Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

tekstens kanonstatus og gør den tydelig for eleverne. Dels kender meget få elever forfatternavne hjemmefra, og dels er det svært at skelne mellem teksters betydningsfuldhed, når så meget af stoffet i nutidens danskundervisning præsenteres som fotokopier, enten i en antologi blandt meget andet ukanonisk – eller i form af overmalede, ældre tekstudgaver. Der må altså gøres særlig meget ud af præsentationen. En simpel aktivitet ville være at undersøge, hvilke danske forfattere der er så kendte i udlandet, at de er kommet med i svenske, tyske, franske, engelske leksika. Eller at finde ud af, hvor mange sprog Andersen, Kierkegaard og Blixen er oversat til. Hvorfor netop dem? Før læsningen Inden en ny tekst læses, eller en ny forfatter præsenteres, må sindet altså beredes. Det gælder selvfølgelig både lærerens og elevernes sind. Der er ikke noget at sige til, at en flok 14-årige, der ankommer til dansktimen lige fra et tekstunivers af sms’er og nutidige lyrics, kan have svært ved at zappe til en salme eller en saga. Sådanne forberedelser kalder nogle læsepædagoger for “prælæsning”. Dvs. at læreren vækker nogle forestillinger hos eleverne, så de bliver mere Kanonpædagogik modtagelige for tekstens måske fremmede udtryksform og fjerne indhold. Læreren forsøger at skabe en stemning, fange elevernes opmærksomhed dér, hvor de kan fås i tale: Fx ved at overraske dem med et stykke musik, vise dem en genstand eller et billede, læse højt i stearinlysskær, give dem en gådefuld skriftlig hjemmeopgave med løfte om, at forklaring følger. Ikke nødvendigvis et forkromet show i powerpoint, men en markering af, at nu går vi over til noget særligt. Udgangspunkt i det kendte Opgaven for litteraturlæreren er at bygge en bro til fremmedartede og fjerne klassikere med afsæt i fortrolige nutidige udtryksformer og forestillinger. Udgangspunktet kan være en teksts genre, stil og/eller tematiske univers. Fx kender alle elever en westernfilms konventioner for tavse, handlekraftige mænd. Et velvalgt klip fra en af John Fords film kan skærpe sansen for en sagas komposition og fortællestil, eller en skriftlig opgave kan bestå i at skrive drejebog til filmatisering af en folkevise. Opmærksomheden skærpes i det hele taget – også for nyere tekster – når læserindtrykkene skal omsættes i billedsekvenser, klippeteknik, underlægningsmusik, valg af 29
Kanonpædagogik 30 skuespillere osv. Alle kneb gælder i kampen mod overfladelæsning og hurtige afvisninger af tekster (gamle eller nye) som uforståelige eller kedelige. Populærkulturen stjæler hæmningsløst fra klassikerne. Disneys udgave af “Den lille Havfrue” og andre tilsvarende bearbejdninger af klassiske eventyr står i en del danske børneværelser. Eleverne kan få til opgave at undersøge, hvad der er gjort ved originalen, og diskutere resultatet. For bare 10–20 år siden var det drøjt at få elever til at fatte hedebondens syn på ægteskabet i Blichers “Hosekræmmeren”. Det går meget lettere i dag, hvor sammenstødet mellem slægtens interesser og den unge generations moderne individualisme er blevet et alvorligt og vedkommende tema i samfundsdebatten. En aktuel avisartikel om emnet lukker op for novellen. På tilsvarende måde kan elever i klassen, der er indforstået med en religiøs tilværelsesforståelse, bidrage værdifuldt til tolkningen af fx Martin A. Hansens univers, også selvom de ikke har kristne forudsætninger og måske knap forstår nuancerne i hans sprog. Salmelæsning med en elevgruppe, der er fremmed for kirke og kristendom, kan kræve, at man går en omvej ad det moderne: En sammenligning mellem en ny og en gammel lovsang åbner for iagttagelser af ligheder og forskelle i religiøse følelser til forskellig tid. En sidestilling mellem en øm Brorson-salme og en moderne kærlighedssang giver fx anledning til at spørge: Hvem er kæresten? Forfatterhåndværket Visse kanonforfatteres stil er egnet til pastiche eller ligefrem parodi. Eleverne kan fx skrive en hjemmeopgave i form af “et eventyr i H.C. Andersen’sk stil” eller en stump dialog, som Holberg kunne have skabt den. De mest vellykkede resultater sammenlignes med mestrene selv og diskuteres. Eller: Klassen skal i gang med fx “Ilum Galgebakke” af Pontoppidan, og inden teksten præsenteres, får eleverne 10-15 minutter til på papiret at beskrive et traditionelt dansk landskab. Hvad er det, sprogkunstneren Pontoppidan kan? Musikken i sproget Et udvalg af Halfdan Rasmussens digte blev for nylig indspillet på en cd, læst op, tilsat musik, rappet osv. Denne og andre optagelser af litteraturoplæsning kan bruges til at erfare, hvordan opfattelsen af en tekst
Page 1 and 2: Dansk litteraturs KANON Uddannelses
Page 4 and 5: Dansk litteraturs kanon Rapport fra
Page 6: Indhold 7 1. Indledning 12 2. Fra 1
Page 9 and 10: Indledning 8 Udvalgets kommissorium
Page 11 and 12: Indledning 10 Udvalget har haft fø
Page 13 and 14: 12 2 Fra 1994 til 2004 Ordet kanon
Page 15 and 16: Fra 1994 til 2004 14 indlevelse og
Page 17 and 18: Tidsafgrænsning 16 få år skulle
Page 19 and 20: Læselyst og læsefærdigheder i fo
Page 25 and 26: Kanonpædagogik 24 nisk nok til den
Page 27 and 28: Kanonpædagogik 26 legiet selv at h
Page 29: Kanonpædagogik 28 sigtighed lægge
Page 33 and 34: Kanonpædagogik 32 indtryk, men kun
Page 35 and 36: Den fælles kanon 34 Kalkmaleri i S
Page 37 and 38: Den fælles kanon 36 Og så var Hol
Page 39 and 40: Den fælles kanon 38 Danske teenage
Page 41 and 42: Den fælles kanon 40 bryder så op
Page 43 and 44: Den fælles kanon 42 Overgangen fra
Page 45 and 46: Den fælles kanon 44 Johannes V. Je
Page 47 and 48: Den fælles kanon 46 med sin beslut
Page 49 and 50: Den fælles kanon J. F. Willumsen:
Page 51 and 52: Den fælles kanon 50 en stemme i ti
Page 53 and 54: 52 7 Tillæg til folkeskolen Nedenf
Page 55 and 56: Tillæg til folkeskolen 54 ringer a
Page 57 and 58: Tillæg til folkeskolen 56 nem heft
Page 59 and 60: Tillæg til folkeskolen 58 (1972) o
Page 61 and 62: 60 8 Tillæg til de gymnasiale udda
Page 63 and 64: Tillæg til de gymnasiale uddannels
Page 69 and 70: 68 9 Afsluttende bemærkninger Ved
Page 71 and 72: Resumé 70 heder, som bør stå til
Page 73 and 74: 72 Bilag: Hvad læser de i dag? Und
Page 79 and 80: 78 Uddannelsesstyrelsens temahæfte
Page 82:
Publikationen indeholder Kanonudval
show all

Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?