Skovplejebogen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Forslag til * Konventér ikke gamle piukhugstskove til ensnaturpleje aidmede kulturen. vedrØrende plukhugst * Ovenvej om debe af skoven f.eks. onnader med sanlig vandifuldt insektliv kan ovenga til plukhugstdnift. Bomnebuscb, Tb. & Rix, S., 1924: Askemeblenskoven paa Handenbeng. Dansk Skovfonenings Tidsskmift, bd. 9, s. 337-367. Henmiksen, H.A., 1988: Skoven og dens dymkning. Dansk Skovfonening. Nyt Nondisk Forlag - Arnold Busck, KØbenhavn. Hobmsgaamd, E. 1981 ned: Drift af sna skove og plantagem. Landhushobdningsselskabets Forbag, KØbenhavn. MØbler, C. Man:, 1965: Vome skovtmaamten og denes dymkning. Dansk Skovfomening, KØbenhavn. Sabnoe, A.S. 1973: Pbukhugstagtig behandllng af bØvtnabbandskov. Dansk Skovfomenings Tidsskmlft, ang. 58, nn. 3, s. 201-218. 6. 3 Gresningsskove Skovens Grasning I skov van tidllgeme uhyne udbmedt og af udseende ston Økonomisk betydning. Gmasningen pnagede skopivirkes vens udseende og sammensatning stankt og van en sterkt af vasentlig ansag tub skovens fonammelse og Ødelag skovgrsning gelse I tidilgeme tider. Skovgnasning blev demfom, ned fa undtagelser, fonbudt med skovfonomdningenne u 1781, 1784 og 1805 Fredskovsfonondningen. Grasning med geder, son van det nest skadelige, havde da lange vamet fombudt. Skovgmasning I fnedskov knavem ogsa I dag dis pensation fma skovboven. Spredt over hebe landet findes stadig en del tld ligene gmasningsskove. De kan have fomskeiblg samnensatning og opnindelse. Den kan vane tale on skove, den en blevet abne som fØlge af stank grasning, ellen ovemdmev son tib deis en spmunget I skov son følge af svag grasning. TjØrnen er Oftest bestan grassede skove af eg og bØg, men afskovens hanglg af sted, jomdbund og fonhlstonie kan ogsa vugge andre tnaamten indga. Desuden forekommen ofte tjØnn, vlld abbe, ene, siaen, rosen og andre lyskmavende og navnulg stikkende tnaem og buske, anten son en obbigatoniske for gnasningsskove. Typ15k voksem skovtmaemne fnen i en "fodpose" af stikkende buske f.eks. nose, hvidtjønn ellen sia 113
Dyrehaver er ogs grasnningsskove GresnIngsskovensdyreog planteliv 114 en, hvom de en beskyttet mod kneatunbid, jvf. omdsproget "tjønnen em skovens vugge". Flene gnasningsskove bigger I tilknytning til stnandenge, og indgan son by og la for dymene. Flere hemnegande ham desuden sanligt indnettede dynehaven. Jagensbomg Dyrehave en bandets stønste gnasningsskov og klassisk, selvom det em hjomte og ikke køen og kvien, son udøven gmasningstnykket. Gnasningen sikmem bysabenhed og fmemmem et samligt dyne- og planteliv, ligesom gødningen given beve vilkan for flere insekten. Den fonstligt neget ekstensive drift, hvom mange tnaem far by at bli- Figur 25 Den klassiske grasningsskov: Jagersborg Dyrehave, hvor det dog er hjorte og ikke køer, der giver sarpraget. Titebblad ti-a C. Vaupell "De Danske Skove, 1963.
Page 2 and 3:
NATURPLEJE I SKOV "Skovens Trivsei
Page 4:
Forord "Naturpleje i skov" er et id
Page 7 and 8:
Indledning Den Hvis der ikke var me
Page 9 and 10:
M1gruppe Bogen er bievet tii i et s
Page 11 and 12:
1. De danske skoves historie i kort
Page 13 and 14:
Skoven Udnyttelsen af skoven biev k
Page 15 and 16:
Fredskovsforordningen af 1805. Skov
Page 17 and 18:
De sidste 50 Lr Der forventes fremg
Page 19 and 20:
Bjerke, S., 1957: Nogle trEek af de
Page 21 and 22:
Sve1 biotoper Naturpleje kan s!iled
Page 23 and 24:
* Sanlig p let jord bøn sammenskub
Page 25 and 26:
3. Skovbryn, enkelttrEeer og smábi
Page 27 and 28:
den en kanaktenistlske for Økotone
Page 29 and 30:
Skovbrynene s bredde SprØjte- og/
Page 31 and 32:
30 OmrAde 1. De vestjyske f1yvesand
Page 33 and 34:
3.2. EnkeItrer Naturpieje af enkeit
Page 35 and 36:
Jo aeidre treer - jo stØrre vardi
Page 37 and 38:
3.3. Smábioto per moser, enge, sø
Page 39 and 40:
38 HØ jmose Karakteristiske arter
Page 41 and 42:
Mosernes dyreiiv Naturpieje af mose
Page 43 and 44:
det ofte onfattende afvandingssyste
Page 45 and 46:
Hen en det vigtigt at vane opmankso
Page 47 and 48:
Anlag af nye Nye sØen bØn ikke et
Page 49 and 50:
VandiØbene som forbindeiseslinier
Page 51 and 52:
Andre snbiotoper I skoven Isan I No
Page 53 and 54:
52 * Rydning af selvsede tnaen og b
Page 55 and 56:
4 Naturskov Hvad er Begreberne "nat
Page 57 and 58:
me et langt nigene plante- og dynel
Page 59 and 60:
hale pa MØn lind, avnbØg, bøg, e
Page 61 and 62:
5. Bevoksningstyper karakteriseret
Page 63 and 64: galder det, at jo aldre og mere eta
Page 65 and 66: 64 Hensyn ved bevoksningspbeje * La
Page 67 and 68: Drift af Smabbadet bind en skyggeta
Page 69 and 70: Forslag til * Undlad abmindelig sko
Page 71 and 72: anten son hasseb, tjømn og avnbøg
Page 73 and 74: Frednings status for egekrat 72 atu
Page 75 and 76: Litteratur bevoksning mndga I den n
Page 77 and 78: Drift af ellesumpe Elbesumpen er et
Page 79 and 80: 5.4 Ask Askens forekcmst I Danmark
Page 81 and 82: Ask scm Askens frugtem ades bl.a. a
Page 83 and 84: 82 I aldre askebevoksninger udvikle
Page 85 and 86: Med fontsat opbbanding af dansk bø
Page 87 and 88: Dyrkning af bØgeskov Kunstige bØg
Page 89 and 90: 5.6 Birk og andet Iovtr Andre Fonud
Page 91 and 92: Ahonn an Ahornens Ahomn em indfØnt
Page 93 and 94: Fugle-kirsebar p Bonnholm findes st
Page 95 and 96: 5.7 NáletrEe Dyrkning af Ca. to tn
Page 97 and 98: 96 I 1984, da bevoksningen van knap
Page 99 and 100: Overholdel se af trgrupper og enkel
Page 101 and 102: Bjergfyr Forslag tll naturple je og
Page 103 and 104: 102 6. &erlige driftsformer I skov
Page 105 and 106: Egekrat og bØgepur er ofte stevned
Page 107 and 108: StavnnIngs drift i nyere tid Drifts
Page 109 and 110: Mellemskovdrift Status for stevning
Page 111 and 112: Forslag til * Ovemvej at genoptage
Page 113: Hvor Plukhugstdnift bruges I stor u
Page 117 and 118: Forsiag til naturple je og naturbes
Page 119 and 120: Fra nyeme tid kenden man herhjemme
Page 121 and 122: 7, Naturpleje med henblik pa bestem
Page 123 and 124: 7 1 Blomsterplanter og karsporeplan
Page 125 and 126: Publikums trusler er f og af specif
Page 127 and 128: Forslag til drift og pleje af hensy
Page 129 and 130: 7. 2 Mosser og layer Levesteder for
Page 131 and 132: Indikatorart Arten em i stØt tlbba
Page 133 and 134: Forsiag tIl * Vann on gammel skov o
Page 135 and 136: Hensyn til de De mykonhizadannende
Page 137 and 138: Svampe tllknyttede skovens smâbiot
Page 139 and 140: Z4 Pattedyr Skovene er levested for
Page 141 and 142: Dyrebe standens stØrrelse er bl.a.
Page 143 and 144: Egernet nyder godt af nleskoven 142
Page 145 and 146: Dyrene kan til en vls grad vanne sl
Page 147 and 148: Hasselmusen foretrkker kratrlge kul
Page 149 and 150: Plads til odderhuler 148 oddemen ve
Page 151 and 152: Skoven scm Mange arter benytter hul
Page 153 and 154: 152 - Fonetag udtyndingem I eg og a
Page 155 and 156: Degn, H.J., 1974: Egemnets nuvamend
Page 157 and 158: Nogle fugle har For mange fugleante
Page 159 and 160: 158 ART FUGLE Rede og skjul Føde H
Page 161 and 162: Det abne lands fugle Invaderer de y
Page 163 and 164: Jo eldre skov jo flere fugle 162 Al
Page 165 and 166:
Trer med sortsptte huller bØr have
Page 167 and 168:
Stor skalle sluger I redekasser Red
Page 169 and 170:
168 Rovtugbenes vigtigste krav til
Page 171 and 172:
Er svaleklinen tønst kommet til sk
Page 173 and 174:
7. 6 Padder og krybdyr Padder og kr
Page 175 and 176:
174 Øvmigt galden, at ogsa knybdyr
Page 177 and 178:
Den Ideelle skovtype til padder og
Page 179 and 180:
7 7 Insekter og andre hvirvelløse
Page 181 and 182:
Svenske nØdlistem mummer ca. 250 n
Page 183 and 184:
Insektrigdom kontra risiko for skad
Page 185 and 186:
gamie trer dØde eiler dØende, kan
Page 187 and 188:
8. Lovgivning 186 Det er skovloven,
Page 189 and 190:
188 God og flersidig skovdrift Bagg
Page 191 and 192:
190 gerne rundt omkring dem. Derfor
Page 193 and 194:
skovlovens for at f stØtte tli at
Page 195 and 196:
194 dyrkning, forurening eller ande
Page 197 and 198:
Dansk Botanisk Forening, Sølvgade
Page 199 and 200:
Naturhistorisk Museum, 86 - 12 97 7
Page 201 and 202:
Litteraturliste Abell, J. 1943: Vii
Page 203 and 204:
Bornebusch, C.H., 1914: Studier ove
Page 205 and 206:
Hald-Mortensen, P., 1969: Lube Grâ
Page 207 and 208:
Kaaber, S., 1983: Danske trksommerf
Page 209 and 210:
Oksbjerg, E. 1964: Lidt om landskab
Page 211 and 212:
Wirth, V., 1976: Veränderung der F
Page 213:
212 Fotografliste Side Søren Fodga
show all

Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?