ANSVARSPÅDRAGENDE RATINGS ... - Juridisk Institut

udfyldninger af den generelle standard. 126
Er god skik således kodificeret på bekendtgørelsesniveau er domstolene på disse
områder bundet af ordlyden i den forstand, at man måske nok kan forestille sig
en situation, hvor der er handlet i strid med god skik, selvom handlingen ikke er
omfattet af den relevante bekendtgørelse, mens det omvendt er svært at forestil‐
le sig, at domstolene skulle finde, at der ikke er handlet i strid med god skik, så‐
fremt den relevante bekendtgørelses ordlyd findes overtrådt.
To iøjnefaldende undtagelser til denne forankring af god skik i bekendtgørelser
udgøres imidlertid af god skik for advokater og revisorer.
Retsplejelovens § 126 bestemmer, at “en advokat skal udvise en adfærd, der
stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grun‐
digt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til
klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.”
Her indeholder loven en ”ramme” inden for hvilken den gode skik skal udfyldes.
Det fremgår således af Betænkning 871/1979 vedrørende revision af retspleje‐
lovens afsnit om advokater, at ”de konkrete bestemmelser om, hvad der skal an‐
ses for god advokatskik, forudsættes udfærdiget af advokatsamfundet. Da disse
regler efter udvalgets forslag vil blive afgørende for, i hvilket omfang overtræ‐
delse af god advokatskik sanktioneres med disciplinærstraf, vil det være nød‐
vendigt, at de godkendes af justitsministeriet.” 127
Den efterfølgende langvarige strid mellem Advokatsamfundet og Advokatnævnet
om, hvem der udstikker retningslinjerne for god advokatskik skal ikke forfølges
her, 128 hvor det blot skal konstateres, at Advokatrådet har udarbejdet de ”Advo‐
katetiske regler”, der er et forsøg på at kodificere god skik‐standarderne for ad‐
vokater. Domstolene er ikke bundet af disse standarder, og det er omstridt, i
hvilket omfang de bør lægges til grund ved domstolenes culpavurdering. 129
Ganske givet er det dog, at standarder udarbejdet af fremtrædende brancheor‐
ganisationer kan bidrage til udfyldelsen af domstolenes culpavurdering.
6.4 Soft law
Spørgsmålet er, om det er muligt at udlede nogen systematisk kodificering af god
skik for kreditvurderingsbureauer, og i hvilket omfang domstolene i givet fald
ville kunne forventes at inddrage en sådan god skik i deres culpavurdering.
126 Som kuriosum kan nævnes, at forfatterne til Revisorloven med kommentarer (s. 185) er af den
opfattelse, at ”god skik egner sig heller ikke til systematisk at blive kodificeret i bekendtgørelser,
som tilsvarende hurtigt kunne blive forældet.” Det faktum, at der kom nye bekendtgørelser for
god skik i finansielle virksomheder i 2006, to gange i 2007, i 2009 og igen i 2011 kunne i hvert
fald tyde på, at embedsapparatet har travlt med opdateringerne.
127 Jf., Betænkning vedrørende revision af retsplejelovens afsnit om advokater, nr. 871/1979, s.
59.
128 Se i stedet Langsted: Rådgivning I, s. 312ff.
129 Jf., Jull Sørensen: God skik for juridisk rådgivning, s. 79, hvor forfatteren har analyseret 75
domme vedrørende advokaters ansvar. Kun i tre tilfælde henviser retten direkte til de advokate‐
tiske regler; det drejer sig som sagerne U.2005.3268 H, U 2006.429 H og U 2010.387 V.
RETTID 2012/Specialeafhandling 13 35