fallit. Mødet med det fremmede, fascinationen, refleksionen og afstanden mellem mennesker fremstilles i bogen som livets grundvilkår. Hermed bidrager Blixen til den livsanskuelsesdebat, litteraturen i hendes samtid var optaget af, men hun gør det i sin helt egen og i tiden enestående, aristokratiske stil. I hendes værker er mændene ofte svage, ironisk udstillet, nemme for læseren at gennemskue og eksponeret af de stærkere kvinder, der leger med dem. Kvinder, der insisterer på retten til deres eget liv og identitet, er et af forfatterskabets vægtige bidrag til begge køns tænksomhed. Martin A. Hansen (1909-1955) Forfatterskabet åbner med to socialrealistiske kollektivromaner, Nu opgiver han (1935) og Kolonien (1936), som i tidens ånd afprøver socialismens ideer i en dansk bondekultur. Men Martin A. Hansen troede ikke på kommunismen som en farbar vej og søgte gennem eventyrformen (Jonatans Rejse, 1941) hen imod de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Kampen mellem det gode og det onde er temaet i den store roman om Lykkelige Kristoffer (1945), umiddelbart en historisk roman, der udspiller sig i re<strong>format</strong>ionstiden, men bag den historiske ramme en Den fælles kanon roman om Anden Verdenskrig og de ideologier, der stødte mod hinanden i den. At der findes faste mønstre, der hjælper mennesker til at finde mening med deres tilværelse, fortæller Martin A. Hansens noveller om. I stærke, billedrige, omhyggeligt opbyggede historier med mytens præg, oplever læseren sammenstødet mellem det gamle, sikre, almuetrygge og nutidens hastighed, krav om uomstødelige valg, og dermed risikoen for at tabe både trygheden og sig selv (Agerhønen, 1947). Kravene til personligheden vises nådesløst frem i romanen med den sigende titel Løgneren (1950), som kunstnerisk løftede og ekspliciterede de eksistentielle overvejelser, efterkrigen førte med sig. Stillet til rådighed, også for en nutidig læser, til oplevelser af befrielse eller forstemmelse. Diskussionen om livsværdier og fællesskaber forstummer aldrig i forfatterskabet, men drejes i nye vinkler. I Orm og Tyr (1952) søger Martin A. Hansen tilbage til det nordiske og finder i beskrivelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom de særlige traditioner og værdier, der ligger rodfæstet i den nordiske folkesjæl. 47
Den fælles kanon J. F. Willumsen: Naturskræk. Efter stormen nr. 2. 1916 Olie og tempera på lærred, 194 x 169 cm. Inv 331 © J.F. Willumsens Museum, Frederikssund. Fotograf Bent Ryberg/ COPY-DAN Billedkunst 20040450 48