Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Fra nyeme tid kenden man herhjemme til at fodme
vibdt med nedhuggede grene. I gamie dages nØdtider
kunne det ske, at man fodnede med sammenmevne blade.
Kalkmalenien med hanlede tnaem og iindeblade I
yore kirken tydem starkt pa, at man I middelalde
men anvendte lØvhØ akkumat son i yore nabolande.
Desvamne en den kun fa skniftlige kilden, den dimekte
ontaler bøvhØ. Fonnentlig valgte man i Danmark
at pnoducene gandsel I stedet for bØvhØ, for
begge dele laden sig ikke gøne santidig pa samme
tra. Og den danske jond ham nok bedre kunnet give
tilstnakkeligt hØ end det meste af den skandina
viske. Til gengald havde vi ikke sa meget skov pm.
ejendom I Danmark son f.eks. I Svemige.
Det undenstreges, at lØvhØ og lØvenge ikke nØdven
digvis hØrem sammen. En bØveng em en eng med tmaen,
og pa dem kan nan godt høste bØvhØ sldeløbende
med enghø. Det ham man faktisk gjont mange steder,
men bøvhØ blev I Svemige og Norge ogsa hØstet andre
steder.
Retablering Son led I nutidig natunfonvaltning og natumbeskyt
af lØvenge telse kan bøveng og lØvhø have en vis interesse,
bl.a. udfna en kulturhlstonisk synsvinkel. I 1974
etabbenede man pa Københavns skovdistmikt en kunstig
"bØveng" I Lilie Haneskovs afdeiing 134, hvon
0,2 ha ca. 20-amig ask blev stynet I 2 1/2 meters
hØjde ved ovemsavnlng af stammemne eften svensk
fonbibiede.
saveu gmasset under tmaenne son afsavede ca. 2amige
sideskud fra toppen af askestubbene biev hØ
stet og stakket omkming juli-august maned, og formauet
med ekspenimentet van at afprØve peniodisk
fodning af det skotske højlandskvag I Vestskoven
pa en made, som man fommoden, at det en sket langt
tilbage I tiden.
Fomsøget blev I nogle an fubgt af Den Kongebige
Veteninam- og LandbØhØjskobe, son paviste, at me-
Løvhø er atskarne kviste at
traer. Dette kalkmaberi ti-a
Elmebunde Kirke pa Møn viser,
at høst at bøvhø van velkendt +
1 middelabderens Danmark
118