- Page 2 and 3:
NATURPLEJE I SKOV "Skovens Trivsei
- Page 4:
Forord "Naturpleje i skov" er et id
- Page 7 and 8: Indledning Den Hvis der ikke var me
- Page 9 and 10: M1gruppe Bogen er bievet tii i et s
- Page 11 and 12: 1. De danske skoves historie i kort
- Page 13 and 14: Skoven Udnyttelsen af skoven biev k
- Page 15 and 16: Fredskovsforordningen af 1805. Skov
- Page 17 and 18: De sidste 50 Lr Der forventes fremg
- Page 19 and 20: Bjerke, S., 1957: Nogle trEek af de
- Page 21 and 22: Sve1 biotoper Naturpleje kan s!iled
- Page 23 and 24: * Sanlig p let jord bøn sammenskub
- Page 25 and 26: 3. Skovbryn, enkelttrEeer og smábi
- Page 27 and 28: den en kanaktenistlske for Økotone
- Page 29 and 30: Skovbrynene s bredde SprØjte- og/
- Page 31 and 32: 30 OmrAde 1. De vestjyske f1yvesand
- Page 33 and 34: 3.2. EnkeItrer Naturpieje af enkeit
- Page 35 and 36: Jo aeidre treer - jo stØrre vardi
- Page 37 and 38: 3.3. Smábioto per moser, enge, sø
- Page 39 and 40: 38 HØ jmose Karakteristiske arter
- Page 41 and 42: Mosernes dyreiiv Naturpieje af mose
- Page 43 and 44: det ofte onfattende afvandingssyste
- Page 45 and 46: Hen en det vigtigt at vane opmankso
- Page 47 and 48: Anlag af nye Nye sØen bØn ikke et
- Page 49 and 50: VandiØbene som forbindeiseslinier
- Page 51 and 52: Andre snbiotoper I skoven Isan I No
- Page 53 and 54: 52 * Rydning af selvsede tnaen og b
- Page 55: 4 Naturskov Hvad er Begreberne "nat
- Page 59 and 60: hale pa MØn lind, avnbØg, bøg, e
- Page 61 and 62: 5. Bevoksningstyper karakteriseret
- Page 63 and 64: galder det, at jo aldre og mere eta
- Page 65 and 66: 64 Hensyn ved bevoksningspbeje * La
- Page 67 and 68: Drift af Smabbadet bind en skyggeta
- Page 69 and 70: Forslag til * Undlad abmindelig sko
- Page 71 and 72: anten son hasseb, tjømn og avnbøg
- Page 73 and 74: Frednings status for egekrat 72 atu
- Page 75 and 76: Litteratur bevoksning mndga I den n
- Page 77 and 78: Drift af ellesumpe Elbesumpen er et
- Page 79 and 80: 5.4 Ask Askens forekcmst I Danmark
- Page 81 and 82: Ask scm Askens frugtem ades bl.a. a
- Page 83 and 84: 82 I aldre askebevoksninger udvikle
- Page 85 and 86: Med fontsat opbbanding af dansk bø
- Page 87 and 88: Dyrkning af bØgeskov Kunstige bØg
- Page 89 and 90: 5.6 Birk og andet Iovtr Andre Fonud
- Page 91 and 92: Ahonn an Ahornens Ahomn em indfØnt
- Page 93 and 94: Fugle-kirsebar p Bonnholm findes st
- Page 95 and 96: 5.7 NáletrEe Dyrkning af Ca. to tn
- Page 97 and 98: 96 I 1984, da bevoksningen van knap
- Page 99 and 100: Overholdel se af trgrupper og enkel
- Page 101 and 102: Bjergfyr Forslag tll naturple je og
- Page 103 and 104: 102 6. &erlige driftsformer I skov
- Page 105 and 106: Egekrat og bØgepur er ofte stevned
- Page 107 and 108:
StavnnIngs drift i nyere tid Drifts
- Page 109 and 110:
Mellemskovdrift Status for stevning
- Page 111 and 112:
Forslag til * Ovemvej at genoptage
- Page 113 and 114:
Hvor Plukhugstdnift bruges I stor u
- Page 115 and 116:
Dyrehaver er ogs grasnningsskove Gr
- Page 117 and 118:
Forsiag til naturple je og naturbes
- Page 119 and 120:
Fra nyeme tid kenden man herhjemme
- Page 121 and 122:
7, Naturpleje med henblik pa bestem
- Page 123 and 124:
7 1 Blomsterplanter og karsporeplan
- Page 125 and 126:
Publikums trusler er f og af specif
- Page 127 and 128:
Forslag til drift og pleje af hensy
- Page 129 and 130:
7. 2 Mosser og layer Levesteder for
- Page 131 and 132:
Indikatorart Arten em i stØt tlbba
- Page 133 and 134:
Forsiag tIl * Vann on gammel skov o
- Page 135 and 136:
Hensyn til de De mykonhizadannende
- Page 137 and 138:
Svampe tllknyttede skovens smâbiot
- Page 139 and 140:
Z4 Pattedyr Skovene er levested for
- Page 141 and 142:
Dyrebe standens stØrrelse er bl.a.
- Page 143 and 144:
Egernet nyder godt af nleskoven 142
- Page 145 and 146:
Dyrene kan til en vls grad vanne sl
- Page 147 and 148:
Hasselmusen foretrkker kratrlge kul
- Page 149 and 150:
Plads til odderhuler 148 oddemen ve
- Page 151 and 152:
Skoven scm Mange arter benytter hul
- Page 153 and 154:
152 - Fonetag udtyndingem I eg og a
- Page 155 and 156:
Degn, H.J., 1974: Egemnets nuvamend
- Page 157 and 158:
Nogle fugle har For mange fugleante
- Page 159 and 160:
158 ART FUGLE Rede og skjul Føde H
- Page 161 and 162:
Det abne lands fugle Invaderer de y
- Page 163 and 164:
Jo eldre skov jo flere fugle 162 Al
- Page 165 and 166:
Trer med sortsptte huller bØr have
- Page 167 and 168:
Stor skalle sluger I redekasser Red
- Page 169 and 170:
168 Rovtugbenes vigtigste krav til
- Page 171 and 172:
Er svaleklinen tønst kommet til sk
- Page 173 and 174:
7. 6 Padder og krybdyr Padder og kr
- Page 175 and 176:
174 Øvmigt galden, at ogsa knybdyr
- Page 177 and 178:
Den Ideelle skovtype til padder og
- Page 179 and 180:
7 7 Insekter og andre hvirvelløse
- Page 181 and 182:
Svenske nØdlistem mummer ca. 250 n
- Page 183 and 184:
Insektrigdom kontra risiko for skad
- Page 185 and 186:
gamie trer dØde eiler dØende, kan
- Page 187 and 188:
8. Lovgivning 186 Det er skovloven,
- Page 189 and 190:
188 God og flersidig skovdrift Bagg
- Page 191 and 192:
190 gerne rundt omkring dem. Derfor
- Page 193 and 194:
skovlovens for at f stØtte tli at
- Page 195 and 196:
194 dyrkning, forurening eller ande
- Page 197 and 198:
Dansk Botanisk Forening, Sølvgade
- Page 199 and 200:
Naturhistorisk Museum, 86 - 12 97 7
- Page 201 and 202:
Litteraturliste Abell, J. 1943: Vii
- Page 203 and 204:
Bornebusch, C.H., 1914: Studier ove
- Page 205 and 206:
Hald-Mortensen, P., 1969: Lube Grâ
- Page 207 and 208:
Kaaber, S., 1983: Danske trksommerf
- Page 209 and 210:
Oksbjerg, E. 1964: Lidt om landskab
- Page 211 and 212:
Wirth, V., 1976: Veränderung der F
- Page 213:
212 Fotografliste Side Søren Fodga