Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Det moderne
skovbrug
grund1gges
Gran og ahorn
indføres
fnygt for udbnedt tnmangei I Danmank. Frygten
ledte 1 1670 tii den første af en nakke skovforondningen.
Fonmlet blev fonmulenet som fØlger:
"at ikke skovene ... en af de største Heniigheden
Gud og Naturen dette Vones Kongenige med begavet
haven, aldeles skuiie fong og blive til intet".
I siutningen af l700-taiiet indkaldtes isr tyske
forstfolk for at rette op p de danske skove; I
1764 sledes den kendte tyske forstmand Johan
Geong von Langen, den betnagtes som det moderne
skovbrugs gnundiggen I Danmark. Hovedidéen i det
Langenske skovbrug van helt negelmEessige rshugsten
og sndeles intensive nykuituner med en lang
nekke lØv- og nietrEearter.
Rødgnan, delgran og ahonn Een, den ikke nede
at indvandne natuniigt, indfØntes nu i skovbnuget.
I de 12 n denne "Gnam-Langenske fonstindretning"
kom tii at vinke, blev den nyplantet ca. 1.000 ha
i NondsjEeliand.
skov I1III mark Li
mose, eng
STASEVANG 1793 STASEVANG 1979
Figur 4
Skovlandskab i slutningen at 1700-tallet og i dag.
Stasevang ved Hørsholm.
Udtegning at arealanvendelsen fra skovkort anno
1793 til venstre og moderne skovkort til højre.
Den gamle skov var aben, of te vekslende med smâmarker
og vadomrader. Det gay en meget lang rand
og levesteder tor et varieret plante- og dyreliv.
Adskillelse at land- og skovbrug, udskittning og
indgEerding indledtes i de kongelige skove i 1781
og i hele landet med Fredskovtorordningen at 1805.
Indentor de nye, retliniede skovgEerder skulle rej
ses skov - markerne torsvandt og siden ogsa de
tleste vadomrader gennem omtattende udgrøttninger
og tilkultiveringer.
I Stasevang var kun 45% at "skovarealet" i 1793
skov, mose androg 30%, ager 20% og eng 5%.
13