Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

Kanonpædagogik
26
legiet selv at have både det litteraturhistoriske stillads
intakt og den sproglige viden som ballast i lærergerningen
og tøvede måske derfor med at råbe vagt i
gevær. At vise bekymring for udviklingen i faget ville
jo til forveksling ligne fagligt og pædagogisk bagstræb.
Men resultatet er, at nutidens elever, både i
grundskolen og i gymnasiet, udtrykker en stærk kronologisk
sult. De mangler forudsætninger for at placere
og perspektivere tekster og forfattere i tidsperioder,
hvis årstal og stilistiske særtræk de ikke er fortrolige
med. Sideløbende er der vokset en vældig interesse
for forfatterliv og biografiske studier frem; i den
læsende offentlighed opnår romanbiografier om store
forfattere og historiske personligheder imponerende
læsertal.
Det stærke fokus på temalæsning med brug af brede
tekstudvalg, hvor elever kan opleve, at brugstekster
(avis, reklame, popsang) tilsyneladende læses på lige
fod med mere krævende digterværker, har oven i alt
det andet medvirket til at sløre selve begrebet litteratur.
Der undervises ofte mere “med” litteratur end “i”
litteratur, for litterære tekster er gode vejvisere ind i
andre tidsaldre, fremmede miljøer, nye synsvinkler på
verden. En typisk 1980’er-formulering om, at dansk-
faget skulle “tage udgangspunkt i elevernes situation”,
har desværre undertiden bragt danskundervisningen
ud i fagligt set tynde projekter, begrundet i et ønske
om ikke at stille for store krav. Hellere læse det, de
kan, end kræve, at de skal kunne noget mere.
Der er altså tegn på, at der generelt er behov for en
skærpelse af litteraturpædagogikken, således at skolen
kan styrke elevernes “litterære kompetence”. Bestræbelsen
går ud på at lære dem at sætte ord på deres
allerede eksisterende fornemmelse for en teksts genre,
stil og tone. Her stilles der særlige krav til læreren
om at give eleverne øjne at læse ældre tekster med.
Dansklærere ude i landets skoler arbejder naturligvis
allerede lige nu under indtryk af tidsånden med
pædagogisk at sikre, at eleverne bliver mere bevidste
om, hvad de læser. Udviklingen er i gang, og denne
kanons dagsorden synes da også i helt overvejende
omfang at være blevet til i medvind, også i de faglige
miljøer. Når vi i det følgende med eksempler og illustrationer
uddyber, hvad vi mener med kanonpædagogik,
er det altså især for at konkretisere, hvad der
faktisk foregår i undervisningen allerede.