ANSVARSPÅDRAGENDE RATINGS ... - Juridisk Institut

Kreditvurderingsbureauerne opfylder med andre de samme behov i år 2011,
som de gjorde i år 1900; de bidrager til markedets informationssymmetri.
EU definerer en ”kreditrating” som:
”en udtalelse om kreditværdigheden af en enhed, en gælds‐ eller finan‐
siel forpligtelse, obligation, præferenceaktie eller andet finansielt in‐
strument eller af en udsteder af en sådan gælds‐ eller finansiel forplig‐
telse, obligation, præferenceaktie eller et sådant finansielt instrument,
der udstedes ved brug af et etableret og defineret klassificeringssystem
af kreditvurderingskategorier.” 2
Ovenstående leder tankerne hen på kreditinstitutternes soliditetserklæringer, og
der er da også væsentlige overlap mellem en kreditvurdering og en kreditrating.
En afgørende forskel er imidlertid, at kreditratingen i højere grad beskæftiger sig
med det hypotetiske element i kreditvurderingen end en banks soliditetserklæ‐
ring, der baserer sine konklusioner på historiske data. Denne væsensforskel vil
sammen med mange andre blive behandlet mere indgående i det følgende.
Nærværende speciale vil undersøge, hvorvidt det er muligt efter dansk ret at
gøre kreditvurderingsbureauerne erstatningsansvarlige for eventuelle fejl og
mangler ved deres ratings. Et spørgsmål, der er blevet særdeles relevant at stille
i kølvandet på finanskrisen, men som endnu ikke er besvaret i dansk retspraksis.
Heller ikke i andre lande, der har en noget mere omfattende tradition for både
kreditvurderinger og erstatningssøgsmål, er der tale om nogen stabil retstilstand
på området; det skulle da lige være, at kreditvurderingsbureauerne ser ud til at
klare frisag stort set hver eneste gang. 3
I lyset af den afgørende rolle, kreditvurderingsbureauerne spiller på det moder‐
ne finansielle marked, og som der bl.a. vil blive redegjort for i det følgende, samt
de eksorbitant store summer, der hver dag skifter hænder på baggrund af kre‐
ditvurderingsbureauernes udtalelser, forekommer det mærkværdigt, ikke bare
at de overordentligt sjældent drages til ansvar for deres fejl, men også at de til‐
syneladende lever et liv ”under radaren”. Samlede fremstillinger om deres virk‐
somhed er i hvert fald overordentligt sparsomme, og det er i det hele taget ikke
et emne, der har påkaldt sig den store interesse i dansk ret.
Det skal jeg forsøge at reparere på i det følgende: Del I af dette speciale vil bestå
af en problemformulering, en redegørelse af de begivenheder, der førte til, at
”finanskrise” er blevet et flere gange dagligt gentaget ord i både de små hjem og
på tv‐stationernes sendeflader, samt kreditvurderingsbureauernes rolle i det
puslespil og endelig en gennemgang af kreditvurderingsbureauernes virksom‐
hed, marked og struktur. Del II indeholder den relevante erstatningsret, og jeg vil
2 Jf., art. 3, litra 1a i Forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer.
3 Jf., Theresa Nagy: ”Credit Rating Agencies and the First Amendment: Applying Constitutional
Journalistic Protections to Subprime Mortgage Litigation”, s. 148.
RETTID 2012/Specialeafhandling 13 3