Sunde børn, 9. udgave - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

flasken. Det er derfor vigtigt at ryste flasken et par gange og checke temperaturen. Hvis mælken føles varm på håndleddet, er den mere end 37° C varm. Optøning kan ske i køleskab, vandbad eller mikrobølgeovn efter samme regler som opvarmning. Modermælkserstatning Undertiden giver det så store problemer at få amningen til at fungere, at det er bedst at undlade amning. Det gør dig ikke til en ringere mor. En god mor er én, der kan træffe gode valg for hende og familien. Og hvis problemer med amningen bliver for store og overskygger alt andet i hverdagen, kan det være bedst at droppe det. Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at amme, skal barnet have modermælkserstatning. Modermælkserstatning er fremstillet af komælk, som er ændret, så det ligner modermælk mest muligt. Det er ikke muligt at lave modermælkserstatning, der indeholder antistoffer, men barnet kan ernæres fuldt og helt med modermælkserstatning. Der er ingen større forskelle i vækst og udvikling mellem børn, der er ammet og børn, der har fået erstatning. Tilberedning af modermælkserstatning Modermælkserstatning forhandles i dåser eller pakninger af forskellig størrelse. De er forsynet med holdbarhedsfrist i stuetemperatur i henholdsvis åbnet og uåbnet tilstand. Emballagen skal altid være lukket helt tæt, da indholdet ellers suger fugt og lugt fra luften, hvilket begrænser holdbarheden. Brugsanvisningen skal følges nøje. Når du giver barnet en flaske, har du og barnet tid til en hyggelig stund. Hvis du bruger for lidt pulver, får barnet for lidt energi og næringsstoffer og bruger du omvendt for meget pulver i forhold til vand, belastes barnets nyrer, og barnet får for lidt væske. Brug kun den måleske, der følger med. Strøgne mål skal være strøgne til måleskeens kant. I de første 4 måneder skal vandet koges inden tilberedningen, vandet afkøles derefter til spisetemperatur (ca. 37° C) inden pulveret blandes i, og maden er klar til barnet. I barnets første 2 levemåneder er det bedst at tilberede en flaske ad gangen. Derefter kan flasker tilberedes til et døgn ad gangen. Er barnet for tidligt født, eller har barnet sygdomme i sit immunsy- BARNET 0-6 MÅNEDER 31
Hvilken modermælkserstatning? Der findes mange forskellige mærker på markedet. Nogle er pulver, andre i flydende form. Der er regler for, hvordan modermælkserstatning ernæringsmæssigt skal være sammensat. Vær opmærksom på at bruge erstatning med betegnelsen modermælkserstatning fra fødslen. Specialerstatninger skal kun anvendes efter aftale med sundhedsplejersken Kosttilskud Vitamintilskud Det anbefales, at spædbarnet får et tilskud af K- og D-vitamin. K-vitamin gives som injektion ved fødslen. Der gives 1 mg. K-vitamin hjælper med til, at blodet kan størkne. Spædbarnet har ikke nok K-vitamin i de første måneder. Når K-vitamin er givet som injektion, behøver barnet kun denne ene dosis. D-vitamin giver stærke knogler. D-vitamin får man naturligt fra solen. Alle børn skal desuden have D-vitamindråber, fra de er 2 uger til 1 år. Barnet har dog brug for D-vitamintilskud gennem hele barndommen – og sikkert også som voksen – hvis det har mørk hud, eller hvis det oftest er klædt, så arme og ben er tildækkede. I så tilfælde får huden nemlig ikke tilstrækkelig sol om sommeren. Der er forskellige D-vitaminprodukter. Se på flasken eller pakken, hvor meget barnet skal have. Danmark er et relativt solfattigt land, derfor er det ofte nødvendigt at give tilskud af D-vitamin. Der er særlige anbefalinger for for tidligt fødte eller syge børn. Spørg lægen eller sundhedsplejersken. 32 BARNET 0-6 MÅNEDER eller lægen. Modermælkserstatning er tilsat vitaminer og mineraler. Der kan være produkter, der ikke er tilsat jern. Se derfor på deklarationen og vælg et produkt med jern. Det er bedst, hvis modermælkserstatninger ikke er tilsat sukker (saccharose), men at sukkerindholdet består af mælkesukker (laktose) ligesom i modermælk. Jerntilskud Barnet er født med jerndepoter, der sammen med modermælken dækker barnets behov de første 6 måneder. I løbet af andet levehalvår går barnet gradvis over til den samme kost som resten af familien, men mælk udgør stadig en stor del af maden. Da mælk er jernfattigt er der risiko for jernmangel. Hvis barnet ikke får jernberiget modermælkserstatning eller vælling, bør der gives jerntilskud til 1-års-alderen. Fra 6 måneder til 1 år anbefales: Jerndråber, svarende til ca. 9 mg ferrojern, eller 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding (vælling) dagligt Tal med sundhedsplejersken eller lægen, hvis I er i tvivl om, hvad I skal vælge. Hvis barnet for tidligt født, eller er på diæt, gælder der særlige regler.
Page 1 and 2: SUNDE BØRN Til forældre med børn
Page 3 and 4: SUNDE BØRN Til forældre med børn
Page 5 and 6: Indhold AT FÅ ET BARN . . . . . .
Page 7 and 8: Morgenmad . . . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11: At få et barn Tillykke! • 10 At
Page 12 and 13: Trøst og omsorg Barnet udvikler si
Page 14 and 15: Kontakt og samvær Giv barnet kærl
Page 16 and 17: Parforholdet Forventningerne til at
Page 18 and 19: Forholdet til søskende er værdifu
Page 20 and 21: Barnet 0-6 måneder Barnets vækst
Page 22 and 23: Udvikling de første 6 måneder Udv
Page 24 and 25: måned kan barnet bevidst trille fr
Page 26 and 27: Amning og barnets mad 0-6 måneder
Page 28 and 29: Det er vigtigt, at barnet har godt
Page 30 and 31: holdes rene og tørre. Et dagligt b
Page 34 and 35: stem, skal flasker tilberedes fra g
Page 36 and 37: til dit ansigt, tal og syng og lad
Page 38 and 39: De fleste børn nyder et bad. Hold
Page 40 and 41: kontakt med allergifremkaldende sto
Page 42 and 43: Grundudstyr 6 - 8 Undertrøjer, bom
Page 44 and 45: Når I vælger, så vær opmærksom
Page 46 and 47: Høj stol Når barnet sidder med re
Page 48 and 49: Barnet 6-12 måneder Barnets vækst
Page 50 and 51: at sutte på, for barnet sanser og
Page 52 and 53: Foto: Helle Madsen Pegebøger med s
Page 54 and 55: Den første skemad Den første skem
Page 56 and 57: Lad barnet være så aktiv i spisni
Page 58 and 59: Amning anbefales frem til 1 år og
Page 60 and 61: Sikkerhed i hjemmet og i trafikken
Page 62 and 63: Barnet 1-2 år Barnets vækst og ud
Page 64 and 65: Lad barnet lege ude hver dag, hvis
Page 66 and 67: energi nok. Giv barnet letmælk og
Page 68 and 69: Ideer til morgenmad • Havregrød
Page 70 and 71: Giv dig tid til at opleve verden sa
Page 72 and 73: Sikkerhed i hjemmet og i trafikken
Page 74 and 75: Barnet 2-3 år Barnets vækst og ud
Page 76 and 77: Efterhånden vil barnet lære at g
Page 78 and 79: Barnets mad 2-3 år Familiens mad B
Page 80 and 81: Det er vigtigt, at barnet får muli
Page 82 and 83:
Din reaktion vil have stor betydnin
Page 84 and 85:
Tilbud fra sundhedsvæsenet Sundhed
Page 86 and 87:
Sundhedsplejersken vil følge barne
Page 88 and 89:
Forebyggende helbredsundersøgelser
Page 90 and 91:
MFR MFR-vaccinen beskytter mod mæs
Page 92 and 93:
Sociale tilbud Barnets pasningsmuli
Page 94 and 95:
form for samvær, I har mulighed fo
Page 96 and 97:
Ved dagplejerens sygdom og ferie vi
Page 98 and 99:
net at føle sig rigtigt hjemme nog
Page 100 and 101:
Hvis I er studerende og modtager SU
Page 102 and 103:
Det syge barn 0-3 år Tegn på sygd
Page 104 and 105:
Foto: Jo Selsing Mål temperaturen
Page 106 and 107:
Pasning af det syge barn Sengeleje
Page 108 and 109:
Sygdomme og symptomer De almindelig
Page 110 and 111:
Hvis barnet får rifter bag ørerne
Page 112 and 113:
• Barnet har smerter i maven. •
Page 114 and 115:
vil det ofte tisse eller have affø
Page 116 and 117:
pigt, og halen helst luftes meget s
Page 118 and 119:
Hvis du vil vide mere Bøger På bi
Page 120 and 121:
Grøntsager . . . . . . . . . . . .
Page 122:
SUNDE BØRN Vejledning til forældr
show all

Sunde børn, 9. udgave - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?