ANSVARSPÅDRAGENDE RATINGS ... - Juridisk Institut

terne i et låneforhold. 57
Dertil kommer, at den forsigtige og professionelle investor som udgangspunkt
altid vil foretage en eller anden form for due diligence undersøgelse af det på‐
tænkte investeringsobjekt, men dette kan hurtigt blive en bekostelig affære, der
endda kan eliminere den potentielle avance ved investeringen. Så i stedet for at
flere potentielle investorer alle bruger ressourcer på at indsamle information om
et muligt investeringssubjekt, overlader de en del af arbejdet til kreditvurde‐
ringsbureauerne, der således er med til reducere markedets samlede transakti‐
onsomkostninger. 58
Yderligere har kreditvurderingsbureauerne en lidt særegen stilling blandt mar‐
kedsaktørerne, idet de i mange lande er tillagt en slags quasiregulativ rolle bl.a.
som led i implementeringen af Basel II‐regelsættet, hvilket vil blive behandlet
kort under afsnit 4.
3.2 Ratings
Som nævnt i indledningen kan en ”kreditvurdering” defineres som følger:
”en udtalelse om kreditværdigheden af en enhed, en gælds‐ eller finan‐
siel forpligtelse, obligation, præferenceaktie eller andet finansielt in‐
strument eller af en udsteder af en sådan gælds‐ eller finansiel forplig‐
telse, obligation, præferenceaktie eller et sådant finansielt instrument,
der udstedes ved brug af et etableret og defineret klassificeringssystem
af kreditvurderingskategorier.” 59
Der findes altså groft sagt to typer ratings: ratings af udstederen (”issuer rating”)
af et gældsinstrument, der giver et generelt billede af en virksomheds kredit‐
værdighed, samt ratings af et specifikt gældsinstrument (”issue rating”), der gi‐
ver et billede af udstederens evne til at overholde de til instrumentet tilknyttede
vilkår.
Hvis en AAA‐ratet virksomhed f.eks. udsteder erhvervsobligationer, der er sikre‐
de ved pant i virksomhedens faste ejendom, vil disse obligationer typisk opnå en
højere kreditvurdering, end f.eks. usikrede obligationer udstedt af samme virk‐
somhed. 60
Så forenklet som muligt opsummerer kreditvurderingen, hvor stor sandsynlig‐
heden er for, at den ratede enhed overholder sine betalingsforpligtelser; herved
forstået betaler afdrag og renter til forfaldsdag.
Denne kreditvurdering udtrykkes på en skala, der rangerer fra AAA (højest) til D
57 Jf., White, Lawrence J.: The Credit Rating Industry: An Industrial Organization Analysis. New
York University, Center for Law and Business, Working Paper #CLB‐01‐001, 20. april, 2001., s. 5
58 Jf., Kruck, Andreas: Private Ratings, Public Regulations: Credit Rating Agencies and Global Finan‐
cial Governance. 2011, s. 28.
59 Art. 3, litra 1a i Forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer.
60 Jf., Langohr, Herwig og Patricia Langohr: The Rating Agencies and Their Credit Ratings, s. 42.
RETTID 2012/Specialeafhandling 13 15