herefter laver kommunen 

et idékatalog med konkrete 

forslag til emner, man som 

medarbejder skal lære mere 

om eller gøre anderledes; 

eksempelvis førstehjælp, 

færdselslov eller tage en 

cykelhjelm på. 

100 trafikforslag 

Det begyndte med, at færdselssikkerhedskommissionen, 

der er nedsat af regeringen, 

i foråret 2007 kom med 100 

– synlig sikkerhed på arbejdspladsen 

Rørmærkning 

Sikkerhedsskilte 

Ventilsikring Absorberingsprodukter 

SKILTNING · MÆRKNING · SIKKERHED 

Bestil vores sikkerhedskatalog nu! 

• Komplet program i sikkerhedsskilte til produktion, lager, 

værksteder, EX områder, maskiner og udstyr samt 

maskinskilte. 

• Stort udvalg i skilte- og labelprintere til tekst i flere 

farver, symboler, stregkoder, logo, udskåret m.v. 

• Rørmærkning, tankmærkning og effektiv og sikker ventil- 

og kontaktsikring til alle typer installationer / anlæg. 

• Stort udvalg i absorberingsprodukter til olie og kemikalier 

samt til uheld for en ren og sikker arbejdsplads. 

ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til 

en sikker og synlig sikkerhed 

Ejnar C.Kjeldsen A/S • Sdr. Ringvej 39 • 2605 Brøndby • Tlf.:36 77 06 77 • E-mail:brady@eck.dk • www.eck.dk

anbefalinger til at gøre de 

danske trafikforhold mere 

sikre – målet er at bringe 

antallet af trafikdræbte 

ned under 200 inden 2012. 

Frederiksberg Kommunes 

daværende borgmester, 

Mads Lebech, og chefen for 

Vej&Park, Peter Schøller 

Rasmussen fik herefter sammen 

ideen om at lave en 

trafiksikkerhedspolitik. Og det 

er slet ikke så tosset, fortæller 

Mette Hoé, der i dag er projektleder 

for arbejdet med at blive 

en trafiksikker virksomhed: 

– De medarbejdere, som 

ofte færdes i trafikken, er 

blevet spurgt, hvor mange 

sygedage de har haft de seneste 

fem år pga. trafikulykker. 

Af de 722 ansatte, som 

har svaret, har i alt 117 været 

sygemeldt i forbindelse 

med trafikulykker, og samlet 

har de haft 850 sygedage, 

oplyser hun. 

Det er fortrinsvis medarbejdere 

inden for 

Trafiksikkerhedsdagene blev afholdt hos Frederiksberg brandvæsen. 

Fra venstre er det arbejdsmiljøkonsulenten fra hjemmeplejen 

Lene Flint Andersen, projektleder Mette Hoé og brandmand 

Dennis Henriksen. 

hjemmeplejen, vejservice og 

gartnere. 

Foruden de mange sygedage 

giver usikker eller 

risikobetonet færdsel også 

øgede udgifter til materielle 

skader på biler, cykler m.m. 

Overholde 

færdselsreglerne 

Og hvad er det så, medarbejderne 

skal gøre? Jo, 

fortrinsvis skal de simpelthen 

overholde færdselsreglerne. 


– Det er i sig selv en stor 

udfordring for os at sikre, at 

medarbejderne får et bedre 

kendskab til færdselsreglerne, 

vurderer Mette Hoé. Nok 

så væsentlig er den opbakning, 

medarbejderne får fra 

kommunen til at gøre det 

’stuerent’ at te sig fornuftigt 

bag rattet, på sadlen eller på 

fortovet. 

– Håbet er, at både ledere 

og ansatte fx kan bruge det 

til at sige fra, hvis de kører 

med en, der kører lidt for 

stærkt, siger hun. 

Krav og rettigheder 

Hun understreger, at når nu 

kommunen begynder at lægge 

vægt på, at medarbejderne 

opfører sig som ansvarlige og 

sikre trafikanter – også lidt 

ud over, hvad færdselsloven 

forlanger – så kan medarbejderne 

også forvente, at der 

kommer noget den anden vej: 




16 


– Hvis kommunen gerne 

ser, at jeg som cyklist 

kører efter forskrifterne, 

så bør kommunen også 

fx stille en cykelhjelm til 

rådighed for mig, forklarer 

hun. Derfor er planen at 

tilbyde alle cyklende medarbejdere 

en cykelhjelm 

i 2010. Det er dog helt 

frivilligt, om man vil tage 

imod tilbuddet. 

Næste år: analyse 

Frederiksberg Kommune er 

langt fra færdig med den 

konkrete udmøntning af 

trafiksikkerhedspolitikken. 

– Trafiksikkerhedspolitikken 

er netop blevet 

endeligt godkendt, og nu 

er vi i gang med et idékatalog. 

Ud fra det skal 

de enkelte sektorer lave 

handlingsplaner. Næste 

år laver vi en analyse af 

trafiksituationen ud fra det 

materiale, vi har samlet 

ind, beretter Mette Hoé. 

Hvad der videre kommer 

til at ske, står fortsat hen 

i det uvisse. Mette Hoé 

vurderer imidlertid, at op- 

bakningen er der, til at man 

eksempelvis gennemfører 

undervisning i førstehjælp, 

færdselslov eller glatførekørsel. 

Meget vil dog blive 

tilpasset til de enkelte områder. 

– På Rådhuset er vi mange, 

der cykler, og det kan vi 

godt lave generelle regler for. 

Men P-vagterne hører fx 

også til her, og for dem 


Medarbejdere fra Frederiksberg Kommune kunne på trafiksikkerhedsdagene prøve at slippe ud 

af en bil, hvor de sad fastspændt med sikkerhedssele, mens bilen vendte på hovedet. Her er det 

borgmester Jørgen glenthøj, der skal prøve at sno sig ud. 

gælder selvfølgelig nogle 

andre hensyn og behov. 

God opbakning 

Det har været en taknemmelig 

opgave indtil nu at 

arbejde med trafiksikkerhed, 

for der er stor politisk 

vej- og parkchef peter 

Schøller Rasmussen prøver 

promille-briller. 

opbakning. Selvom 87 % 

af de adspurgte medarbejdere 

mener, at det er rimeligt, 

at kommunen har en 

holdning til, hvordan de 

ansatte kører i arbejdstiden, 

har ordet trafiksikkerhed 

dog en vis negativ ladning 

blandt medarbejderne – lidt 

ligesom alkohol- og rygepolitik 

har det. 

– Skal vi nu til at køre med 

cykelhjelm, har nogle sagt. 

Det er en af grundene til, 

at trafiksikkerhedsdagene 

blev afholdt. 

– Vi ville synliggøre 

politikken. De ansatte havde 

fået fri til at deltage på de to 

hverdage, det løb af stablen. 

Bilen fra køreteknisk anlæg 

var en af flere aktiviteter, og 

den var god, for den var en 

eye-opener for bl.a. gartnerne. 

Bilen var fyldt med 

skumgummisvampe, der fløj 

rundt og ramte passagererne 

i hovedet. Det fik gartnerne 

til at tale om, hvad der 

kunne være sket, hvis det 

var værktøjet fra bagsædet, 

de var blevet ramt af. n

Mellem engagement og afmagt 

MED-systemet 

Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn M. Sommer og Niels Warring: Mellem engagement og 

afmagt. Tillidsrepræsentant i BUPL – i dag og i morgen. Roskilde Universitet 2009. n 

Det kommunale knæ 

går let af led 

Afstanden mellem de politiske beslutninger og virkeligheden er blevet større 

efter kommunalreformen, peger en ny undersøgelse på 

Større kommuner giver 

større muskler. Men knæleddet 

– bindeleddet mellem 

den politiske lårmuskel og 

de muskler i underbenet, der 

sparker til boldene i hverdagen 

– har fået flere lag efter 

kommunalreformen. Derfor 

går knæskallen lettere af led: 

Politiske beslutninger skaber 

oftere frustrationer blandt 

medarbejderne i de kommunale 

daginstitutioner. 

Det er et af de problemer, 

der udpeges i en ny undersøgelse 

om tillidsrepræsentanter 

i BUPL og deres hverdag. 

Resultater fra undersøgelsen 

er udgivet som bog: Mellem 

engagement og afmagt. 

Tillidsrepræsentant i BUPL – i 

dag og i morgen. 

Det er et sammenrend 

af flere faktorer, der skaber 

følelsen af afmagt hos 

BUPL’s tillidsrepræsentanter, 

fortæller en af forskerne bag 

undersøgelsen, lektor Finn 

Sommer fra RUC: 

– Det er blevet sværere at 

få demokratiet til at fungere. 

I mange kommuner 

er der indført områdeledelse 

– et ledelsesniveau 

mere. Ledelsen er styrket på 

områdeniveau, men halveret 

på institutionsniveau, fordi 

souscheferne er væk. MEDudvalgene 

repræsenterer 

mange flere – spredt på flere 

forskellige matrikler. Syste- 

met er blevet tungere, og 

politikerne er ikke så tæt på 

hverdagen som før, opsummerer 

han. 

Stramme budgetter 

Samtidig bruger kommunerne 

de stramme budgetter, 

de er pålagt af regeringen, 

som undskyldning for at 

undlade at træffe strategiske 

beslutninger: 

– Fx i forbindelse med at 

alle børn i daginstitutioner 

skulle tilbydes et varmt 

måltid mad. Det er et oplagt 

sted at tænke arbejdsmiljø 

ind – hvis kommunen alligevel 

skal i gang med en 

ombygning. Men kommunerne 

er meget lidt strategiske. 

De finder umiddelbare 

løsninger, hvor hverken 

arbejdsmiljø eller pædagogisk 

indsats bliver tænkt ind, 

siger Finn Sommer, og han 

fortsætter: 

– Daginstitutionsledere 

og områdeledere vil gerne 

være med til at kvalificere 

løsningerne – hvordan 

de konkret skal indføres. 

Men sådan foregår det som 

regel ikke – for løsninger 

bliver ofte indført som led 

i at spare penge – og dermed 

forsvinder sagligheden 

om, hvordan man kunne 

gøre det på en ordentlig 

måde. 

Handlekraft pist væk 

Lederne på institutionerne 

har fortsat det daglige 

ansvar, men de har ikke 

ansvar til at handle – for den 

økonomiske kompetence er 

rykket et niveau højere op i 

hierarkiet. 

– Hvis man har en dør, 

som skal udskiftes eller der 

skal foretages ændringer på 

legepladsen, så er institutionslederen 

nødt til at gå 

til områdelederen, forklarer 

Finn Sommer, og konsekvensen 

er, at bureaukratiet 

vokser. Selv småting kan 

tage lang tid at gennemføre, 

for man må vente på et af de 

3-4 årlige møder på områdeniveau. 

– Det er en utilsigtet effekt, 

for intentionen har 

været at styrke ledelseslaget. 

I en hel del sager siger 

lederne, at de slet ikke går 

videre med dem. Enten fordi 

sagerne når at blive uaktuelle 

eller fordi ledere og 

medarbejdere mister gejsten. 

Der er eksempler på trivselsundersøgelser 

med forslag til 

gode ting at gøre. Derefter 

”– Man glemmer nogle gange at koble 

diskussionerne om sikkerhedsarbejde 

med det konkrete indhold: Hvorfor er det 

nu, medarbejderne bliver syge?” 

FINN SoMMER, LEKToR pÅ RoSKILDE uNIvERSITET 

skulle forslagene op på udvalgsniveau 

– og der kunne 

nemt gå år, inden ændringerne 

blev gennemført. 

MED-udvalg 

uden kontakt 

MED-udvalgene har gennemløbet 

lidt af den samme 

udvikling som ledelsesstrukturen. 

Efter kommunalreformen 

kan et MED-udvalg repræsentere 

5-6 institutioner 

– men de har ikke fået mere 

tid til at løse opgaverne. 

– Områderepræsentanterne 

siger, at de har fået mere 



MED-systemet 

18 

En undersøgelse viser, at pædagoger på gulvet har mistet indflydelse på deres arbejdsmiljø efter indførelsen af MED-systemerne. 

Foto: Frank bach 


indflydelse. Men at det er 

svært at bevare kontakten til 

de institutioner, hvor de ikke 

selv arbejder. Det handler også 

om, at sammenlægningen af 

institutioner har resulteret 

i færre tillids- og sikkerhedsvalgte. 

Og at sammenlagte 

kommuner giver meget større 

geografiske områder at dække 

over. Som en af tillidsrepræsentanterne 

i undersøgelsen 

siger: Jeg er blevet fattig i min 

konkrete viden om, hvad der 

foregår. Til gengæld repræsenterer 

hun langt flere. 


Faglighed i centrum 

Finn Sommer mener, at man 

i fremtiden må insistere på at 

sætte fagligheden i centrum. 

– Man glemmer nogle 

gange at koble diskussionerne 

om sikkerhedsarbejde 

med det konkrete indhold: 

Hvorfor er det nu, medarbejderne 

bliver syge? 

Han peger på, at en del 

årsager til sygefravær fx kan 

spores tilbage til, at forældre 

og børn har fået flere rettigheder 

– fx til et måltid 

mad. Eller til at få sprogvurderet 

deres børn. Kravene 

til institutionerne afspejler 

bare ikke altid den faktiske 

virkelighed: 

– Hvorfor er det fx nødvendigt 

at sprogvurdere 27 

børn, når kun fire har brug 

for det? 

Et sådant krav giver 

mindre tid til almindeligt 

samvær med børnene, og 

det falder sammen med, at 

der er færre ansatte og flere 

uuddannede medarbejdere. 

Disse forhold får Finn 

Sommer til at konkludere to 

ting: 

For det første er der behov 

for at lave en grundig evaluering 

af, hvad konsekvenserne 

af forandringerne i den offentlige 

sektor har for MEDudvalgene. 

For det andet er der brug 

for at koble arbejdet med det 

psykosociale arbejdsmiljø 

med de eksisterende ledelsesforhold. 

– Man kan ikke give påbud 

i forhold til ledelsesforholdene. 

Men hvis der er noget, 

der er brug for i relation til 

det psykiske arbejdsmiljø, 

så er det netop at koble 

forholdene i det psykiske 

arbejdsmiljø til forholdene 

omkring den kommunale 

ledelsesstruktur. n 

MED-system minimerer engagementet 

Den kommende arbejdsmiljølov 

åbner for, at også private 

virksomheder kan benytte 

aftale-modellen som struktur 

i arbejdsmiljøarbejdet. 

Lektor Finn Sommer fra RUC 

efterlyser nærmere analyser 

af erfaringerne med MEDudvalgene 

i kommunerne: 

– Tit hører vi, at arbejdsmiljøarbejdet 

er blevet styrket. 

Men vores undersøgelse 

peger på, at arbejdsmiljøarbejdet 

på nogle områder 

bliver styrket – men det 

bliver svækket på andre, 

fordi man minimerer engagementet. 

Det gælder bl.a. på det 

daglige niveau, fordi muligheden 

for at løfte diskussionerne 

op i helikopterperspektiv 

er forsvundet – det 

hele kommer til at handle 

om driftsspørgsmål. 

Forslaget til en ny arbejdsmiljølov 

giver også mulighed 

for at slanke arbejdsmiljøorganisationen 

og skabe tværgående 

arbejdsmiljøgrupper, 

og de vil løbe ind i nogle af 

de samme problemer, som 

BUPL’s tillidsrepræsentanter 

har oplevet, forudsiger Finn 

Sommer. n

Brikker til et bedre arbejdsmiljø og ny sikkerhedsorganisation 

Krisen kradser ikke kun 

Den økonomiske krise har 

godt nok skabt større bekymring 

for fyringsrunder og 

mere utryghed blandt medarbejderne 

i flere hundrede 

danske virksomheder, vurderer 

deres ledere i en undersøgelse 

fra Ledernes Hovedorganisation 

med deltagelse 

af 627 ledere fra private virksomheder. 

Samtidig vurderer 

en stor del af lederne dog, at 

krisen er håndteret godt – og 

halvdelen siger, at krisen 

har givet mere innovation, 

større sammenhold og mere 

vidensdeling. 

Annette Skov fra Arbejdstilsynet 

brugte denne 

undersøgelse som belæg 

for at sige, at kriser nogle 

gange overdramatiseres, hvis 

man tror på alle de sorte og 

kritiske billeder, medierne 

fremmaner. 

Det psykiske arbejdsmiljø 

bliver uden tvivl ringere, 

fastslog hun. Men kriser 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus 

(Bambus) bliver af nogle byggevirksomheder 

næsten brugt 

som en 12. mand, der kan 

trækkes ind ude fra bænken: 

– Det har overrasket mig 

meget at vi er rådgivere og 

giver sparring helt inde i organisationen. 

Jeg har eksempelvis 

været så heldig, at et 

firma har inviteret mig til en 

decideret projektgranskning 

til deres næste byggeri. 

Bambus-konsulenterne 

bliver modtaget med åbne 

arme: 

kommer og går, og hvad Arbejdstilsynets 

indsats over for 

psykisk arbejdsmiljø angår, så 

tager man navnlig måden at 

håndtere krisen på alvorligt 

– krisen i sig selv med deraf 

følgende fyringer og nedskæringer 

kan Arbejdstilsynet 

ikke lave om på: 

– Der skal være en risikofaktor 

– ellers holder vi 

meget lav profil, sagde 

Annette Skov. 

– Indtil videre har vi kun 

mødt positive reaktioner fra 

arbejdsgiverne – vi er velkomne. 

Det har overrasket mig, at 

mestrene bruger os som buffere 

i forhold til byggepladsledelsen. 

At det skulle være nødvendigt 

begrunder Peter 

Orby med, at arbejdsmiljøbekendtgørelsen 

om byggepladsledelsens 

forpligtelser 

ikke er slået igennem: 

– Projekteringskoordinatoren 

har jeg ikke oplevet 

endnu. Når man tager fat 

i byggekoordinatoren, så er 

Også under kriser handler 

godt psykisk arbejdsmiljø 

om følgende fem faktorer: 

forudsigelighed, tryghed, tillid, 

retfærdighed og trivsel. 

– Vi kunne tydeligt mærke, 

at sygefraværet faldt markant, 

da krisen tog fat. Noget andet, 

vi har bemærket, er, at usikkerheden 

er fremherskende – 

man skal være meget klar 

i sin kommunikation, kommenterede 

arbejdsmiljø- og 

SSID: Middelfartmødet 2009 

miljøleder Burkhard Winski, 

Danfoss Electronics Controls 

& Sensors fra salen. 

Arbejdsmiljøkonsulent 

Jørgen Refslund Poulsen fra 

Holstebro Kommune ville 

vide, hvor Arbejdstilsynet 

var under den seneste kommunale 

krise – kommunesammenlægningerne: 

– Vores indsatsområder er 

styret af velfærdsforliget. Vi 

har ikke ret stort råderum. 

Arbejdstilsynet skal screene, 

lave særlige indsatser og 

kontrolvirksomhed og i 2010 

fortsætter vi den særlige indsats 

for bygge- og anlægsbranchen, 

da denne er forlænget, 

og vi kigger på daginstitutioner 

og børneområdet 

– indsatsområdet er psykisk 

arbejdsmiljø og ergonomi, 

svarede Annette Skov. 

De særlige brancheindsatser 

er indført for at imødegå 

den kritik, der har været af, 

at Arbejdstilsynet er for overfladisk. 

Disse indsatser giver 

Arbejdstilsynet mulighed for 

at være til stede på virksomhederne 

i længere tid – som 

bl.a. psykisk arbejdsmiljø og 

ergonomi kræver. n 

Bambus bruges som buffer 

Bambus-konsulenter trækkes langt ind i byggevirksomhedernes organisation, 

nogle gange som decideret buffer over for byggeledelsen, fortalte Peter Orby, 

konsulent på Byggeriets Arbejdsmiljøbus 

det tydeligt, at samtidig med, 

at han sidder med kvaliteten 

på byggeriet, ’så får du sgu 

lige den opgave med at koordinere 

sikkerhed oveni’. 

– Vi bruges også af sikkerhedslederne. 

De er meget 

alene ude på virksomhederne. 

På nogle virksomheder 

synes jeg, det går meget ud 

på, at man holder hinanden 

op mod hinanden. Mester: 

nu har jeg ansat dig som sikkerhedsleder 

– og så har du 

bare at sørge for, at jeg ikke 

får bøder eller påbud. n 


20 

SSID: Middelfartmødet 2009 

ADHD-samfundet er nær 

Vi er på vej ind i et samfund med manglende opmærksomhed og fuld aktivitet: 

ADHD-samfundet, forudsagde filosof og klovn John Engelbrecht 

– Det er sundt at leve sjovt, 

men det er ikke sjovt at leve sundt 

– Hvis du kun står på hovedet for alle andre, 

kommer du aldrig til at stå på egne ben 

– Uden kurs går du konkurs 

– I går var sidste frist for alle klager 

De har fået støtte fra Forebyggelsesfonden 

til et projekt om 

arbejdsglæde. Det er et særsyn 

i en branche, hvor ’psykisk 

arbejdsmiljø’ er et ukendt 

begreb, og hvor konkurrencen 

på byggeopgaver som oftest 

bliver afgjort på prisen alene. 

Men entreprenørvirksomheden 

Hoffmann A/S går en 

ny vej: Medindflydelse skal 

få smilet frem på medarbejderne 

– derfor eksperimenterer 

de bl.a. med en anden 

måde at organisere sikkerhedsarbejdet 

på: 

– Førhen var vores sikkerhedsmøder 

bare frustrerende. 


Deltagerne var ikke forberedte, 

eller også kom de slet 

ikke. De slukkede ikke for 

mobilerne, som derfor forstyrrede 

hele tiden. Derfor 

spurgte vi os selv: Kan vi 

ikke gøre det anderledes? 

Vi fortalte Arbejdstilsynet 

om vores tanker: Vi ville 

køre ’projekt Mønster- 

arbejdsplads’. 

Sikkerhedsstafet 

Nu skiftes de forskellige 

faggrupper på en byggeplads 

simpelthen til at have 

ansvar for sikkerheden – de 

har sikkerhedsstafetten. De 

– I går var vi på kanten af en 

afgrund – i dag er vi kommet 

et skridt videre. 

Leg, langsomhed og latter 

er trængt op i en krog i ar- 

bejdslivet. Gør noget ved 

det, opfordrede filosof og 

klovn John Engelbrecht i et 

humorfyldt oplæg: 

– Hvordan har det mentale 

indeklima det i Danmark? 

Kan I mærke, det bobler af 

glæde om morgenen, når 

sikkerhedsansvarlige går 

rundt på byggepladsen to 

gange om ugen – resultatet 

af første rundering hænges 

op i skuret – og efter anden 

rundering om torsdagen 

taler folkene om sikker- 

heden over en basse. 

– Vi snakker om næste 

uge. Hvad har vi set, der skal 

laves om. Jeg må sige: De 

spiller bare ind derude på 

pladsen – hvis de fx opdager 

et hul, der ikke er afdækket, 

så bliver det gjort. 

Fælles skurvogne 

Fælles skurvogne for alle 

I skal op? Kan I ikke det, så 

skal I gå i seng igen, for så er 

I syge. 

– Vi har taget arbejde ud 

af børnenes liv og leg ud 

af de voksnes – nu skal det 

smelte sammen – som to 

elskede der bliver et – det er 

noget, der hedder ny løn. 

Det er den egentlige løn for 

arbejdet: Den glæde, man 

udvikler af det, man har 

med at gøre. n 

Husk at sætte noget ind 

på din glædeskonto 

De gamle de har fået sådan en munterhed 

ved at tænke på hvor heldigt det var, 

at det ikke gik værre 

Det er trælles at arbejde. Arbejde, det samler sig 

jo også kun hos de idioter, der gider udføre det 

Pris, pris, pris, pris, pris, pris ... 

Det er dejligt, når andre parametre end prisen har betydning, sagde Palle Priska 

fra entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S 

håndværkere er et andet 

usædvanligt tiltag. Normalt 

sidder håndværkerne i hver 

deres skurvogn: murere, 

tømrere, elektrikere osv. 

hver for sig. 

– Det giver et fællesskab 

om byggepladsen. Vi er så 

produktionsorienterede 

i branchen – Vi skal arbejde 

meget mere med mennesker, 

slutter Palle Priska. 

Formålet med Hoffmanns 

projekt var at forebygge 

nedslidning blandt med- 

arbejdere ved at skabe et 

godt psykisk arbejdsmiljø. n

HÅNDDESINFEKTION 

85% Disinfector gel 

En effektiv hånddesinfektion med 

gen indfedtende effekt. Produktet leveres 

i forpakninger, der passer til ethvert behov. 

Hos Plum er vi eksperter i håndhygiejneløsninger. 

Vi har stor erfaring i at betjene 

bl.a. det danske sundhedsvæsen, hvor 

god håndhygiejne er en daglig udfordring. 

Vi sætter sundt og sikkert arbejdsmiljø i system 

Det er ikke kun godt humør, der smitter 

Vil du nedsætte risikoen for, at du og dine kolleger bliver smittet med f.eks. 

influenza A virus, omgangssyge eller forkølelse. Så bestil nu, og vær beredt 

Alle virksomheder og arbejdspladser oplever i perioder at være plaget af smitsomme 

sygdomme. Og hænderne er den største smittekilde, når man taler om at overføre bakterier 

og vira. En god håndhygiejne er den bedste forebyggelse! Vask hænder ofte og omhyggeligt 

med vand og sæbe og anvend en hånddesinfektion, der dræber bakterier og vira. 

Kontakt os for nærmeste forhandler eller yderligere information: Tel. 6471 2112 · www.plum.dk 

Chinese 

at work the 

Danish way 

Filmen Chinese at work the Danish way 

viser et billede af dansk ledelse i Kina og 

er delvist finansieret af SSID’s rejselegat 

2008. Flere danske virksomhedsledere 

medvirker fra bl.a. Novo Nordisk, Novozymes 

og Coloplast. 

Filmen varer ca. 25 min. og er med 

engelsk speak. 

Du kan købe filmen ved at sende en 

e-mail til sekretariatet@ssid.dk 

Medlemspris kr. 199,- + moms 

Pris for alle andre kr. 249,- + moms. 

Køb den nu! 

10686 Ann Sprit 185x130.indd 1 20/08/09 12.51 


REDINK.DK 

21

SSID Region Syd 

Årsmøde: 

Koncerter, fodbold 

og personsikkerhed 

Bent H. Kristensen, 

formand for 

SSID Syd 

22 Sikkerhedslederen 

Velkomst ved 

formand for 

regionsudvalget 

Bent 

Kristensen 

VELUX A/S. 

Direktør 

Jørn Juul, 

Forum Horsens 

og CASA 

Arena Horsens gav en kort 

orientering omkring deres 

sikkerhedsorganisation og 

deres største udfordringer. 

Der er ansat i alt 20 faste 

medarbejdere i organisationen. 

Heraf er der 10, 

som arbejder i andre idrætshaller 

i kommunen. Derudover 

er der ansat ca. 

120 afløsere, der bliver kaldt 

ind til specielle arrangementer. 

De største udfordringer 

ligger i at holde fokus på 

personsikkerhed (ansatte) 

På valg: Udvalgsmedlem Kay V. Johnsen (Shell) og udvalgsmedlem 

Søren Martin Nielsen (OBH). Kay V. Johnsen blev genvalgt, og Helmut 

Kipper valgt som nyt udvalgsmedlem. 

Mulige mødeemner: Hvordan implementerer man psykisk 

arbejdsmiljø i APV’en? Tilløb til ulykker/nærvedhændelser – hvordan 

får vi dem registreret? Hvad betyder de nye regler, der forventes at 

træde i kraft pr. 1. juli 2010? Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. 

Mødeform: Oplægsholder + workshops. 

Flere forslag til emner eller virksomheder: 

Send en mail til sekretariatet@ssid.dk 

Region Syd besøgte hjemmebanen for ’Den gule fare’ alias 

Horsens AS i forbindelse med deres årsmøde. 

Fra generalforsamlingen 

i Region Syd 

frem for publikumssikkerhed. 

Eksempelvis kan Jørn fortælle, 

at der er stor forskel 

på, hvorledes han bemander 

en dyr koncert med kontrollører 

i forhold til en superligakamp. 

Hans erfaring 

er, at de publikummer, der 

har betalt forholdsvis meget 

for en entrébillet ikke laver 

nogen form for ballade, 

hvorimod en fodboldfan, 

der ikke har betalt de store 

beløb for at entrere stadion, 

har en anden tilgang til 

”underholdningen”. 

Rundvisning 

Aqua Forum – 300.000 

besøgende om året ud af i alt 

600.000 – er delt rigtig godt 

op med et område, hvor de, 

der gerne vil svømme, har 

en 25 m bane til rådighed. 

Et aktivitetsområde med 

vipper og badedyr samt et 

område med varmtvandsbassiner. 

Aqua Forum har heldigvis 

ikke haft dødsulykker. 

Jørn Juul fortæller at de 

har opsat en beredskabsplan 

i virksomheden, der 

tilgodeser de ansatte med 

bl.a. psykologhjælp, hvis de 

kommer ud for en traumatisk 

oplevelse. 

I opvisningshallen er der 

plads til mellem 3.000 – 

4.500 publikummer, alt efter 

hvilken opstilling, der laves. 

De største udfordringer 

i opvisningshallen er ofte 

det tidspres, der er forbundet 

med sceneopstilling. Det kan 

indimellem give anledning 

til at kontrollere sikkerhedsanvisningerne 

for arbejdet. 

CASA Arena – Det er her, 

der bliver brugt flest ressourcer 

til kontrollører. På 

stadion er det helt essentielt 

at holde fans fra de to hold 

skilt ad. Stadion er opbygget 

på en måde, der tillader, 

at fans kan lukkes ind gennem 

hver deres port og kan 

holdes adskilt. På den måde 

kan fans slet ikke komme 

i berøring med hinanden 

og kontrollørerne undgår de 

farlige episoder, der ellers 

kan opstå. n

Fra årsmøde Region øst 

Regionsudvalget har følgende 

forslag til arrangementer 

2010 

Speeddating for sikkerhedsledere 

Luxo-belysning 

Foto og video i arbejdsmiljøarbejdet 

Personlig Ventilation 

Slagteribesøg om formiddagen i Ringsted 

Københavns Universitet Green Light House 

– Lys og ventilation 

Tilkendegivelser 

fra de tilstedeværende 

Få ville deltage 

10 ville deltage 

5-7 ville deltage 

6 ville deltage 

6-8 tilkendegav umiddelbart, at de ville komme 

Mange var interesseret 

PCB • PCB • PCB • PCB • PCB • PCB • PCB • PCB • 

Fokus på PCB - den farlige blødgører i byggematerialer. 

SPørg oS... 

Få information og sparring vedrørende personlige værnemidler til brug ved 

saneringsopgaver hos vores mand på området: Kenneth Løyche: +45 4332 4301. 

Du kan også finde informationer og links på procurator.dk 

DS/EN ISo 9001:2000 

DS/EN ISo 14001:2004 

DS/oHSAS 18001:2008 

SSID Region Øst 

Valg af 

Regionsudvalg: 

Frans Henriques blev 

genvalgt for en 2-årig 

periode. 

Helle Stærk har været 

suppleant, men blev 

nu valgt for en 2-årig 

periode. 

Mange SSID’ere var interesserede 

i et besøg i green 

Light House – fremtidens 

klimavenlige hus. Måske et 

emne for en større forsamling??? 

Beskyttelse gennem viden 

Yderligere information +45 7611 5000 • procurator.dk 


23

Å b e n U d d a n n e l s e 

Masteruddannelsen for dig der 

arbejder med miljø og arbejdsmiljø 

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk 

miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man 

skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. 

Du opnår kompetence til at lede, 

koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde 

i private og offentlige virksomheder. 

Du lærer: 

• at vurdere krav til forbedringer af miljø og 

arbejdsmiljø 

• at identificere forandringsmuligheder 

• at iværksætte forandringsprocesser 

• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i 

ledelse og strategi 

• at forbedre samspil og regulering mellem 

myndigheder og virksomheder 

Uddannelsen giver dig et fagligt netværk, som 

nu består af 295 miljø- og arbejdsmiljøprofessionelle, 

der alle er tidligere og nuværende 

studerende fra Teknisk miljøledelse. 

Velkommen til informationsmøde 

Målgruppe: 

Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ 

eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, 

sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter 

og ansatte i arbejdstilsynet. 

Adgangskrav: 

Minimum bachelorniveau og tre års relevant 

erhvervserfaring eller mellemtekniker 

uddannelse suppleret med særlig erfaring. 

Varighed: To års deltidsstudium med 16 

undervisningsdage pr. semester (heraf fire 

lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så 

interesserede fra hele landet kan deltage. 

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer. 

Ansøgningsfrist: 30. april 2010 

Studiestart: 26. august 2010 

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk 

Teknisk Miljøledelse 

Kursussekretariatet v/Ida Jensen 

Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk 

København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby 

Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej 

Tilmelding venligst til kursussekretariatet 

N o B e l l s . d k

Medlemsblad nr. 6 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?