ANSVARSPÅDRAGENDE RATINGS ... - Juridisk Institut

9. Adækvans
En yderligere betingelse, der skal være opfyldt, når det er konstateret, at der er
handlet culpøst, og at der er kausalitet mellem handlingen og skaden, men førend
kreditvurderingsbureauerne kan pålægges et erstatningsansvar, er, at der skal
være adækvans mellem deres offentliggørelse af en rating, og det deraf afledte
tab hos investoren. Spørgsmålet om adækvans forveksles let med spørgsmålet
om årsagssammenhæng, når der er tale om en ”i periferien liggende skade”, 161
hvorfor adækvanskravet ofte defineres som et krav om, at skaden skal være en
”påregnelig” følge af den skadevoldende handling. 162
I relation til spørgsmålet om kreditvurderingsbureauernes erstatningsansvar er
det altså nødvendigt at overveje, hvorvidt det må anses for ”påregneligt”, at en
rating ansporer investorerne til at foretage en given disposition. Denne diskussi‐
on synes kreditvurderingsbureauerne at forsøge at komme i forkøbet med angi‐
velser som nedenstående i deres ”terms of use”:
“Users of the information provided through this Web Site should not re‐
ly on any of it in making any investment decision.” 163
Ovenstående formulering ændrer dog ikke på, at kreditvurderingsbureauerne
naturligvis i et vist omfang må forvente, at investorerne anvender deres ratings i
forbindelse med investeringsbeslutningen. I lighed med hvad der gælder for
bankers afgivelse af soliditetserklæringer, så kan der ikke være noget krav, om
investoren positivt har givet udtryk for, at kreditvurderingen vil være af afgø‐
rende betydning for hans beslutning:
”Hvad angår kravet om adækvans må det for pengeinstituttet ligge
klart, at den vurdering, der kommer til udtryk i en soliditetsoplysning,
ofte vil være afgørende for modtagerens beslutning om at yde kredit.
Hvis de øvrige erstatningsretlige betingelser er opfyldt, vil kravet om
fornøden adækvans som oftest også være opfyldt.” 164
Der er naturligvis den væsensforskel, at kunden selv retter henvendelse til ban‐
ken med ønsket om udarbejdelsen af en soliditetserklæring, mens kreditvurde‐
ringsbureauerne på eget initiativ offentliggør deres ratings for offentligheden. Da
udarbejdelsen af ratings er kreditvurderingsbureauernes kerneområde, vel i vir‐
keligheden deres raison d’etre, må kravet om påregnelighed i sagens natur anta‐
ges at være opfyldt. Både i relation til den private investor, men i særdeleshed i
relation til de institutionelle investorer som f.eks. i amerikansk lovgivning er for‐
pligtede til at anvende ratings i forbindelse med deres investeringer, samt kredit‐
institutter som i kraft af Basel II med hjemmel i loven kan lægge kreditvurde‐
ringsbureauernes ratings til grund ved opgørelsen af deres risikoeksponering.
161 Jf., Eyben og Isager: Lærebog i erstatningsret, s. 294.
162 Ibid., s. 298.
163 http://www.moodys.com/termsofuseinfo.aspx?lang=en&cy=global
164 Stoltenberg: Om pengeinstitutters erstatningsansvar for soliditetsoplysninger, UfR 1990B.232,
s. 237.
RETTID 2012/Specialeafhandling 13 52