LEDER AF LEDERE - Bupl

More documents

Recommendations

Info

LEDERE AF LEDERE 14 LEDERE MANGLER UDVIKLINGSPLANER 75 procent af områdelederne har ikke en skriftlig udviklingsplan, viser en ny stor undersøgelse fra BUPL. Udviklingsplanerne, der blandt andet skal beskrive planer for kompetenceudvikling for lederne, er ellers en del af lederoverenskomsten, og nu vil BUPL have udviklet redskaber, der sikrer udviklingsplaner til lederne. Af Johan Rasmussen / Fotoarkiv: Jens Hasse Kun en fjerdedel af områdelederne har i samarbejde med deres chef fået lavet en udviklingsplan. Det viser en ny stor undersøgelse fra BUPL, som 142 ledere af ledere fra 30 kommuner har deltaget i. 75 procent står dermed uden en skriftlig udviklingsplan, hvilket er overraskende mange, da det i lederoverenskomsten fra 2008 blev skrevet ind, at alle ledere skal have en skriftlig udviklingsplan. Men på trods af at områdeledere har et stort ansvar, bliver den skriftlige udviklingsplan ikke i særlig stor udstrækning brugt som et redskab til at udvikle lederne og give dem kompeten- ”Alle ledere har brug for et fl erårigt udviklingsperspektiv, og det er gavnligt at få det nedfældet på skrift. Det gælder både, hvis man skal have en masteruddannelse, en diplom eller måske har brug for coaching.” Formand for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard. ceudvikling, så de er klædt på til at løfte deres opgave. Ideen med en skriftlig udviklingsplan er, at lederen sætter sig sammen med sin chef og taler om, hvilke målsætninger, der skal være for lederens udvikling på kort og lang sigt. Ifølge lederoverenskomsten skal lederen årligt tale med sin chef om udviklingsplanen, og hvis der er behov for det, skal planen justeres. Ledelsesansvarlig i BUPL’s forretningsudvalg, Lasse Bjerg Jørgensen, er overrasket over, at der er så få områdeledere, der har en udviklingsplan. »En udviklingsplan er vigtig, da den giver lederen et overblik over, om hun har behov for kompetenceudvikling i fremtiden. Lederen får også en mulighed for sammen med sin chef at drøfte, om der er noget, hun kan gøre bedre, og det giver dem et fælles blik på fremtiden. Hvis lederen har behov for uddannelse og kompetenceudvikling, så sker valget af uddannelsen ikke i blinde,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, der også mener, at udviklingssamtalen kan bruges til at tage en diskussion om, hvilke vilkår der skal være for lederen, hvis hun går i gang med en lederuddannelse. IKKE OND VILJE Formand for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard, der også er direktør for Børn og Ungeforvaltningen i Odense Kommune er enig i, at en skriftlig udviklingsplan er et godt ledelsesredskab og opfordrer alle kommuner og ledere til at begynde at bruge dem. »Alle ledere har brug for et fl erårigt udviklingsperspektiv, og det er gavnligt at få det nedfældet på skrift. Det gælder både, hvis man skal have en masteruddannelse, en diplom eller måske har brug for coaching. Hvis man er blevet 55 år og har en lederuddannelse, kan der alligevel være brug for en udviklingsplan, som for eksempel også kan beskrive, hvordan man forankrer lederens viden og erfaring i kommunen,« siger Klaus Majgaard. Han tror dog ikke, undersøgelsens resultat er udtryk for, at kommunerne sløser med ledelsesudvikling. Tværtimod mener han, at de kommuner, som laver nye ledelsesstrukturer med distriktsledelse eller områdeledelse netop viser, at de tager ledelse meget seriøst. »I mange kommuner er de stadig i en pionerfase med de nye ledelsesstrukturer. Det er kommuner, som professionaliserer lederrollen, og jeg nægter derfor at tro på, at
de ikke prioriterer ledelsesudvikling. Der kan dog være et efterslæb af det formaliserede og systematiske udviklingsarbejde, som for eksempel skriftlige udviklingsplaner er udtryk for. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at få dem lavet,« siger Klaus Majgaard. ET GODT VÆRKTØJ Områdeleder i Roskilde Kommune Anni Glindorf mener, en udviklingsplan har stor værdi. Hun har regelmæssigt været i dialog med sin chef om sin egen udvikling, og hendes ønsker og behov er blevet skrevet ned. »Vi har talt om, at jeg gerne ville have mere ledelsesansvar, og at jeg skulle have mere uddannelse. Jeg afsluttede på den baggrund en diplomuddannelse i ledelse i 2009,« siger Anni Glindorf, der blev ansat som områdeleder i kommunen sidste år. Hun mener, at en udviklingsplan og samtalen med chefen er med til at føle, at man bliver værdsat som leder. »Det betyder meget at få en snak med sin chef, og det er vigtigt, at forvaltningen bakker op om os ledere og støtter os i det, vi godt kan tænke os. En udviklingsplan er en god måde at fastholde aftaler og dialog og sikre sig, at man er på rette vej,« siger hun. Skriftlige udviklingsplaner er som skrevet en del af lederoverenskomsten, men til de kommende forhandlinger om en ny lederoverenskomst, vil BUPL igen sætte dem på dagsordenen. »Vi mener, der skal udvikles et redskab, der kan hjælpe med at sikre, at lederne faktisk får deres skriftlige udviklingsplan. Hvordan det redskab skal se ud, må vi aftale med arbejdsgiverne,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. | HALVDELEN STÅR UDEN LEDERUDDANNELSE Lidt over halvdelen af områdelederne har ingen efter- eller videreuddannelse inden for ledelse. Det viser en stor undersøgelse fra BUPL, hvor 142 pædagogfaglige ledere af andre ledere har deltaget. 48 procent har taget en videre- eller efteruddannelse inden for ledelse, og i alt har 32 procent afsluttet en diplomuddannelse i ledelse. Med trepartsaftalen fra 2007 blev det en ret for alle ledere at tage en diplom i ledelse, og 21 procent af områdelederne i undersøgelsen er da også i gang med at tage denne uddannelse. Ledelsesansvarlig i BUPL’s forretningsudvalg Lasse Bjerg Jørgensen mener, det er vigtigt, at områdeledere har en lederuddannelse. »Ledere på det niveau har et stort ansvar og en fremskudt strategisk plads, hvor de blandt andet skal kunne sætte pædagogikken på dagsordenen i kommunen, og det er en opgave, der kræver gode lederevner,« siger Lasse Jørgensen. Han vil dog alligevel ikke entydigt sige, at han er skuffet over, at mange områdeledere ikke har en lederuddannelse. Over 50 procent af lederne er over 50 år, og mange har en lang karriere som ledere bag sig. »Hvis man har været leder i mange år og måske ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet, giver det måske ikke mening for den enkelte at tage en diplom i ledelse, men det er vigtigt, at vi sikrer, at de nye generationer får en lederuddannelse,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. 15
Page 1 and 2: LEDETRÅDEN NR. 4 DECEMBER 2010 BUP
Page 3 and 4: »Både børn og voksne oplever, at
Page 5 and 6: MINIPORTRÆT AF EN TYPISK OMRÅDELE
Page 7 and 8: »De kan ikke komme uden om os.« S
Page 9 and 10: mune for Børnehuset Sirius, der be
Page 11 and 12: SKILT du bygger vejen, skal du husk
Page 13: Louise Jæger Jeppesen har netop sk
Page 17 and 18: deltage i”. Andre reagerer nervø
Page 19 and 20: »LEDERE FÅR IKKE EN VOLDSOM GOD L
Page 21 and 22: TIPS OG GODE IDEER ABC OM SYGEFRAV
Page 23 and 24: KRISE, OMSTRUKTURERINGER OG SAMMENH

LEDER AF LEDERE - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?