Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Kanonudvalget vil gerne medvirke til at indkredse de forfatterskaber, som kan være særlig vigtige og udviklende – i respektfuld dialog med skolen; vi vil gerne understrege, at de anlagte kvalitetsvurderinger naturligvis kan anfægtes, og at der også er store udsving i kvaliteten af de tekster, de kanoniske forfattere har skrevet. Hvor en værkkanon kan pege mod bestemte tekster, vil en forfatterkanon stille lærerne friere i deres tekstvalg. Kvalitet giver sig da heller ikke her ud for at være en objektiv størrelse, og et udvalg, der skal give anbefalinger til brug i skolen, kan naturligvis ikke se bort fra den pædagogiske sammenhæng, de udvalgte forfatterskaber skal indgå i. Udvalget har hen over foråret og sensommeren arbejdet for lukkede døre, men har med interesse fulgt den engagerede debat om en kanon i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, som blev igangsat af særligt professor Torben Weinreich. Udvalget afgiver sine anbefalinger i enighed. Der har naturligvis været divergerende synspunkter i grup- pen, og man har haft mange hensyn at afveje, men vi har undladt at insistere med henblik på at kunne levere et indspil, som ikke stritter i alle retninger. En kanon er jo en rettesnor. På udvalgets vegne Jørn Lund Formand Indledning 11
12 2 Fra 1994 til 2004 Ordet kanon kan følges langt tilbage i tiden. Det er overleveret fra græsk, og det kendes også fra hebraisk. Det betegner en rettesnor, en forskrift, en fortegnelse over tekster eller forfatterskaber, som skal læses. En kanon kan være fastlagt ud fra kulturelle eller religiøse kriterier; den ret, der gælder for den katolske kirke, kaldes eksempelvis kanonisk ret. Der kan altså være tale om et obligatorisk udvalg af retsregler, hellige skrifter, bønner – eller kunstværker. Og denne brug af ordet er ældre end den aktuelle – om danske litterære forfatterskaber eller tekster. Ordet er historisk set det samme som skytset en kanon. Grundbetydningen er “rør” – og derfra udgår betydningen “målestang”, “rettesnor”, “forskrift”. I den danske debat om tekstvalget i skolens litteraturundervisning placerede begrebet sig magtfuldt, da der først i 1990’erne blev nedsat et kanonudvalg af undervisningsministeren. I 1994 kunne det fremlægge en betænkning. Den munder ikke ud i kon- krete anbefalinger til skolerne, men indkredser klassikerbegrebet og fremlægger centrale synspunkter på danskundervisningen og dens vilkår. Rapporten hviler på den grundpræmis, at litteraturen er en værdi i sig selv og afviser kategorisk enhver form for instrumentalisering af litteraturundervisningen. Der skal undervises i litteratur, ikke med. Det anses for væsentligt, at eleverne møder højtkvalificerede eksempler på dansk sprog fra tidligere perioder og fra nyere tid. Et sådant læserepertoire kan undertiden indebære en udfordring af den sproglige bevidsthed og et incitament til sproglig udvikling. Men 1994-rapporten finder ikke, at det mest centrale synspunkt på litteraturen kan hentes i sprogundervisningens begreber og kategorier. Grundpræmissen for rapporten udspringer af det daværende udvalgs opfattelse af, hvad der udmærker den litteratur, som alle bør møde på et eller andet tidspunkt i deres liv, og som betegnes med begrebet klassiker. En klassiker er den lille eller store litterære
Page 1 and 2: Dansk litteraturs KANON Uddannelses
Page 4 and 5: Dansk litteraturs kanon Rapport fra
Page 6: Indhold 7 1. Indledning 12 2. Fra 1
Page 9 and 10: Indledning 8 Udvalgets kommissorium
Page 11: Indledning 10 Udvalget har haft fø
Page 15 and 16: Fra 1994 til 2004 14 indlevelse og
Page 17 and 18: Tidsafgrænsning 16 få år skulle
Page 19 and 20: Læselyst og læsefærdigheder i fo
Page 25 and 26: Kanonpædagogik 24 nisk nok til den
Page 27 and 28: Kanonpædagogik 26 legiet selv at h
Page 29 and 30: Kanonpædagogik 28 sigtighed lægge
Page 31 and 32: Kanonpædagogik 30 skuespillere osv
Page 33 and 34: Kanonpædagogik 32 indtryk, men kun
Page 35 and 36: Den fælles kanon 34 Kalkmaleri i S
Page 37 and 38: Den fælles kanon 36 Og så var Hol
Page 39 and 40: Den fælles kanon 38 Danske teenage
Page 41 and 42: Den fælles kanon 40 bryder så op
Page 43 and 44: Den fælles kanon 42 Overgangen fra
Page 45 and 46: Den fælles kanon 44 Johannes V. Je
Page 47 and 48: Den fælles kanon 46 med sin beslut
Page 49 and 50: Den fælles kanon J. F. Willumsen:
Page 51 and 52: Den fælles kanon 50 en stemme i ti
Page 53 and 54: 52 7 Tillæg til folkeskolen Nedenf
Page 55 and 56: Tillæg til folkeskolen 54 ringer a
Page 57 and 58: Tillæg til folkeskolen 56 nem heft
Page 59 and 60: Tillæg til folkeskolen 58 (1972) o
Page 61 and 62: 60 8 Tillæg til de gymnasiale udda
Page 63 and 64:
Tillæg til de gymnasiale uddannels
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
68 9 Afsluttende bemærkninger Ved
Page 71 and 72:
Resumé 70 heder, som bør stå til
Page 73 and 74:
72 Bilag: Hvad læser de i dag? Und
Page 79 and 80:
78 Uddannelsesstyrelsens temahæfte
Page 82:
Publikationen indeholder Kanonudval
show all

Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?