Skovplejebogen - Naturstyrelsen

5.1. Lind
* Undlad abmindebig skovdmift I bevoksningem doni
nenet af seuvsaet bind ellen bevoksningem, hvon
lind udgøn et kanaktenistIsk element.
* Fjenn uØnsket opvakst af f.eks. naletna I gam
be egeknat.
* Undlad renafdnift og afvanding af elbesumpe og
natunlige askevald sant anden sunpskov med aldme
lØvtma. Sadanne bevoksningem han ofte ston bevamingsvardi
fiora og mange sjaldne insekter.
* Tag hensyn tib sampragede bevoksningstypem, I
lighed med f.eks. de forkrØblede fymmekrat I
Tlsvilde Hegn Troldeskoven ellen bevoksningem
med vnange bøge. Lad sadanne bevoksningen ellen
dele af den henligge unØrt.
* Ovemvej genoptagelse af aidme dniftsfommem I
egeknat, askevald og ellesumpe pbukhugst, stayning,
grasning son supplement ellen pendant tii
natumskoysfilosofien pa sadanne aneaber.
* Overyej, pa udvabgte steder, at fonlange omdmiften
udoven hvad den en Økonomisk nentabelt.
Lindens
udbredelse I Dannank findes to vibdtvoksende bindeanter, smabladet
bind skovbind og stonbiadet bind. Lind
van for 1000 an siden doninenende I de danske
skove se kapitel 1, men ham son vildtvoksende nu
kun neliktagtigt forekomst. Storbbadet bind en den
sjaldneste og ham en sydøstbig udbredebse fig.
16, mens den smabbadede bind gan bangt mod nord
og fonekommem mere spnedt I bandet.
De største fomekomsten af snabladet lind en bevoksningenne
I Draved Skov Sønderjyliand ca.
600 linde, Vindehobme Lobland, OnnØ ca. 250
linde, Ulvshabe Skov MØn og Jonstnupvang ved
KØbenhavn ca. 50 linde. Demudoven em fonekomstemne
nest enkebttnaem og smabevoksninger, bl.a.
stavningsskove f.eks. KØbebev Skov p Lobland.
Plantet lind Smabladet lind em desuden pbantet pa en del skov
distniktem, debs i menbestand, dels son undemvakst
under eg mod vanmisdannebse. En vasentlig del af
disse plantninger en udfØnt med danske henkomster
f ma Vindehobme, Alhobm elben Dnaved. Stonbiadet
bind og navnbig kmydsningen mebbem de to lindeam
ten, pamkbind, en aimindeligt plantet i haven,
parker og ableen.
65